Koncerter
Bagom sangen...

P.E. Krogen
Bagom Sangen-tingen skal ikke så meget handle om dét, sangen handler om - mere omstændighederne, hvor under den blev til, og hvad der trickede mig til at skrive om lige dét eller dét. Jeg vil ikke ana...

P.E. Krogen

Bagom Sangen-tingen skal ikke så meget handle om dét, sangen handler om - mere omstændighederne, hvor under den blev til, og hvad der trickede mig til at skrive om lige dét eller dét. Jeg vil ikke analysere mine sange, for hvis det er nødvendigt, er sangen ikke færdig nok til, at andre kan få det ud af den, de skal.

Poul Erik Krogen kunne jeg både skrive og snakke længe om, men jeg har skrevet min sang om ham, og det må så være mit bud. Men om arbejdsprocessen har jeg lidt at gi'.

Vi - mine børns mor, og drengene, der var i skolestartsalderen på dét tidspunkt, flyttede til Thailand omkring 2006. Vi har haft det privilegium at kunne rejse meget i verden med ungerne, bl.a. fordi, jeg normalt ikke spiller i perioden, fra julefrokost-mentaliteten gir' bodega-skruen et ekstra vrid på knappen, til efter den kollektive januar-depression, har lagt sig. Så afsted til de varme lande...

Vi har været meget i Thailand, hér er relativt sikkert, ufarligt, billigt og godt vejr. Maden er fantastisk - og thaierne er buddister, og ikke lette at gøre i dårligt humør (omend især nyrige og ubehøvlede russere gør en ihærdig indsats, nu om dage). Så vi flyttede til Thailand, mens vi ventede på en skoleplads, til den mindste.

Jeg havde store skaber-planer. Ingen telefon, intet net - bare en hængkøje, og en voldsom kreativ produktion, der bl.a. skulle indebære sange til to plader, en erotisk novellesamling, for ikke at tale om alt dét der skulle læses...

Da vi syv måneder senere rejste hjem til Danmark, var det blevet til , og masser af hængen i hængekøjen, hvor jeg havde fået læst hele to bøger, Det lykkelige Arabien af Thorkild Hansen, og Majbritte Ulrikkeholm's glimrende håndbog i kreativitet, Det magiske Rum. Og så havde jeg fået skrevet sangen om P.E.Krogen.

Når man skriver om virkelige personer, må man naturligvis ha' sine facts i orden. Jeg kendte ikke Krogen, mødte ham aldrig, og vidste ikke alverden om, hvem han var - udover at jeg kendte hans historier, selvfølgelig. Men jeg ville partout skrive om dét menneske, jeg vidste måtte stå et sted bag ham, og vente på han kom hjem - dét menneske jeg forestillede mig som hans livs-elskede, hans muse, og måske beskytter - hende, der står og venter ved havelågen, på godt og ondt...

Jeg syntes, jeg havde hørt et sted, at hans kone hed Edith. Det er bare ikke nok - man må ha' vished, for hvis hun lever endnu, skal hun jo ikke hedde Hanne eller Ulla i en sang om ham.

Da jeg på et tidspunkt var hjemme i Danmark, for at spille nogle koncerter, stod jeg med min nye P.E. Krogen-sang, og skulle på scenen, og synge den. Hed hun overhovedet Edith? Jeg vidste, der i salen ville være en hel del mennesker, som sandsynligvis i sin tid, havde kendt Krogen, og som vidste, hvad hans kone hed. Heldigvis var arrangøren én af dem - og i dét minut, jeg gik på scenen, kunne han bekræfte, hun hed Edith, hvorefter jeg gik ind og sang min nye sang, om P.E. Krogen, én af de største, danske fortællere og entertainere...

Da jeg havde indspillet sangen til Multo Importante, modtog jeg et meget fint brev fra P.E. Krogens enke - Edith Krogen, og senere havde jeg dén ære, at hun kom til en koncert i Grenå, og hilste på. Det var stærke sager at synge P.E. Krogen, dén aften, og vide, at Edith sad på 4.række, lidt til venstre for midten...

Poul Erik Krogen's samlede er heldigvis udkommet som CD-boks, og er let at skaffe - do it...

G� til sang

Ord

Michael Caine
Eng. skuespiller (1933)

De fine kommer sjældent fra Fresse

25.03.2014

Endnu en turné-uge med rigtig dejlige koncerter.

To udsolgte aftener i Frederikshavn – og dermed en aktuel mulighed for at få fyret sangen, De fine kommer sjældent fra Fresse, af. Og jo – nogen kalder faktisk byen Fresse. Det opstod, så vidt jeg husker, på Skjoldhøj-kollegiet i Århus, først i 70’erne. Skjoldhøj-kollegiet var spækket med folk fra – Fresse. Og jeg kan da huske, der tit sad sedler om kørelejlighed på Brugsen’s opslagstavle: - Er der nogen, der kører hjem til Fresse i weekenden?

Det er en rigtig topic-song - altså en sang om et snævert emne, som kræver en vis detalje-indsigt for at gi’ nogen mening. – Hva’ nytter det at synge om Boolsen, den fine digter, der samlede sten mellem Neppens Havn og Jegen, hvis man står i Stege eller i Helsingør? – Hvor jeg i øvrigt af forskellige grunde, står alt for sjældent.

Det har i sangskriver-kredse altid været en on-going snak, hvorvidt sådanne ”snævre” eller smalle sange kan bruges overfor et uforstående publikum – altså bare synges som alle andre sange, uanset hvor.

Jeg synes faktisk godt, de kan. Randy Newman, som jeg holder uendelig meget af, har masser af umiddelbart uforståelige hints til for længst afdøde guvenører – han dedikerede en del af sit fremragende album fra 1974, Good Old Boys, til én, nemlig Huey P. Long – eller stedsangivelser, højest 500 mennesker må formodes at kende. Men det virker alligevel.

Fresse-sangen ta’r jo blandt andet fat i dét faktum, at daværende økonominister, Jelved, med et snuptag lukkede for det toldfrie færge-salg mellem Frederikshavn og henholdsvis Norge og Sverige. Endda på et tidspunkt, hvor byen var trængt i knæ af lukninger af byens store arbejdspladser. Dén sved…

Nu er hun så minister for mig og mit fag. Det er sgu mærkeligt med politik.

Lad mig hér citere Preben Wilhjelm fra sidste uge’s P1: "I Danmark føres pt. ”det nødvendige’s politik”. Hvilket vil sige ingen politik – og at det er fuldstændig ligegyldigt, om regeringen er rød eller blå. Politikken er den samme – nemlig ”det nødvendiges politik”. Dét gjorde den foregående regering osse…
Amen.

Næste uge byder på blandt andet dejligt gensyn med Herning. Så er det på med rygeplasteret, for intetsteds på Fermatens matrikel må man – heller ikke backstage – ta’ sig en smøg. Hmmm – tror sgu de forsøger at frisk luft-dope deres hockeydrenge, før semifinalerne mod Frederikshavn tar’ fat i næste uge…

Og så to dage i Jazzhuset i København (nægter at kalde det Copenhagen Jazzhouse). Tror jeg vil lægge ud med De fine kommer sjældent fra Fresse dér…

Ses!

Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C