Albums

Diskografi

Dalton Tyve Ti - 2009

Daltons Drøm

Det startede som en almindelig drøm
altså ik et håb - en almindelig drøm
der var fest i Jacob Haugaards hus
- ved ik' hvor han bor men det var Jacobs hus

Og Jacobs Mopse blev ved med at gø
og savlede en ret anseelig sø
hvor der lå et fyrskib midtfor tværs
i masten sad Madsen og messede et vers
om de sorte fugle i det gule korn
og den svedne lugt af de brændte horn
og midt i Jacobs svømmebassin
lå Averell i sin badering
imens Madsen han kastede med hotdogs
som straks de blev våde forvandlede sig til kaktus

Det startede som en almindelig drøm
og pludselig spøger Dalton igen

Og det var ih! og Neeej og - Hva' så dér
der var mennesker nok men der blev ved med at komme fler'
værtinden kom rundt med cigarer
der var børn der hostede men det var fine varer
der blev sendt besked til Grillbar-Keld
om lige at slå tre måger ihjel
send dem ud til Jacob med vogn 7
med mindre du mener de selv ka' flyve
og Averell & Joe kom i polemik
aner ikke hvad de sagde men kæberne gik
imens andre stationer kom ind
på et tidspunkt var Johnny Dr. Lieberkind

Man lægger sig lidt i sin seng
og pludselig sadler Dalton igen

Det kom af en drøm inden kvart i fem
da jeg vågnede var jeg udenfor sæsonen
jeg tog alene af sted men i kupéen var vi tre
og ved daggry stod der tre mand på perronen

Det startede som en almindelig drøm
ikke et ønskeben men en almindelig drøm

Far var træt og far han lagde sig hen
og ved daggry rider Dalton igen

Printversion
Trackliste 1. Rugbrød
2. Hvis du rejser mod Nord
3. Miriam
4. Daltons Drøm
5. Jeg har alderen med Mig

Rugbrød

Da vi lavede Dalton, var jeg dén der skulle komme med kærligheds-sangene. For jeg er jo langt den yngste, af os...

Jeg havde allerede oversat Dylan's Girl from the North country - som han i sin tid skrev over bl.a. en gammel skotsk sang - til pladen. Så jeg tænkte - OK, en kærlighed-sang til dét, jeg savner allermest, uanset hvor i verden jeg er - nemlig rugbrød.

Jeg havde lige læst Tom Buk-Swienty's fantastiske bog om slaget ved Dybbøl, i 1864 - Slagtebænk Dybbøl - og så disse frosthårde og blodige slagmarker for mig. Og husmands-konerne, der vovede sig ud, da kanon-tordenen stilnede af, og gav soldaterne rugbrød. Dette er ganske vist noget, jeg har fantaseret - men det lyder meget godt og rigtigt, i sangens sammenhæng...

Jeg-personen i sangen er samme type, som i bl.a. Vi lå i Herning - en type mand, jeg aldrig bliver træt af at skildre, og lyve om...

G� til sang

Miriam

Det er lidt af en mental fluxus at forestille sig, nogen sangskrivere ønsker at skrive dybe, kloge sange - og andre, bred folkelig pop. Sådan forholder det sig, efter min erfaring og overbevisning ikke. Det kommer sgu bare, som det kommer - pludselig er der gået 20 -30 år, en produktion har hobet sig op, bag skrivemaskinen, og vupti, ligner det en form eller en stil... Jeg har aldrig villet skrive de kloge sange, hverken til Dalton, eller til mig selv. Lissom Johnny mig bekendt ikke var særlig målrettet, da han skrev, Kører o æ Motorvej - (begge linier!) Vi sidder bare og fesler lidt med papir og blyant - og så er der en sang.

Miriam er bare tre små vers om at være gift lidt over evne, og se mønsteret gå op limningen. - Hun vil ud og afsted. Og hellere fornedre hende på vej ud ad døren, med en spydig kommentar om, at hun ligner lort, når hun blir' fuld - end slet ikke at sige noget...

Men det er osse en sang med et totalt bodega-skåret omkvæd, lige til playlisten på alt fra Fregatten til Færgekroen.

G� til sang

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C