Koncerter
Bagom sangen...

Rolig rolex
Hmmm, tja - når man er født ind i dén tid, hvor ungdom (modsat erfaring), med ét blev selve civilisationens omdrejningspunkt, og endda siden de sene teens, har levet af - og i - pop-kulturen, ja så st...

Rolig rolex

Hmmm, tja - når man er født ind i dén tid, hvor ungdom (modsat erfaring), med ét blev selve civilisationens omdrejningspunkt, og endda siden de sene teens, har levet af - og i - pop-kulturen, ja så står der helt automatisk nogle eksistentielle spørgsmål, og skraber på éns dør, når man uvægerligt må til at kalde sig voksen... Det gør der faktisk, uanset, hvem man er, når man bliver voksen.

Jeg skrev dén sang i Hasseris, ved Aalborg. Vi var vel blandt de sidste, der fandt sådan en fantastisk, gammel Villa Villakulla, til en favorabel pris - og gik så i gang med den klassiske, meget lang-trukne og kostbare renovering. Men det blev et fedt hus, og øverst oppe fik jeg indrettet det ultimative studie / skrive-sted, mega-højt til loftet, og en fantastisk lyd og udsigt, og alt det dér. - Så sad jeg dér, ved mit hjemme-designede, svævende skrivebord, og stirrede ind i væggen. - Hvad nu?

Det er en farlig ting, når man har vænnet sig til - og lever af - at skrive, kontinuerligt. I mange år har en forkert stol, eller en gal udsigt, eller lyde fået skylden, hver gang, det ikke lige kørte, som det skulle. Så laver man de perfekte rammer, og ved at hvis ikke der bliver skabt noget, er det kun én selv, der er en idiot, eller færdig. Ikke møblerne...

Jeg sad og funderede over, hvem, jeg egentlig var blevet gjort til, og hvem jeg hér tidligt i fyrrene, havde gjort mig selv til. - I et område, hvor man mest hører naboernes Audi-døre's tunge sug, når de vel ankommet til bunden af grusbelagte indkørsler, bærer deres poser fra Salling's delikatesse-afdeling ind i villaens velformede tryghed. Lissom jeg selv...

Det var én af de mest forbandede sange, at få indspillet ordentligt. Jeg skriver ganske vist i cover-noterne til Onotomatopoietikon - vist osse hér i diskografien, at vi introducerede "crack-beat" i Danmark, med denne plade. Det var i hvert fald dét, vi forsøgte, netop på Rolig Rolex.
Crack-beat kan bedst beskrives, som "lige og shuffle på én gang". Det fører for vidt at pære i det hér - men det er et groove, en fælles, rytmisk fornemmelse, som jeg især var blevet betaget af hos bandet, Little Village, med bl.a. Ry Cooder, John Hiatt - og ikke mindst verdens største trommeslager (synes jeg )- Jim Keltner.

Vi rodede med det i dagevis, i studiet - bare jammede rundt over én akkord, til alles blikke var totalt udslukte. - Så var den der sgu lige - i 15 sekunder, og så alligevel ikke. Vi var helt derude, hvor vi snakkede om, at det muligvis var en måde at spille sammen på, som krævede, man var født og opvokset i sump-deltatet i Lousiana - og i øvrigt spillede i dét band, man havde spillet med, siden man var tre år gammel...
Men det var en lærerig proces, som kostede pladeselskabet en masse studie-penge. - Dem havde de nu osse tjent nok af, på bl.a. Jern, så...

Gå til sang

Ord

Balladen Om Rosa

Olsen og movember

01.11.2013

Ja ja – der skal nok blive sagt og ment en del… Men hva’ fanden – lidt ansigtsbehåring eller ej hverken kan eller må blive til noget større issue.

Det var en flok australiere, der for en halv snes år siden fik Movember-ideen. De sad på en bar og kom til at snakke om, at det var ærgerligt, at overskægget var gået af mode (det kan vist kun australiere på en bar mene.) Så de enedes om at lade sig glatrage 1. november,og derefter lade skovsneglen stå resten af måneden…

Movember er en international event, hvor man via donationer indsamler midler til forskning i mænds helbred – herunder prostata-cancer.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i årets danske udgave af Movember - og altså ofre mit i forvejen yderst tilfældigt opståede nisseskæg - var min første reaktion et forfængeligt; nope! Men i min alder? – Der er sgu ikke noget at være forfængelig for. De fleste af jer ved det – resten opdager det snart: Hvis vi ikke finder andre kvaliteter end vores udseende – med eller uden overskæg – ja så er der sgu ikke megen grund til fortsat at fylde op i fødekæden…

Og selve sagen:

Enhver mand, der hører ordet prostata-cancer, mærker det samme lille svirp ned ad ryggen, som når man strejfer den foran holdende bil, i en parallelparkering. Kan jeg være med til at gøre lidt for forskningen, så brug gerne mit slidte kadaver til dét…

Så er det hér, I kommer ind:For hele fidusen er - I hjælper med at donere og samle penge ind i løbet af november.

Først og fremmest sådan:
JØWT rammer som bekendt platin – har faktisk solgt 25.000 eksemplarer pt. – og beviset herpå kan blive jeres. For dén, der byder højeste pris for platin-pladen, får den op på væggen – og beløbet vil ubeskåret gå til Movember.

Gå ind på mit personlige ” mospace” og læs mere. OG donneeeeeeeerrr….

Og så lige – Jeg ligner fra i dag endnu mere lort, end jeg plejer!

Allan.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C