Koncerter
Bagom sangen...

En plads i byen
Jeg har været inde på, at nogle sange tar' måneder eller år at få skrevet færdige - andre kommer bare lige dumpende. Miss Pachoulia og Stille Morgen er omtalt under denne rubrik, som henholdsvis eksem...

En plads i byen

Jeg har været inde på, at nogle sange tar' måneder eller år at få skrevet færdige - andre kommer bare lige dumpende. Miss Pachoulia og Stille Morgen er omtalt under denne rubrik, som henholdsvis eksempler, på det ene og det andet.
En plads i Byen blev skrevet med et knips.

Vi var lige flyttet fra Aalborg til Århus - ikke med min gode vilje, men sådan ville skæbnen det - fra et "mansion on the hill", til midtbyens rummel og ja ja, bevares, blinkende café-liv, en samværsform, jeg aldrig bliver fan af, eftersom jeg aldrig har drukket kaffe, og hader larmen fra de dér små hidsige cappuccino-maskiner - især i betragtning af, akustikken i caféerne er hysterisk... Jeg havde ringet og snakket med Steffen Brandt, der bor lige om hjørnet, fra vores gade.

- Yo Stef - Hvordan opdrager man drenge, i Århus midtby? (Han har opfostret tre af slagsen, hér)

- Altså de skal holde sig fra sprut, til de er 11, fra hash til de er 13 - og så stjæler man ikke hos købmand Smedegård. Og fra de er 14, og vil ned og rende i byen om aftenen, lukker man ikke et øje, indtil de er flyttet hjemmefra... - Fedt...

Nå, vi var flyttet herned, og havde gæster på tag-terrassen. Den mindste af knejterne var gået ned på den lille boldbane hér bag vores ejendom, med sin bold. Da jeg på et tidspunkt gik på toilettet, så jeg fra velux-vinduet, hvordan han gik alene rundt, med sin bold under armen, og sparkede lidt i græsset. Han var en uendelig klejn, lille figur at se på, og skrøbelig. Jeg gik tilbage til selskabet, men måtte tilbage og se, hvordan det gik med ham. Han var der stadig. Han havde sat en pind i jorden, og forsøgte nu at ramme den, med bolden. Det gik ikke så godt.

Jeg gav mig til at skrive de første linier - find en plads i byen, til min dreng... på min mobil, gik så ud og fandt noget papir, og havde straks et vers, og næsten et halvt mere. Det var lissom at tegne croquis - modellen til sangen var min dreng, der denne døende sommeraften, sjoskede rundt, alene, lige neden for. Han forsøgte at knække en hassel-kæp af ét af nødde-træerne, men gjorde ikke, som jeg havde vist ham, så dét gik ikke. Så fandt han en død kæp, og gav sig til at tæske lidt løs, på ét af de ramponerede mål.

Jeg var sporadisk tilbage ved selskabet, på tag-terrassen, hvor kæften gik over Havana-club - så tilbage til vinduet, og lure på ham, og skrive lidt mere. - Det skulle være dér, og det skulle være nu.
Sangen var stort set færdig, da jeg så at han opgav at finde ligesindede, og gik gennem baggården. Snart efter ku' hans fødder høres på bagtrappen. Og sangen var stort set færdig.

- Hva' så - hva' har du lavet derude? spurgte én af gæsterne, og tog ham op på skødet.
- Bare spillet fodbold med nogle drenge, sagde han. - Men de stjal min bold...

En plads i Byen er osse er en universel sang om at komme hvor som helst hen, som ny - og ønske sig at blive taget ind.

Gå til sang

Ord

Miss Pachoulia

De fine kommer sjældent fra Fresse

25.03.2014

Endnu en turné-uge med rigtig dejlige koncerter.

To udsolgte aftener i Frederikshavn – og dermed en aktuel mulighed for at få fyret sangen, De fine kommer sjældent fra Fresse, af. Og jo – nogen kalder faktisk byen Fresse. Det opstod, så vidt jeg husker, på Skjoldhøj-kollegiet i Århus, først i 70’erne. Skjoldhøj-kollegiet var spækket med folk fra – Fresse. Og jeg kan da huske, der tit sad sedler om kørelejlighed på Brugsen’s opslagstavle: - Er der nogen, der kører hjem til Fresse i weekenden?

Det er en rigtig topic-song - altså en sang om et snævert emne, som kræver en vis detalje-indsigt for at gi’ nogen mening. – Hva’ nytter det at synge om Boolsen, den fine digter, der samlede sten mellem Neppens Havn og Jegen, hvis man står i Stege eller i Helsingør? – Hvor jeg i øvrigt af forskellige grunde, står alt for sjældent.

Det har i sangskriver-kredse altid været en on-going snak, hvorvidt sådanne ”snævre” eller smalle sange kan bruges overfor et uforstående publikum – altså bare synges som alle andre sange, uanset hvor.

Jeg synes faktisk godt, de kan. Randy Newman, som jeg holder uendelig meget af, har masser af umiddelbart uforståelige hints til for længst afdøde guvenører – han dedikerede en del af sit fremragende album fra 1974, Good Old Boys, til én, nemlig Huey P. Long – eller stedsangivelser, højest 500 mennesker må formodes at kende. Men det virker alligevel.

Fresse-sangen ta’r jo blandt andet fat i dét faktum, at daværende økonominister, Jelved, med et snuptag lukkede for det toldfrie færge-salg mellem Frederikshavn og henholdsvis Norge og Sverige. Endda på et tidspunkt, hvor byen var trængt i knæ af lukninger af byens store arbejdspladser. Dén sved…

Nu er hun så minister for mig og mit fag. Det er sgu mærkeligt med politik.

Lad mig hér citere Preben Wilhjelm fra sidste uge’s P1: "I Danmark føres pt. ”det nødvendige’s politik”. Hvilket vil sige ingen politik – og at det er fuldstændig ligegyldigt, om regeringen er rød eller blå. Politikken er den samme – nemlig ”det nødvendiges politik”. Dét gjorde den foregående regering osse…
Amen.

Næste uge byder på blandt andet dejligt gensyn med Herning. Så er det på med rygeplasteret, for intetsteds på Fermatens matrikel må man – heller ikke backstage – ta’ sig en smøg. Hmmm – tror sgu de forsøger at frisk luft-dope deres hockeydrenge, før semifinalerne mod Frederikshavn tar’ fat i næste uge…

Og så to dage i Jazzhuset i København (nægter at kalde det Copenhagen Jazzhouse). Tror jeg vil lægge ud med De fine kommer sjældent fra Fresse dér…

Ses!

Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C