Koncerter
Bagom sangen...

Rolig rolex
Hmmm, tja - når man er født ind i dén tid, hvor ungdom (modsat erfaring), med ét blev selve civilisationens omdrejningspunkt, og endda siden de sene teens, har levet af - og i - pop-kulturen, ja så st...

Rolig rolex

Hmmm, tja - når man er født ind i dén tid, hvor ungdom (modsat erfaring), med ét blev selve civilisationens omdrejningspunkt, og endda siden de sene teens, har levet af - og i - pop-kulturen, ja så står der helt automatisk nogle eksistentielle spørgsmål, og skraber på éns dør, når man uvægerligt må til at kalde sig voksen... Det gør der faktisk, uanset, hvem man er, når man bliver voksen.

Jeg skrev dén sang i Hasseris, ved Aalborg. Vi var vel blandt de sidste, der fandt sådan en fantastisk, gammel Villa Villakulla, til en favorabel pris - og gik så i gang med den klassiske, meget lang-trukne og kostbare renovering. Men det blev et fedt hus, og øverst oppe fik jeg indrettet det ultimative studie / skrive-sted, mega-højt til loftet, og en fantastisk lyd og udsigt, og alt det dér. - Så sad jeg dér, ved mit hjemme-designede, svævende skrivebord, og stirrede ind i væggen. - Hvad nu?

Det er en farlig ting, når man har vænnet sig til - og lever af - at skrive, kontinuerligt. I mange år har en forkert stol, eller en gal udsigt, eller lyde fået skylden, hver gang, det ikke lige kørte, som det skulle. Så laver man de perfekte rammer, og ved at hvis ikke der bliver skabt noget, er det kun én selv, der er en idiot, eller færdig. Ikke møblerne...

Jeg sad og funderede over, hvem, jeg egentlig var blevet gjort til, og hvem jeg hér tidligt i fyrrene, havde gjort mig selv til. - I et område, hvor man mest hører naboernes Audi-døre's tunge sug, når de vel ankommet til bunden af grusbelagte indkørsler, bærer deres poser fra Salling's delikatesse-afdeling ind i villaens velformede tryghed. Lissom jeg selv...

Det var én af de mest forbandede sange, at få indspillet ordentligt. Jeg skriver ganske vist i cover-noterne til Onotomatopoietikon - vist osse hér i diskografien, at vi introducerede "crack-beat" i Danmark, med denne plade. Det var i hvert fald dét, vi forsøgte, netop på Rolig Rolex.
Crack-beat kan bedst beskrives, som "lige og shuffle på én gang". Det fører for vidt at pære i det hér - men det er et groove, en fælles, rytmisk fornemmelse, som jeg især var blevet betaget af hos bandet, Little Village, med bl.a. Ry Cooder, John Hiatt - og ikke mindst verdens største trommeslager (synes jeg )- Jim Keltner.

Vi rodede med det i dagevis, i studiet - bare jammede rundt over én akkord, til alles blikke var totalt udslukte. - Så var den der sgu lige - i 15 sekunder, og så alligevel ikke. Vi var helt derude, hvor vi snakkede om, at det muligvis var en måde at spille sammen på, som krævede, man var født og opvokset i sump-deltatet i Lousiana - og i øvrigt spillede i dét band, man havde spillet med, siden man var tre år gammel...
Men det var en lærerig proces, som kostede pladeselskabet en masse studie-penge. - Dem havde de nu osse tjent nok af, på bl.a. Jern, så...

G� til sang

Ord

Lenny Bruce
Stærkt kontroversiel amr. stand up komiker (1925-1966) - Hør bl.a. B.Dylan, "Lenny Bruce is dead"

Hyldestkoncert med Olsen, Madsen og Hausgaard

20.09.2013

Allan Olsen, Johnny Madsen og Niels Hausgaard går sammen om at hylde en god ven og kollega - trommeslageren Michael Friis.

Det sker d. 20. oktober på Nordkraft i Aalborg, hvor de tre erfarne herrer slår pjalterne sammen om at levere en koncert til og til ære for Michael Friis.

Michael er en god ven og musikerkollega, der er meget vellidt i miljøet, og ikke mindst blandt de tre, for både sit sublime trommespil og sit fantastiske væsen. Michael og samleversken Mette har de seneste år været ramt af personlig tragedie og uheldbredelig sygdom. Dette har b.la. gjort, at Michael har måttet drosle ned på de musiske aktiviterer, og derfor har veteranerne taget initiativ til denne aften for at hjælpe Michael økonomisk. Alt overskud fra koncerten vil gå til at hjælpe Michael og Mette.

Allan fortæller:
"I et rørstrømsk øjeblik sad vi - Niels, Johnny og jeg i en hotelbar og fik lidt rom. Snakken faldt på musikere og på hvem, der var sjovest, skarpest og mest vanvittig blandt de til sammen hundrede af musikere, vi havde spillet med. En del kandidater var døde, andre var bare blevet gift. Men ét navn stod over dem alle: Michael Friis - "Den blege dreng fra Hjørring"...

Det er første gang, at de tre legender står på samme scene på denne måde, og det blive også den eneste gang. Alt dette til ære for Michael Friis - musikeren, mennesket, humoristen og kammeraten.

Billetter sælges via www.billetlugen.dk

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C