Godhed og taknemmelig
30.03.2022
Possums…
Godhed og taknemmelighed.
To ord der tvunget af forfærdelige omstændigheder ligger i tiden. Selvfølgelig er det træls, at der skal tragedie til, før vi for alvor ta’r os sammen. For vi kan jo godt.
Det vigtigste er måske, at empatien der opstår, når ronkedorerne rumler med deres dødelige isenkram - denne empati sætter sig
i os for en tid og gør os en smule mere overbærende med hinanden. Den perspektiverer. Måske får vi øje på, at en langsom idiot i trafikken ikke er vores vigtigste fjende, eller at man sagtens kan sætte en fod i elevatordøren, så andre når med ind. Russerne rumler - og vi 'høkker en tak', som det hedder hjemme nordpå, når man gi’r sin næste lidt plads.
Og måske bærer man over med en troubadur, der absolut skal benytte sit lokal-besøg til at eksperimentere med sange, man har glædet sig til at høre, eller måske ganske enkelt ikke spiller dem. Det er så denne lille bagatel, jeg her gerne vil takke jer for.
De første 12-15 koncerter i min forårs-turné er spillet, og det har været en helt speciel oplevelse. En lydhørhed og en overbærenhed med solisten, som ikke kommer af ingenting. - Replica Handbags Jeg vil fortsat pejle min retning.
Så var der lige Jesper og Jan, der forgangne weekend måtte ned med diverse epidemier. Johs Stærk, Chreller og Marco tog tjansen på forbilledlig vis. Tak for dét!
En sort mand stikker en anden sort mand en en lussing på direkte TV. - So what? Sikkert til irritation for Oscar-producenterne lader vi os ikke hidse alverden op.
- Dem om dét. - Vi har pt. andet at tænke på…
Ses så såre…
K. Olsen. Nyhedsarkiv »
|