Stille morgen
Stille Morgen har jeg et fuldstændig klart billede af, for den skrev jeg ved spisebordet, i stuen i Møllestien en sommermorgen. Jeg var lige stået op og havde ét af disse så omtalte øjeblikke, hvor man vågner med en sang i resterne af nattens sind og en skidt frisure. Jeg satte mig og skrev den på ti mintutter, tror jeg.
Jeg lyttede en del til Van Morisson i de dage – granskede ikke mindst hans måde at synge på – deraf Van the Man & Tetley’s tea-bags.
Androkles er omtalt i ordbogen hér på siden – resten skulle være ret ligetil…
Gå til sang