Allan Olsen på Det Kongelige Teater & Aarhus Musikhus
10.05.2013

2 aftener i selskab med: Marie Bergman, Randi Laubek, Annika Aakjær, Maria Timm & Dorthe Gerlach.
www.cheaploeweoutlet.com
En af de store – og meget mere…
Sangeren og sangskriveren, Allan Olsen er indiskutabelt en dansk sværvægter, inden for sin metier. Med sit store publikum, 16 udgivelser og adskillige Music Awards, har han gennem mere end 30 år cementeret sin rolle som kunstneren, der lyttes til, såvel smalt som bredt.
Senest har Olsen glimret med sit album, JØWT, en anmelder– og salgssucces, der har vendt
op og ned på en hel del, i den danske pladebranche.
Det Kongelige Teater og Århus Musikhus er ligeledes to af de helt store…
Den 10. og 17. November, 2013, danner disse to fornemme scener, ramme om et par helt specielle – og store aftener, med Allan Olsen’s sange.
Det er bestemt ikke første gang, Allan Olsen betræder den store scene, i Århus Musikhus.
Derimod har hverken han eller Det Kongelige, tidligere haft fornøjelsen af hinandens selskab.
Den gamle scene har de seneste år haft fint besøg af store sangskrivere, som Nick Cave og Randy Newman, men yderst sjældent af danske navne.
Så den 17. november bliver én af de helt store Olsen-aftener…
Men ikke nok med det….
Fem sangerinder – fire danske, og en svensk – vil fortolke Allan Olsen-sange, akkompagneret af det bedst tænkelige backingband.
Sangerinderne er:
Randi Laubek
Marie Bergman (SE)
Maria Timm
Annika Aakjær
Dorthe Gerlach
Husorkester:
Lars Skjærbæk
Troels Skjærbæk
Palle Hjorth
Rasmus Valldorf
Naturligvis vil Allan Olsen selv deltage i festlighederne. Således vil koncerten vil være opdelt i to afdelinger - én med d’damer’s fortolkninger, samt én, hvor Olsen optræder, sådan som vi kender ham…
Det er første gang, Allan Olsens sange fortolkes af andre, i en så stor og imponerende sammenhæng, og d’damer har naturligvis fået frit lejde, i udvælgelsen og bearbejdningen af ’nestorens’ velprøvede bagkatalog.
Det bliver spændende. Og i hvert fald stort…
10. November: Aarhus Musikhus
17. November: Det Kongelige Teater, Gl. Scene
Forsalg starter søndag den 12. Maj kl. 10:00 på billetlugen.dk
Jøwt har siden udgivelsen 4. marts ligget i toppen af hitlisten og solgt guld. Jøwt forhandles i hele landet hos Stereo Studio, mange SPAR-købmænd, samt er tilgængeligt hos Itunes og TDC-Play.
elevator shoes
elevator casual shoes Nyhedsarkiv »
|