Koncerter
Bagom sangen... cartier replica breitling replica

Gajo
Efter debut'en med Norlan, i '89, måtte der gerne komme en plade, der ikke bare fik masser af fede anmeldelser, men som osse ku' spilles i radioen. - Mindre vendsysselsk mumleri, særhed - og kauterv...

Gajo

Efter debut'en med Norlan, i '89, måtte der gerne komme en plade, der ikke bare fik masser af fede anmeldelser, men som osse ku' spilles i radioen.
- Mindre vendsysselsk mumleri, særhed - og kautervælsk, tak!
Nogenlunde sådan fornemmede jeg mit pladeselskabs opfattelse af tingene, og deres kontraktlige fremtid, med mig, dét efterår.

Jeg var blevet optaget af dét med sigøjnere, fordi jeg havde læst en bog om cirkus og tivoli-folk - de rejsende, i forbindelse med at jeg researchede til min sang om Tårnspringeren, Jimmie Jamieson.
Gajo er roma - sigøjnersprog - for dét, der ikke er sigøjner, min fars cykel, for eksempel. Derfor tog han altid, ikke bare sin cykel men osse sine træsko indendørs, hvis rygtet gik, at nu var der nu sigøjnertrup, der havde slået sig ned på Havmarken, tæt på havnen. - Han var, som de fleste mænd i byen, sikker på, at blev der stjålet for eksempel 70 cykler og 35 par træsko, henover en weekend - så var det sigøjnertruppen, på måske i alt 12 - 14 mennesker, der stod bag hele forbrydelsen.
Det er så dét, sangen handler om. - Lukketheden og fremmed-forskrækkelsen, og alt dét hejs...

Da vi lavede videoen til sangen, i og omkring en gammel flyver-hangar fra krigen, udenfor Frederikshavn, dukkede den gamle ikke desto mindre op, i sin lille hjemmemalede, røde Morris Mascot-stationcar, med kæmpe-store hvide bogstaver henad siden, hvor der stod GAJO. Det var hans ultimative støtte og accept af knægten...

Lyden, musikken på sangen, udsprang af at jeg på dét tidspunkt, guitar-mæssigt var optaget af, dels omstemning, væk fra guitarens normale stemning (hér er H-strengen stemt ned til A) - og som altid, optaget af Pete Townshend's akustiske power-spil.
80'erne hadede - eller bare ignorerede totalt, den akustiske guitar, undtagen i nogle singer-songwriter-nicher. - Det var plastic-keyboards, oversavede t-shirts, og synthesizers, det hele. Undtagen good ol' Pete! Han fik som altid det totale punk-raseri ud af sin Gibson J-200. - Yesss!!

Når jeg i dag hører Gajo tænker jeg - dens kvaliteter som sang, ufortalt - Olsen, hvor gik det lige galt dér? - Men intentionen var der...

G� til sang

Ord

stærekassebas
lille version af tekassebas. Resonanskasse med kosteskaft og snor

Turné-tanker

20.03.2014

Nu har de osse sat glas op langs Vejle Fjord-broen. Det er nok for at lave læ – eller for at man ikke skal sidde og nyde udsigten og spejde efter Bjarne Riis’ og AnneDorthe’s villa på sydsiden af Vejle...

Træls er det. Træls fordi dét jeg først og fremmest nyder ved at være på turné – igen, er at sidde og glo…

Jeg behøver ikke udfolde mig om glæden ved være på farten, i det spæde forår hér – det kender og oplever I selv hver dag, hvor I er. Men for mit personlige vedkommende hænger min barnlige glæde ved at turnere, at være i bevægelse, sammen med, at mig og mine søskende aldrig kom nogen steder som børn. - Virkelig ikke nogen steder.

Ferier (som der vist var tre af, årligt, da jeg gik i skole) blev tilbragt hjemme i gaderne, og dét var helt fint. Vi anede intet om, hvad der var hinsides de blågrå bakker mod syd, når vi stod og spejdede så langt vi ku’ fra toppen af Øksnebjerg eller Boelhøj. Eller hvad der var bag kimingen – dér hvor Kattegat møder havet mod øst.

Men vi fantaserede ivrigt om det…

Så da gutterne og jeg første gang – i Gud ved hvis bil? – skulle køre udenby’s for at spille på et værtshus i Fåborg og ét i Svendborg, var det den mægtigste rejse, vi kunne forestille os. Helt til Fyn! Helt til fucking Fyn! - ville vi ha’ skreget, hvis det havde været moderne dengang…

Senere har jeg spillet et ukendt antal gange i de to byer – og alle de andre, og i Hongkong, Singapore, Shanghaj, Maputo, Cape Town, Thorshavn, Toronto og… For mig er oplevelsen af at skulle afsted den samme nu som dengang. - Osse selv om jeg om lidt bliver hentet hér på matriklen og skal til Skjern og spille for bankaktionærer. Det er lige meget – eller lige godt.

Forårsturnéen – stort opsat, alt udsolgt og jeg skal komme efter dig – Herligt. Men det er selve dét at skulle afsted, der er kongen i skakspillet for mig.

Dronningen er så, hvorvidt jeg er i stand til at leve op til min egen tilstedeværelse, at afveksle de respektive koncerter tilstrækkeligt til at jeg ikke begynder at føle mig som en overlærer på auto-pilot. Jeg ku’ nok stå og lire 4 -5 klassikere fra bagkataloget af mig og med lidt held afæske publikum et begejstret bifald. Og jeg gør det skam osse i et vist omfang, for Jacob Haugaard har helt ret i, at vi, der står på scenen, bare er ligesom en hund, der halser efter sin kiks, når den har lavet kunster for gæsterne…

Men – jeg håber det lykkes, for jeg lever af jeres penge, vilje – og kiks. Jeg prøver mere og mere at tilpasse sætlisten efter, hvilken aften, hvilken sal, hvilken by, hvilken stemning – og først og fremmest hvilket publikum jeg står overfor.

Hvad sætliste angår – følgelig har jeg ingen, blot en meget stor sort seddel med godt 100 sang-titler på.

Det er ikke trygt at stå på en scene, og det skal det heller ikke være. Det skal kunne gå galt. På dén måde holder man sig mest skarp, synes jeg, og for omkring 300 kroner i entré synes jeg, I har krav på, at dén hund, hvis kunster I har betalt for at se, gør sig umage – og fortjener sin kiks.

Rigtig godt begyndt med jobs i Nykøbing Mors, Silkeborg, Greve, Svendborg og Kolding den forgangne uge, ser det lovende ud. – Osse for White Hawks i ishockey-slutspillet, som bli’r fulgt indædt back-stage…

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C