Koncerter
Bagom sangen...

Lorna
Som lejlighedsvis nævnt, handler meget - om ikke al - min sangskrivning, om vi mænds forsøg på at tiltuske os værdighed, klamre os til den, miste den - og forsøge igen at opnå den. I hvert fald kan je...

Lorna

Som lejlighedsvis nævnt, handler meget - om ikke al - min sangskrivning, om vi mænds forsøg på at tiltuske os værdighed, klamre os til den, miste den - og forsøge igen at opnå den. I hvert fald kan jeg jo se, mange af mine deciderede ham/hende-sange tar' udgangspunkt i dette.
Lorna er naturligvis ingen undtagelse.
For mig er det ofte et spørgsmål om at sætte en kulisse op - et scenarie, der kommunikerer en troværdig virkelighed, omend sagerne er nok så fiktive og selvopfundne.
Navnet Lorna kan på ingen måde associere til latte-kulturen, eller en dertil hørende storby-kultur. Og en indkøbspose fra "Funnypark" findes vist ikke - endnu. Men Lidl, Rema 1000 og meget andet af dén skuffe, fandtes heller ikke i Danmark, for bare en halv snes år siden, da jeg skrev sangen. - Så hvem ved, hvornår den første Funnypark holder åbnings-udsalg?

Men først og fremmest er Lorna jo en sang, der kredser omkring tv-serien, Matador. Jeg ville gerne hylde dette mesterværk, i en sang. Så min såre simple "metode" var at forestille mig, hvad Matador's anti-tese er. Kulde, afsondrethed, en kultur, hvor man ikke snakker mere sammen - eller går ud - mere end højest nødvendigt. Og en ungkarl, alene i sin sofa, uden nogen at se - Matador med... for Matador er en serie om sammenhold, småby-kultur, på godt og ondt, kærlighed og kampe. Og selve dét at se Matador - som serie - er jo indbefattet af den totale, nationaliserede kerne-familie's væren sammen, i stuen. Derfor - synes jeg - er det muligt at skrive en sang om det. Fordi der er så stærke modsætninger, mellem sangens jeg-person, og alt, hvad Matador er, og var. Uge efter uge, endda...

Matador var noget, vi havde til fælles - og blev efterhånden noget nær et nationalt relikvie, man skal passe meget på med at pille ved. Var det ikke fordi, jeg elsker Matador, lisså meget, som alle andre, havde jeg ikke givet mig i kast med at skrive sangen. Hvorfor skulle jeg det?

I toget fra Kbh til Jylland, kom jeg til at sidde i rygevogn - det var dengang - med Lise Nørgård, selve Mor Matador. Hun skulle til Randers, og se Poul Thomsens nyeste generation Balder. Jeg ville gerne spille min nye Matador-sang for Fru Nørgård, men modet svigtede mig - selvom jeg var rejsende med guitar...

G� til sang

Ord

Låsby-Svendsen
Entreprenør, ejendomshandler og markeds-mand

Turné-tanker

20.03.2014

Nu har de osse sat glas op langs Vejle Fjord-broen. Det er nok for at lave læ – eller for at man ikke skal sidde og nyde udsigten og spejde efter Bjarne Riis’ og AnneDorthe’s villa på sydsiden af Vejle...

Træls er det. Træls fordi dét jeg først og fremmest nyder ved at være på turné – igen, er at sidde og glo…

Jeg behøver ikke udfolde mig om glæden ved være på farten, i det spæde forår hér – det kender og oplever I selv hver dag, hvor I er. Men for mit personlige vedkommende hænger min barnlige glæde ved at turnere, at være i bevægelse, sammen med, at mig og mine søskende aldrig kom nogen steder som børn. - Virkelig ikke nogen steder.

Ferier (som der vist var tre af, årligt, da jeg gik i skole) blev tilbragt hjemme i gaderne, og dét var helt fint. Vi anede intet om, hvad der var hinsides de blågrå bakker mod syd, når vi stod og spejdede så langt vi ku’ fra toppen af Øksnebjerg eller Boelhøj. Eller hvad der var bag kimingen – dér hvor Kattegat møder havet mod øst.

Men vi fantaserede ivrigt om det…

Så da gutterne og jeg første gang – i Gud ved hvis bil? – skulle køre udenby’s for at spille på et værtshus i Fåborg og ét i Svendborg, var det den mægtigste rejse, vi kunne forestille os. Helt til Fyn! Helt til fucking Fyn! - ville vi ha’ skreget, hvis det havde været moderne dengang…

Senere har jeg spillet et ukendt antal gange i de to byer – og alle de andre, og i Hongkong, Singapore, Shanghaj, Maputo, Cape Town, Thorshavn, Toronto og… For mig er oplevelsen af at skulle afsted den samme nu som dengang. - Osse selv om jeg om lidt bliver hentet hér på matriklen og skal til Skjern og spille for bankaktionærer. Det er lige meget – eller lige godt.

Forårsturnéen – stort opsat, alt udsolgt og jeg skal komme efter dig – Herligt. Men det er selve dét at skulle afsted, der er kongen i skakspillet for mig.

Dronningen er så, hvorvidt jeg er i stand til at leve op til min egen tilstedeværelse, at afveksle de respektive koncerter tilstrækkeligt til at jeg ikke begynder at føle mig som en overlærer på auto-pilot. Jeg ku’ nok stå og lire 4 -5 klassikere fra bagkataloget af mig og med lidt held afæske publikum et begejstret bifald. Og jeg gør det skam osse i et vist omfang, for Jacob Haugaard har helt ret i, at vi, der står på scenen, bare er ligesom en hund, der halser efter sin kiks, når den har lavet kunster for gæsterne…

Men – jeg håber det lykkes, for jeg lever af jeres penge, vilje – og kiks. Jeg prøver mere og mere at tilpasse sætlisten efter, hvilken aften, hvilken sal, hvilken by, hvilken stemning – og først og fremmest hvilket publikum jeg står overfor.

Hvad sætliste angår – følgelig har jeg ingen, blot en meget stor sort seddel med godt 100 sang-titler på.

Det er ikke trygt at stå på en scene, og det skal det heller ikke være. Det skal kunne gå galt. På dén måde holder man sig mest skarp, synes jeg, og for omkring 300 kroner i entré synes jeg, I har krav på, at dén hund, hvis kunster I har betalt for at se, gør sig umage – og fortjener sin kiks.

Rigtig godt begyndt med jobs i Nykøbing Mors, Silkeborg, Greve, Svendborg og Kolding den forgangne uge, ser det lovende ud. – Osse for White Hawks i ishockey-slutspillet, som bli’r fulgt indædt back-stage…

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C