Koncerter
Bagom sangen...

Frie Mænd
Dette lille velordnede land lukker sig ved tusmørke omkring freaks, snigere, krejlere, perverse stoddere, stødere, bug-skrydere med busk-ryddere, udskud i træksko uden hælkappe, og med tvivlsomme hens...

Frie Mænd

Dette lille velordnede land lukker sig ved tusmørke omkring freaks, snigere, krejlere, perverse stoddere, stødere, bug-skrydere med busk-ryddere, udskud i træksko uden hælkappe, og med tvivlsomme hensigter... Der er flere dildoer bag nedrullede gardiner, i Den rådne Banan, end på Vesterbro - historier, der ryster det jævne, fladskærms-dopede kaffe-liv, dukker op, i formiddags-avisernes head-liners. "Mand bider hund" , "Gift ged Død" og så videre. - I love it...

Det kan godt være, Information og Politiken går bag om alting - men jeg ved som halv-gammel strejfer, i det store og hele, hvordan landet ligger. Det er bare nye nuancer, hver gang en ny krap-halset debattør, melder sig på banen... Men pladder-pressen er der først, med nyt om, hvor rabiat og vanvittigt livet former sig, mens de fleste af os ligger og savler på puden...

Ham hér i sangen er så betaget af en kvinde, at han har indstillet sig på, måske - i den bedste af alle liberale verdener - at kunne købe hendes lig, hvis han bare har råd. Så vil han udstoppe hende, med vat og kapok (Jeg er vild med dét ord, og bruger det osse i Turki Tonki), og bare ha' hende stående, ved vinduet... - Skulle det da være en bedre skæbne at formulde i sin grav, mellem skolopendere og kryb?

Gå til sang

Ord

Trist som en tigger i bombay

Bytour

04.02.2025

Kære venner og jer.

Som jeg har kvidret om herinde, var efterårs-turneen med Rygter Fra Randområderne på alle måder fantastisk. - En dejlig tid og et skønt minde…

Nu står der (snart) forår '25 på køleskabs kalenderen. Og under mild vind og ny sol agter

jeg mig indendørs i nogle af de større byers helt små kringelkroge…

Jeg startede i sin tid min karriere på de små coffee-house-lignende steder. Mildest talt. Ofte mini-dumps, drevet af lokale ildsjæle med store visioner. Og disse ydmyge rammer er på én eller anden måde der, hvor min genre hører hjemme i dens tidlige livsstadie. Tæt på folk, der engang sad og både røg og drak til musikken...

Den scene vil jeg sgu lige prøve igen!

Så en go’ håndfuld billetter til intim-koncerter på småsteder i storbyer dukker hermed op og til salg her

kl. 12:00 i dag: tix.to/allanopaabytur

Ses, Olsen.

 

Rygter og røde lygter

02.09.2024

Rygter fra Randområderne-touren med Nyt Norlan nærmer sig.

Mange steder er udsolgte og flere melder 'få billetter'.

Skynd dig at få din billet:

31/10 - Gjethuset Frederiksværk - https://bit.ly/4bC9nhP

01/11 - Stars Vordingborg - UDSOLGT

02/11 - Taastrup Teater og Musikhus - https://bit.ly/4e0XzYc

06/11 - Train Århus - https://bit.ly/3yHujFR - FÅ BILLETTER

07/11 - Train Århus - UDSOLGT

08/11 - Horsens Ny Teater - https://bit.ly/3yE3Bhb - FÅ BILLETTER

09/11 - Musikhuset Esbjerg - https://bit.ly/4dYqyvR 

13/11 - Fermaten Herning - https://bit.ly/4e1p6sn - FÅ BILLETTER

14/11 - Fermaten Herning - UDSOLGT

15/11 - Posten Odense - UDSOLGT

16/11 - Vejle Musikteater - https://bit.ly/4bWx44d

21/11 - Det Musiske Hus Frederikshavn - UDSOLGT

22/11 - Tinghallen Viborg - https://bit.ly/3R8sFTT

23/11 - Royal Stage Aalborg - UDSOLGT

24/11 - Royal Stage Aalborg - https://bit.ly/3R5pIUa

26/11 - Store Vega København - UDSOLGT

28/11 - Godset Kolding - UDSOLGT

29/11 - Pavillonen Grenå - https://bit.ly/4ectjd8

30/11 - Borgerforeningen Svendborg - UDSOLGT

01/12 - Posten Odense - https://bit.ly/4cQ4dyN

06/12 - Det Musiske Hus Frederikshavn - https://bit.ly/4gciTLm

07/12 - Gimle Roskilde - https://bit.ly/4dP1bfq

08/12 - Store Vega København - https://bit.ly/4e6ykDc

Rygter fra Randområderne med Nyt NORLAN

09.12.2023

Kære Possums.

Stærkt har I råbt gennem årene. -Spiiil "Op til Alaska!” -Spiiil “Megelgraven!" -Spiiil "I den by jeg kommer Fra!”. Og som regel har jeg spillet noget andet, eller hvis jeg så har spillet én af de gamle, hørt jer råbe -Neeej i den gamle version! -Lissom på "Rygter Fra Randområderne"… NU har jeg hørt det! For det ER jo jul omend i en grim tid, og så bli’r selv en gammel kyniker jo helt slebet til...  

Så okay Folks & P’s: Næste år er det faktisk netop 30 år siden, vi udgav det glimrende live-dobbelt-album "Rygter Fra Randområderne”. Og i dén anledning vil der i 2024 være efterårs-julegaver til jer, der i 30 år har stået forgæves og bræget efter “noget af det gamle”... Det vil foregå sådan hér: Jeg - og et solidt rockmusikalsk orkester (et nyt “NORLAN", om man vil ) - stikker ud på en længere lands-turné, og spiller HELE "Rygter Fra Randområderne" -pladen live i sin rigtige/velkendte rækkefølge… Intet mindre.

Nyt NORLAN er:

Rune Kjeldsen: Guitar og andre strengeinstrumenter
Mikkel Damgaard: Keyboards
Peter Kjøbsted: Bas
Mads Andersen: Trommer

Og ved I hva’? - Jeg glæder mig til at prøve om det gamle outfit stadig passer! Billetter kan købes fra på mandag den 11. dec. kl. 10:00

Ses! K. Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C