Albums

Diskografi

- 1970

Frie Mænd

den dag hun dør vil jeg håbe jeg er rig
så jeg kan få råd til at købe hende fri
til den tid er alting sikkert til salg
frie mænd med frie valg

jeg vil stoppe hende ud med vat og kapok
og skumgummifnuller hvis ikke jeg har nok
jeg klær' hende på og gør hende fin - den dag hun dør
vil hun endelig bli' min

jeg har fundet et værelse hvor hun kan få fred
til at sidde og kigge på solskin og sne
jeg maler et smil på hendes mund
som sir´ lad være at gemme dig - kom herhen

for der hvor kister løftes hen
venter orme og tusindeben
graven er fugtig mørk og dyb
ensom og besat af kryb

jeg øver mig i at snakke som hun gør
så der ikke blir for stille i stuen når jeg spør'
om ikke det alligevel var godt hun blev min
og om ikke jeg sku' ha' købt hende fri
for længe siden

nu står hun hér og køber fisk
og smelter is i min køledisk
tirsdag kort før lukketid
i tirsdags gik hun forbi

den dag hun dør vil jeg håbe jeg er rig
så jeg kan få råd til at købe hende fri
til den tid er alting sikkert til salg
frie mænd med frie valg

suk i gravens ensomme dyb
skolopender e orme og kryb
lur mig om hun længes derned
når hun dør - vil jeg købe hende fri

Printversion
Bagom sangen

Frie Mænd

Dette lille velordnede land lukker sig ved tusmørke omkring freaks, snigere, krejlere, perverse stoddere, stødere, bug-skrydere med busk-ryddere, udskud i træksko uden hælkappe, og med tvivlsomme hensigter... Der er flere dildoer bag nedrullede gardiner, i Den rådne Banan, end på Vesterbro - historier, der ryster det jævne, fladskærms-dopede kaffe-liv, dukker op, i formiddags-avisernes head-liners. "Mand bider hund" , "Gift ged Død" og så videre. - I love it...

Det kan godt være, Information og Politiken går bag om alting - men jeg ved som halv-gammel strejfer, i det store og hele, hvordan landet ligger. Det er bare nye nuancer, hver gang en ny krap-halset debattør, melder sig på banen... Men pladder-pressen er der først, med nyt om, hvor rabiat og vanvittigt livet former sig, mens de fleste af os ligger og savler på puden...

Ham hér i sangen er så betaget af en kvinde, at han har indstillet sig på, måske - i den bedste af alle liberale verdener - at kunne købe hendes lig, hvis han bare har råd. Så vil han udstoppe hende, med vat og kapok (Jeg er vild med dét ord, og bruger det osse i Turki Tonki), og bare ha' hende stående, ved vinduet... - Skulle det da være en bedre skæbne at formulde i sin grav, mellem skolopendere og kryb?
Trackliste Der er ikke nogen trackliste til dette album
Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C