Allan Olsen - De fine kommer sjældent fra Fresse

Tilfældigt strejfet

Skrev jeg faktisk ved min mors spisebord, omkring '97. Det var en formiddag - mor var i gang med snitter, i køkkenet, og den gamle var ude i skuret for at ryge.

Eller rettere, jeg skrev de første linier - det er dem, der afgør, om der er en sang hér eller ej.
Så kom Mutti og sagde, nu skulle der dækkes bord, så nu ku' jeg ikke sidder hér og hænge længere...

Jeg sad og kiggede ud gennem min barndoms køkken-vindue, på den fuldstændig uforandrede udsigt. Eternit-tage, der efterhånden ku' trænge til en højtryks-renser. Flagstangen, og længst væk, forbrændingens høje, gule skorsten.

Min gade ser ud, som den altid har gjort, Andersens plankeværk ku' stadig godt trænge til nye søm - og brædder... Men vejtræerne bliver ikke mishandlet, og plantet om, hvert forår, som i min tid. - Der er ingen, der skærer i dem eller hakker dem i stykker, kids'ene, der skal sørge for den slags, er på diagnoser og Ritalin - så det...

Så slog det mig, at visse steder i denne by kan en kat godt ligge og dø, uden den store virak. Folk ville glo lidt, og gå videre, for at passe deres. Ikke som hvis den lå og døde midt på strøget, i København. Det er ikke nødvendigvis noget dårligt, ikke dyreplageri - bare en grundlæggende, intuitiv ro omkring uforanderlige livsvilkår.

- Hva' skriver du om? spurgte min mor. - Nåhr, det var bare lidt om husdyr...

Gå til sang

De fine kommer sjældent fra Fresse

25.03.2014

Endnu en turné-uge med rigtig dejlige koncerter.

To udsolgte aftener i Frederikshavn – og dermed en aktuel mulighed for at få fyret sangen, De fine kommer sjældent fra Fresse, af. Og jo – nogen kalder faktisk byen Fresse. Det opstod, så vidt jeg husker, på Skjoldhøj-kollegiet i Århus, først i 70’erne. Skjoldhøj-kollegiet var spækket med folk fra – Fresse. Og jeg kan da huske, der tit sad sedler om kørelejlighed på Brugsen’s opslagstavle: - Er der nogen, der kører hjem til Fresse i weekenden?

swiss replica watches Det er en rigtig topic-song - altså en sang om et snævert emne, som kræver en vis detalje-indsigt for at gi’ nogen mening. – Hva’ nytter det at synge om Boolsen, den fine digter, der samlede sten mellem Neppens Havn og Jegen, hvis man står i Stege eller i Helsingør? – Hvor jeg i øvrigt af forskellige grunde, står alt for sjældent.

Det har i sangskriver-kredse altid været en on-going snak, hvorvidt sådanne ”snævre” eller smalle sange kan bruges overfor et uforstående publikum – altså bare synges som alle andre sange, uanset hvor.

Jeg synes faktisk godt, de kan. Randy Newman, som jeg holder uendelig meget af, har masser af umiddelbart uforståelige hints til for længst afdøde guvenører – han dedikerede en del af sit fremragende album fra 1974, Good Old Boys, til én, nemlig Huey P. Long – eller stedsangivelser, højest 500 mennesker må formodes at kende. Men det virker alligevel.

Fresse-sangen ta’r jo blandt andet fat i dét faktum, at daværende økonominister, Jelved, med et snuptag lukkede for det toldfrie færge-salg mellem Frederikshavn og henholdsvis Norge og Sverige. Endda på et tidspunkt, hvor byen var trængt i knæ af lukninger af byens store arbejdspladser. Dén sved…

Nu er hun så minister for mig og mit fag. Det er sgu mærkeligt med politik.

Lad mig hér citere Preben Wilhjelm fra sidste uge’s P1: "I Danmark føres pt. ”det nødvendige’s politik”. Hvilket vil sige ingen politik – og at det er fuldstændig ligegyldigt, om regeringen er rød eller blå. Politikken er den samme – nemlig ”det nødvendiges politik”. Dét gjorde den foregående regering osse…
Amen.

Næste uge byder på blandt andet dejligt gensyn med Herning. Så er det på med rygeplasteret, for intetsteds på Fermatens matrikel må man – heller ikke backstage – ta’ sig en smøg. Hmmm – tror sgu de forsøger at frisk luft-dope deres hockeydrenge, før semifinalerne mod Frederikshavn tar’ fat i næste uge…

Og så to dage i Jazzhuset i København (nægter at kalde det Copenhagen Jazzhouse). Tror jeg vil lægge ud med De fine kommer sjældent fra Fresse dér…

Ses!

Olsen