Koncerter
Bagom sangen...

Turki Tonki
Skrevet i Brammersgade, i Århus. – Eller lige i starten af, hvor jeg boede i Møllestien. I hvert fald lyttede jeg meget til John Hiatt’s album, Bring the Family, i dén periode. Og lytter man til sa...

Turki Tonki

Skrevet i Brammersgade, i Århus. – Eller lige i starten af, hvor jeg boede i Møllestien.
I hvert fald lyttede jeg meget til John Hiatt’s album, Bring the Family, i dén periode. Og lytter man til sangen, Lipstick Sunset, tør jeg godt hér indrømme - hvor ikke så mange ser det - at uden dén havde Turki Tonki’s to første linier – og dermed sangen - nok aldrig set lyset …

There’s a lip-stick sunset
Smeared across the evening sky (tror jeg der står)

Med lidt kindrødt på himlen
Kigger Vuni herned (ved jeg, jeg skrev)

Men dén slags pinde-huggeri går vi sangskrivere langt mindre op i end så mange andre. Alt står på skuldrene af hinanden. – Og én ting er sikkert – jeg vidste, hvad jeg skrev om.
Da stofferne kom til Frederikshavn, sidst i tresserne, var der ikke nogen, der vidste, hvad det var. I det hele taget var verden et smukt, jomfrueligt sted – ikke mindst i mit vidunderlige, langsomme indianerreservat. Men venners brødre, venners fætre – nogen man kendte, var pludselig kommet for tæt på solen, så dén voks, der holdt deres vinger, smeltede. Så faldt de til jorden, og blev bisat fra kapellet, og fik en lille annonce i avisen. – Elsket og savnet – vores kære søn, bror, søster – revet alt for tidligt væk…
Det var meget mærkeligt – det var sådan, at man kunne komme til at drikke for meget, køre sig ihjel på motorcykel, eller være dum eller doven. Det var forældres relevante bekymring. Men pludselig, henover en sommer eller to, var der noget, der hed overdosis, narkoman og afhængig. – Alt sammen relateret til noget, der ikke voksede i vores ende af landet.
Mig og min flok var nysgerrige, men for små til at blive indblandet. Men vi vidste, hvad der foregik – og betragtede det vist med en vis benovet forventning om at blive større og inviteret.
Jeg kender indgående detaljerne omkring de fleste dødsfald blandt dem i den hårde kerne. Og dén kerne var stor. Med færgeruter til andre lande var min hjemby et mini-centrum for drugs, på et tidligt tidspunkt. Men jeg ønsker ikke hér at gå i nærmere ind på et persongalleri. Blot kan jeg i dag konstatere, at højst én eller to af dem stadig lever, om end de øvrige kun ville ha’ været midaldrende. Og om end mange døde, mens de var i tyverne…

Der er en del surrealistiske udtryk i sangen – men de fleste skulle gerne ku’ findes i ordbogen, hér på siden. – Ellers gi’ lyd.

Gå til sang

Ord

Jamie Lomax fra West Tennessee

Rygter fra Randområderne med Nyt NORLAN

09.12.2023

Kære Possums.

Stærkt har I råbt gennem årene. -Spiiil "Op til Alaska!” -Spiiil “Megelgraven!" -Spiiil "I den by jeg kommer Fra!”. Og som regel har jeg spillet noget andet, eller hvis jeg så har spillet én af de gamle, hørt jer råbe -Neeej i den gamle version! -Lissom på "Rygter Fra Randområderne"… NU har jeg hørt det! For det ER jo jul omend i en grim tid, og så bli’r selv en gammel kyniker jo helt slebet til...  

Så okay Folks & P’s: Næste år er det faktisk netop 30 år siden, vi udgav det glimrende live-dobbelt-album "Rygter Fra Randområderne”. Og i dén anledning vil der i 2024 være efterårs-julegaver til jer, der i 30 år har stået forgæves og bræget efter “noget af det gamle”... Det vil foregå sådan hér: Jeg - og et solidt rockmusikalsk orkester (et nyt “NORLAN", om man vil ) - stikker ud på en længere lands-turné, og spiller HELE "Rygter Fra Randområderne" -pladen live i sin rigtige/velkendte rækkefølge… Intet mindre.

Nyt NORLAN er:

Rune Kjeldsen: Guitar og andre strengeinstrumenter
Mikkel Damgaard: Keyboards
Peter Kjøbsted: Bas
Mads Andersen: Trommer

Og ved I hva’? - Jeg glæder mig til at prøve om det gamle outfit stadig passer! Billetter kan købes fra på mandag den 11. dec. kl. 10:00

Ses! K. Olsen.

Nyt NORLAN

09.12.2023

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C