Koncerter
Bagom sangen...

Rødt Jern
Skrevet i Aalborg, omkring '94, i en fin lille lejlighed, flinke mennesker havde lånt os, da vi kom fra København. Det fuck'ede op med dét sted, vi skulle bo - og så var der lige plads til os hér, en ...

Rødt Jern

Skrevet i Aalborg, omkring '94, i en fin lille lejlighed, flinke mennesker havde lånt os, da vi kom fra København. Det fuck'ede op med dét sted, vi skulle bo - og så var der lige plads til os hér, en måneds tid... Tak for det!

Jeg havde været i Føtex, og var faldet over en Dalai Lama-bog - og så de næste dage kun alt jordisk gods som forgængeligt - dømt til fortæring. Alt, undtagen sindet.

Samtidig gik jeg rundt og rumlede lidt med et fix-billede, fra mine tidligste drengeår, i Grønholt. Det gør jeg tit, simpelthen fordi jeg er så heldig, bare at kunne gøre det, uden nogen absolut bér mig gøre gavn, med et eller andet...

Denne gang var det en enorm maskine, en sten-knuser, jeg ku' huske. Et enormt monster, med meter-tykke, rustne jernkæber, placeret i en lavning i terrænet, et sted. Men hvor? Og var den virkelig, eller bare noget jeg havde drømt, engang? Som knægt havde jeg dette, tilbagevendende mareridt. - Jeg var på cykel ned ad en stejl skråning - helt glat, som marmor, ingen sider, træer eller noget - bare nedad, i vanvittig fart, og naturligvis uden bremser. For enden af skråningen var der bare afgrund - og nede i dén, et glubsk, menneskeskabt monster. Det var en blanding af bedstefar's tærske-værk til korn - og stenknuseren. Tærskeværket var helt reelt - en stor, larmende, lyserød træ-konstruktion, i laden. Den skulle man holde sig fra. Men min storebror kom alligevel i remmen, og var ved at blive radbrækket - men slap med skrækken. Men hvad med sten-knuseren? Var den virkelig, gik jeg i Aalborg, og feslede med...

Jeg blev enig med mig selv om, den måtte findes et sted bag én af gårdene i Vrangbæk. Jeg udfrittede den gamle, der var landpost i 46 år, netop i dét område. Min far har aldrig været meget meddelsom, når jeg har spurgt til faktuelle forhold, omkring hans post-rute. Han var statsansat, og mener den dag i dag, at hans viden - tavshedspligt, er Den hellige Gral...

Men jeg fandt den. For jeg tænkte at HVIS den havde eksisteret, kunne den aldrig forgå, og aldrig flyttes af mennesker. Den var sat i sin lavning i terrænet af jætter, engang.

Jeg gik rundt langs læ-hegn og små skovbælter, og vidste mange gårdejer-øjne konstant naglede mig. Og så stod - og står - den dér, nøjagtig, som jeg huskede den. Bare en 90 % mindre... Lavet i Sverige, "Kungsälv", står der på den. Jeg satte mig lidt og gloede på den. Lagde mig i græsset, og gloede lidt på lærken, ovenover. Fordi jeg ikke skal andet, og ikke kan bruges til andet.

Men selv stenknuseren i Vrangbæk skal ædes og fortæres af det røde jern - det kommer bare til at ta' tid, den er jo svensk, og fra en tid, hvor industrialismen stadig var ny, og naiv nok, til at producere ting, der skal holde - næsten - evigt.

Så Rødt Jern blev skrevet i en rush, som en symbiose mellem Dalai Lama og ét af mine mange raids tilbage til dét, jeg kom af. Det er grundforskning, som Johnny-boy kalder det, når vi snakker sang-skrivning. Alt skal forgå, alt vi har frembragt - osse fejlslagne konstruktioner, skolens vederstyggelige bekæmpelse af barnets medfødte nysgerrighed og kreativitet.

Som værk blev Rødt Jern lidt af en prøvelse. Da vi indspillede den til Jern-pladen, blev den stiv og uforløst. Og det er er stadig en sang, vi mosler meget med, når den skal arrangeres til live-versioner. Men det er bare fedt. Andre sange kan kun spilles på én måde. Ikke Rødt Jern. Vi mangler stadig at finde formen - og finder den måske aldrig, men vi leder...

G� til sang

Ord

Nilen
Verdens længste flod - 6825 km.

Olsen og movember

01.11.2013

Ja ja – der skal nok blive sagt og ment en del… Men hva’ fanden – lidt ansigtsbehåring eller ej hverken kan eller må blive til noget større issue.

Det var en flok australiere, der for en halv snes år siden fik Movember-ideen. De sad på en bar og kom til at snakke om, at det var ærgerligt, at overskægget var gået af mode (det kan vist kun australiere på en bar mene.) Så de enedes om at lade sig glatrage 1. november,og derefter lade skovsneglen stå resten af måneden…

Movember er en international event, hvor man via donationer indsamler midler til forskning i mænds helbred – herunder prostata-cancer.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i årets danske udgave af Movember - og altså ofre mit i forvejen yderst tilfældigt opståede nisseskæg - var min første reaktion et forfængeligt; nope! Men i min alder? – Der er sgu ikke noget at være forfængelig for. De fleste af jer ved det – resten opdager det snart: Hvis vi ikke finder andre kvaliteter end vores udseende – med eller uden overskæg – ja så er der sgu ikke megen grund til fortsat at fylde op i fødekæden…

Og selve sagen:

Enhver mand, der hører ordet prostata-cancer, mærker det samme lille svirp ned ad ryggen, som når man strejfer den foran holdende bil, i en parallelparkering. Kan jeg være med til at gøre lidt for forskningen, så brug gerne mit slidte kadaver til dét…

Så er det hér, I kommer ind:For hele fidusen er - I hjælper med at donere og samle penge ind i løbet af november.

Først og fremmest sådan:
JØWT rammer som bekendt platin – har faktisk solgt 25.000 eksemplarer pt. – og beviset herpå kan blive jeres. For dén, der byder højeste pris for platin-pladen, får den op på væggen – og beløbet vil ubeskåret gå til Movember.

Gå ind på mit personlige ” mospace” og læs mere. OG donneeeeeeeerrr….

Og så lige – Jeg ligner fra i dag endnu mere lort, end jeg plejer!

Allan.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C