Koncerter
Bagom sangen...

Miss Pachoulia
Miss Pacholulia var en af de første sange, jeg skrev i mit super-skrive-studie-rum i vores hus, i Hasseris. Som andetsteds omtalt, lærte jeg hurtigt af mit perfekt indrettede arbejds-værelse, at dén...

Miss Pachoulia

Miss Pacholulia var en af de første sange, jeg skrev i mit super-skrive-studie-rum i vores hus, i Hasseris.
Som andetsteds omtalt, lærte jeg hurtigt af mit perfekt indrettede arbejds-værelse, at dén slags steder, lisså godt kan blive en forbandelse, som en velsignelse. Hver en pind og hver en nøje udtænkt detalje råber - kom så, kom så - få så noget fra hånden, mand!
Men sildebens-parket i egetræ, gør ikke nogen til en bedre forfatter, eller mere leveringsdygtig. Til gengæld rådner samvittigheden så meget mere, hvis det fucker op. Og familien begynder at sige - Hva' var det ikke meningen du skulle sidde oppe i dit fine rum, i stedet for hér ved køkkenbordet??

Miss Pachoulia er en fantastisk sang. Det siger jeg, fordi jeg ved, den indeholder så mange brud med, hvad normal sangskrivning indebærer, har så mange hints, til alt muligt historisk, og meget andet - og alligevel en ubestikkelig troskab, overfor den kærlighedssang, den til syvende og sidst er. Og jeg ved, jeg var totalt fokuseret, mens jeg skrev den - hvilket tog måneder. På én eller anden måde virker det bare ikke... Det er som om, det bare er for meget.

Uanset hvor "stor" en sang er, så er og blir' sangskrivning altså en kunstart med sine begrænsinger. Og nogen gange ender en sang med mere at være et film-manuskript, eller en novelle, end en sang - og dét er jo en helt anden gebét.
Jeg moslede med hver linie, lange nætter - Og endelig stod jeg klatøjet med tre overfyldte askebægre, og kunne stolt vise mig selv et skrummel af en skulptur af en hest, på skuldrene af en rytter. Det var fuldbragt - ikke ét ord i den sang kunne være anderledes...

Miss Pachoulia endte i al stilhed nede som nummer 6, på Multo Importante, nede midt i, hvor den ikke gør meget væsen af sig. Så vidt jeg kan se på mine afregninger fra KODA, er den højst blevet spillet i radioen 2 - 3 gange, ved koncerterne ønsker ingen at høre den - og spiller jeg den en sjælden gang, er det mest for at fortælle ovenstående historie.
Det er lidt lissom med Zeppelinerne. - Hvilken vidunderlig idé - men der flyver ikke mange af dem...

Ps.:
Pachouli er en æterisk olie, fra bladene på en plante, fra de varme lande. Pachouli har været benyttet som parfume i århundreder, og i 60'erne og 70'erne var duften nærmest identisk med ungdomsoprør, opbrud, alt det nye der kunne ryges, og så videre. Det var sådan noget Hare Krishna-hejs...
I dag er det sjældent, næsen fanger et lille pift Pachouli - dog kan man med fordel ose lidt omkring Christiania, hvis man vil ha syn - eller duft - for sagen.

Jeg vil altid forbinde duften af Pachouli med én af disse tidlige, håbløse forelskelser, i en pige, der flyttede til Fresse, med sin familie. Hun gik i Afghaner-pels, og var den første, vi hørte, sige, "fedt".
Men hun var fire måneder ældre end mig, så det var et umuligt projekt. - Lidt lissom sangen om hende, måske...

G� til sang

Ord

kumulusskyer
høje sommerskyer, som dem fra enhver ordentlig cowboyfilms horisont.

Hyldestkoncert med Olsen, Madsen og Hausgaard

20.09.2013

Allan Olsen, Johnny Madsen og Niels Hausgaard går sammen om at hylde en god ven og kollega - trommeslageren Michael Friis.

Det sker d. 20. oktober på Nordkraft i Aalborg, hvor de tre erfarne herrer slår pjalterne sammen om at levere en koncert til og til ære for Michael Friis.

Michael er en god ven og musikerkollega, der er meget vellidt i miljøet, og ikke mindst blandt de tre, for både sit sublime trommespil og sit fantastiske væsen. Michael og samleversken Mette har de seneste år været ramt af personlig tragedie og uheldbredelig sygdom. Dette har b.la. gjort, at Michael har måttet drosle ned på de musiske aktiviterer, og derfor har veteranerne taget initiativ til denne aften for at hjælpe Michael økonomisk. Alt overskud fra koncerten vil gå til at hjælpe Michael og Mette.

Allan fortæller:
"I et rørstrømsk øjeblik sad vi - Niels, Johnny og jeg i en hotelbar og fik lidt rom. Snakken faldt på musikere og på hvem, der var sjovest, skarpest og mest vanvittig blandt de til sammen hundrede af musikere, vi havde spillet med. En del kandidater var døde, andre var bare blevet gift. Men ét navn stod over dem alle: Michael Friis - "Den blege dreng fra Hjørring"...

Det er første gang, at de tre legender står på samme scene på denne måde, og det blive også den eneste gang. Alt dette til ære for Michael Friis - musikeren, mennesket, humoristen og kammeraten.

Billetter sælges via www.billetlugen.dk

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C