Koncerter
Bagom sangen...

Lorna
Som lejlighedsvis nævnt, handler meget - om ikke al - min sangskrivning, om vi mænds forsøg på at tiltuske os værdighed, klamre os til den, miste den - og forsøge igen at opnå den. I hvert fald kan je...

Lorna

Som lejlighedsvis nævnt, handler meget - om ikke al - min sangskrivning, om vi mænds forsøg på at tiltuske os værdighed, klamre os til den, miste den - og forsøge igen at opnå den. I hvert fald kan jeg jo se, mange af mine deciderede ham/hende-sange tar' udgangspunkt i dette.
Lorna er naturligvis ingen undtagelse.
For mig er det ofte et spørgsmål om at sætte en kulisse op - et scenarie, der kommunikerer en troværdig virkelighed, omend sagerne er nok så fiktive og selvopfundne.
Navnet Lorna kan på ingen måde associere til latte-kulturen, eller en dertil hørende storby-kultur. Og en indkøbspose fra "Funnypark" findes vist ikke - endnu. Men Lidl, Rema 1000 og meget andet af dén skuffe, fandtes heller ikke i Danmark, for bare en halv snes år siden, da jeg skrev sangen. - Så hvem ved, hvornår den første Funnypark holder åbnings-udsalg?

Men først og fremmest er Lorna jo en sang, der kredser omkring tv-serien, Matador. Jeg ville gerne hylde dette mesterværk, i en sang. Så min såre simple "metode" var at forestille mig, hvad Matador's anti-tese er. Kulde, afsondrethed, en kultur, hvor man ikke snakker mere sammen - eller går ud - mere end højest nødvendigt. Og en ungkarl, alene i sin sofa, uden nogen at se - Matador med... for Matador er en serie om sammenhold, småby-kultur, på godt og ondt, kærlighed og kampe. Og selve dét at se Matador - som serie - er jo indbefattet af den totale, nationaliserede kerne-familie's væren sammen, i stuen. Derfor - synes jeg - er det muligt at skrive en sang om det. Fordi der er så stærke modsætninger, mellem sangens jeg-person, og alt, hvad Matador er, og var. Uge efter uge, endda...

Matador var noget, vi havde til fælles - og blev efterhånden noget nær et nationalt relikvie, man skal passe meget på med at pille ved. Var det ikke fordi, jeg elsker Matador, lisså meget, som alle andre, havde jeg ikke givet mig i kast med at skrive sangen. Hvorfor skulle jeg det?

I toget fra Kbh til Jylland, kom jeg til at sidde i rygevogn - det var dengang - med Lise Nørgård, selve Mor Matador. Hun skulle til Randers, og se Poul Thomsens nyeste generation Balder. Jeg ville gerne spille min nye Matador-sang for Fru Nørgård, men modet svigtede mig - selvom jeg var rejsende med guitar...

G� til sang

Ord

Plaza
Hotel ved Kbh. Hovedbanegård - overfor Tivoli

De fine kommer sjældent fra Fresse

25.03.2014

Endnu en turné-uge med rigtig dejlige koncerter.

To udsolgte aftener i Frederikshavn – og dermed en aktuel mulighed for at få fyret sangen, De fine kommer sjældent fra Fresse, af. Og jo – nogen kalder faktisk byen Fresse. Det opstod, så vidt jeg husker, på Skjoldhøj-kollegiet i Århus, først i 70’erne. Skjoldhøj-kollegiet var spækket med folk fra – Fresse. Og jeg kan da huske, der tit sad sedler om kørelejlighed på Brugsen’s opslagstavle: - Er der nogen, der kører hjem til Fresse i weekenden?

Det er en rigtig topic-song - altså en sang om et snævert emne, som kræver en vis detalje-indsigt for at gi’ nogen mening. – Hva’ nytter det at synge om Boolsen, den fine digter, der samlede sten mellem Neppens Havn og Jegen, hvis man står i Stege eller i Helsingør? – Hvor jeg i øvrigt af forskellige grunde, står alt for sjældent.

Det har i sangskriver-kredse altid været en on-going snak, hvorvidt sådanne ”snævre” eller smalle sange kan bruges overfor et uforstående publikum – altså bare synges som alle andre sange, uanset hvor.

Jeg synes faktisk godt, de kan. Randy Newman, som jeg holder uendelig meget af, har masser af umiddelbart uforståelige hints til for længst afdøde guvenører – han dedikerede en del af sit fremragende album fra 1974, Good Old Boys, til én, nemlig Huey P. Long – eller stedsangivelser, højest 500 mennesker må formodes at kende. Men det virker alligevel.

Fresse-sangen ta’r jo blandt andet fat i dét faktum, at daværende økonominister, Jelved, med et snuptag lukkede for det toldfrie færge-salg mellem Frederikshavn og henholdsvis Norge og Sverige. Endda på et tidspunkt, hvor byen var trængt i knæ af lukninger af byens store arbejdspladser. Dén sved…

Nu er hun så minister for mig og mit fag. Det er sgu mærkeligt med politik.

Lad mig hér citere Preben Wilhjelm fra sidste uge’s P1: "I Danmark føres pt. ”det nødvendige’s politik”. Hvilket vil sige ingen politik – og at det er fuldstændig ligegyldigt, om regeringen er rød eller blå. Politikken er den samme – nemlig ”det nødvendiges politik”. Dét gjorde den foregående regering osse…
Amen.

Næste uge byder på blandt andet dejligt gensyn med Herning. Så er det på med rygeplasteret, for intetsteds på Fermatens matrikel må man – heller ikke backstage – ta’ sig en smøg. Hmmm – tror sgu de forsøger at frisk luft-dope deres hockeydrenge, før semifinalerne mod Frederikshavn tar’ fat i næste uge…

Og så to dage i Jazzhuset i København (nægter at kalde det Copenhagen Jazzhouse). Tror jeg vil lægge ud med De fine kommer sjældent fra Fresse dér…

Ses!

Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C