Der er meget at sige om banjoerne - men dét blir senere. Blot én ting. - De kommer ikke nøvendigvis med den hals, de blev født med.
Denne Whyte Laydie fandt jeg på ebay - men kun "kroppen" - eller "potten". Den havde altså ingen hals. Min banjo-mester Erik Markussen fandt de originale tegninger til banjoen - osse på ebay - og så måtte jeg besøge Victor Smith - igen. (Victor er ingen hund efter banjoer!) - Kunne han måske lave en "original" hals, til en halsløs, gammel Laydie...?
- Tjooo...
Et lille års tid senere - og Victor's WL- hals var fuldstændig kvart-milimeter præcis, som den oprindelige så ud, omkring 1911. - Undtagen én vigtig detalje. Jeg havde gået og tænkt på noget. - Hvorfor er indlæg i instrumenter, altid lavet af perlemor? Fordi de kommer fra Amerika - de har jo Hawaii, hvor perlerne gror. Hva' med os? Vi har sgu da vores rav! - Nå, så har vi balladen.
Jeg fik vores gamle kammersjuk, og ravsamler vaskebrædt-Peder fra Nørre Nissum til at skære de rigtige Fairbanks-dots ud i hvid mælkerav - og Victor monterede dem. Men men men - de så ikke ud af noget, fordi, der ikke kom lys gennem ravet. Op af udskæringerne, med dem igen, og ned med små stykker spejl-glas, så lyset kunne reflekteres.
- Og wow, det gløder og lyser, som en svejtser-ost - og blir ved i hundrede år!
|