Guitarbyggere eksperimenterer konstant med ændringer, justeringer og forbedringer af instrumenterne. Lissom med alt andet, der produceres. Nogen gange rammer de bare plet - hvilket de måske først opdager, mange år senere, når eksperimenterne har fået dem til at fare vild igen. Det er der ikke noget galt i - alle vil altid stræbe efter at lave det bedste.
Med Gibson Hummingbird - introduceret i 1961, ramte Gibson en model, der efter min mening, i proportioner, materiale-valg, spantning, os, aldrig er overgået siden. Der kan være megen uenighed om guitarer - men sjældent om en Hummingbird, fra de tidlige '60ere.
Eneste fejl, var en justérbar saddel (indlægget, dér hvor strengene forsvinder ned i guitaren), som "åd" en hel del lyd - men disse er som regel, senere afmonterede. Ellers manglede Hummingbird'en - altså i 1961- bare lige 40 - 50 års landevejs-brug - eller slitage, for at springe ud i fuldt flor, men dét var jo ikke let at vide. - Så allerede fra midt i 1960'erne begyndte Gibson at ændre modellen, så den - osse forårsaget af andre problemer hos Gibson - blev en gradvist mere tvivlsom...
I dag laver Gibson igen fremragende Hummingbird's - så tæt på prototypen, som muligt.
Den hér har den lille twist, at man kan se på slitagen, den har været "vendt om" til venstre-håndsspil, i mange år. Da jeg fik fingrene i den, for en del år siden, vendte den "rigtigt" igen.
Nogen hævder Tim Christensen har en garage fuld af tidlige Hummingbirds. - Can't blame him - så længe, han sørger for, de blir' spillet på. Hellere dét end penge i Amagerbanken.
|
|
|