Koncerter
Bagom sangen... cartier replica breitling replica

Rødt Jern
Skrevet i Aalborg, omkring '94, i en fin lille lejlighed, flinke mennesker havde lånt os, da vi kom fra København. Det fuck'ede op med dét sted, vi skulle bo - og så var der lige plads til os hér, en ...

Rødt Jern

Skrevet i Aalborg, omkring '94, i en fin lille lejlighed, flinke mennesker havde lånt os, da vi kom fra København. Det fuck'ede op med dét sted, vi skulle bo - og så var der lige plads til os hér, en måneds tid... Tak for det!

Jeg havde været i Føtex, og var faldet over en Dalai Lama-bog - og så de næste dage kun alt jordisk gods som forgængeligt - dømt til fortæring. Alt, undtagen sindet.

Samtidig gik jeg rundt og rumlede lidt med et fix-billede, fra mine tidligste drengeår, i Grønholt. Det gør jeg tit, simpelthen fordi jeg er så heldig, bare at kunne gøre det, uden nogen absolut bér mig gøre gavn, med et eller andet...

Denne gang var det en enorm maskine, en sten-knuser, jeg ku' huske. Et enormt monster, med meter-tykke, rustne jernkæber, placeret i en lavning i terrænet, et sted. Men hvor? Og var den virkelig, eller bare noget jeg havde drømt, engang? Som knægt havde jeg dette, tilbagevendende mareridt. - Jeg var på cykel ned ad en stejl skråning - helt glat, som marmor, ingen sider, træer eller noget - bare nedad, i vanvittig fart, og naturligvis uden bremser. For enden af skråningen var der bare afgrund - og nede i dén, et glubsk, menneskeskabt monster. Det var en blanding af bedstefar's tærske-værk til korn - og stenknuseren. Tærskeværket var helt reelt - en stor, larmende, lyserød træ-konstruktion, i laden. Den skulle man holde sig fra. Men min storebror kom alligevel i remmen, og var ved at blive radbrækket - men slap med skrækken. Men hvad med sten-knuseren? Var den virkelig, gik jeg i Aalborg, og feslede med...

Jeg blev enig med mig selv om, den måtte findes et sted bag én af gårdene i Vrangbæk. Jeg udfrittede den gamle, der var landpost i 46 år, netop i dét område. Min far har aldrig været meget meddelsom, når jeg har spurgt til faktuelle forhold, omkring hans post-rute. Han var statsansat, og mener den dag i dag, at hans viden - tavshedspligt, er Den hellige Gral...

Men jeg fandt den. For jeg tænkte at HVIS den havde eksisteret, kunne den aldrig forgå, og aldrig flyttes af mennesker. Den var sat i sin lavning i terrænet af jætter, engang.

Jeg gik rundt langs læ-hegn og små skovbælter, og vidste mange gårdejer-øjne konstant naglede mig. Og så stod - og står - den dér, nøjagtig, som jeg huskede den. Bare en 90 % mindre... Lavet i Sverige, "Kungsälv", står der på den. Jeg satte mig lidt og gloede på den. Lagde mig i græsset, og gloede lidt på lærken, ovenover. Fordi jeg ikke skal andet, og ikke kan bruges til andet.

Men selv stenknuseren i Vrangbæk skal ædes og fortæres af det røde jern - det kommer bare til at ta' tid, den er jo svensk, og fra en tid, hvor industrialismen stadig var ny, og naiv nok, til at producere ting, der skal holde - næsten - evigt.

Så Rødt Jern blev skrevet i en rush, som en symbiose mellem Dalai Lama og ét af mine mange raids tilbage til dét, jeg kom af. Det er grundforskning, som Johnny-boy kalder det, når vi snakker sang-skrivning. Alt skal forgå, alt vi har frembragt - osse fejlslagne konstruktioner, skolens vederstyggelige bekæmpelse af barnets medfødte nysgerrighed og kreativitet.

Som værk blev Rødt Jern lidt af en prøvelse. Da vi indspillede den til Jern-pladen, blev den stiv og uforløst. Og det er er stadig en sang, vi mosler meget med, når den skal arrangeres til live-versioner. Men det er bare fedt. Andre sange kan kun spilles på én måde. Ikke Rødt Jern. Vi mangler stadig at finde formen - og finder den måske aldrig, men vi leder...

G� til sang

Ord

bissen
kreaturers berserkergang

De fine kommer sjældent fra Fresse

25.03.2014

Endnu en turné-uge med rigtig dejlige koncerter.

To udsolgte aftener i Frederikshavn – og dermed en aktuel mulighed for at få fyret sangen, De fine kommer sjældent fra Fresse, af. Og jo – nogen kalder faktisk byen Fresse. Det opstod, så vidt jeg husker, på Skjoldhøj-kollegiet i Århus, først i 70’erne. Skjoldhøj-kollegiet var spækket med folk fra – Fresse. Og jeg kan da huske, der tit sad sedler om kørelejlighed på Brugsen’s opslagstavle: - Er der nogen, der kører hjem til Fresse i weekenden?

Det er en rigtig topic-song - altså en sang om et snævert emne, som kræver en vis detalje-indsigt for at gi’ nogen mening. – Hva’ nytter det at synge om Boolsen, den fine digter, der samlede sten mellem Neppens Havn og Jegen, hvis man står i Stege eller i Helsingør? – Hvor jeg i øvrigt af forskellige grunde, står alt for sjældent.

Det har i sangskriver-kredse altid været en on-going snak, hvorvidt sådanne ”snævre” eller smalle sange kan bruges overfor et uforstående publikum – altså bare synges som alle andre sange, uanset hvor.

Jeg synes faktisk godt, de kan. Randy Newman, som jeg holder uendelig meget af, har masser af umiddelbart uforståelige hints til for længst afdøde guvenører – han dedikerede en del af sit fremragende album fra 1974, Good Old Boys, til én, nemlig Huey P. Long – eller stedsangivelser, højest 500 mennesker må formodes at kende. Men det virker alligevel.

Fresse-sangen ta’r jo blandt andet fat i dét faktum, at daværende økonominister, Jelved, med et snuptag lukkede for det toldfrie færge-salg mellem Frederikshavn og henholdsvis Norge og Sverige. Endda på et tidspunkt, hvor byen var trængt i knæ af lukninger af byens store arbejdspladser. Dén sved…

Nu er hun så minister for mig og mit fag. Det er sgu mærkeligt med politik.

Lad mig hér citere Preben Wilhjelm fra sidste uge’s P1: "I Danmark føres pt. ”det nødvendige’s politik”. Hvilket vil sige ingen politik – og at det er fuldstændig ligegyldigt, om regeringen er rød eller blå. Politikken er den samme – nemlig ”det nødvendiges politik”. Dét gjorde den foregående regering osse…
Amen.

Næste uge byder på blandt andet dejligt gensyn med Herning. Så er det på med rygeplasteret, for intetsteds på Fermatens matrikel må man – heller ikke backstage – ta’ sig en smøg. Hmmm – tror sgu de forsøger at frisk luft-dope deres hockeydrenge, før semifinalerne mod Frederikshavn tar’ fat i næste uge…

Og så to dage i Jazzhuset i København (nægter at kalde det Copenhagen Jazzhouse). Tror jeg vil lægge ud med De fine kommer sjældent fra Fresse dér…

Ses!

Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C