|
|
Lorna
Som lejlighedsvis nævnt, handler meget - om ikke al - min sangskrivning, om vi mænds forsøg på at tiltuske os værdighed, klamre os til den, miste den - og forsøge igen at opnå den. I hvert fald kan je...
Lorna
Som lejlighedsvis nævnt, handler meget - om ikke al - min sangskrivning, om vi mænds forsøg på at tiltuske os værdighed, klamre os til den, miste den - og forsøge igen at opnå den. I hvert fald kan jeg jo se, mange af mine deciderede ham/hende-sange tar' udgangspunkt i dette.
Lorna er naturligvis ingen undtagelse.
For mig er det ofte et spørgsmål om at sætte en kulisse op - et scenarie, der kommunikerer en troværdig virkelighed, omend sagerne er nok så fiktive og selvopfundne.
Navnet Lorna kan på ingen måde associere til latte-kulturen, eller en dertil hørende storby-kultur. Og en indkøbspose fra "Funnypark" findes vist ikke - endnu. Men Lidl, Rema 1000 og meget andet af dén skuffe, fandtes heller ikke i Danmark, for bare en halv snes år siden, da jeg skrev sangen. - Så hvem ved, hvornår den første Funnypark holder åbnings-udsalg?
Men først og fremmest er Lorna jo en sang, der kredser omkring tv-serien, Matador. Jeg ville gerne hylde dette mesterværk, i en sang. Så min såre simple "metode" var at forestille mig, hvad Matador's anti-tese er. Kulde, afsondrethed, en kultur, hvor man ikke snakker mere sammen - eller går ud - mere end højest nødvendigt. Og en ungkarl, alene i sin sofa, uden nogen at se - Matador med... for Matador er en serie om sammenhold, småby-kultur, på godt og ondt, kærlighed og kampe. Og selve dét at se Matador - som serie - er jo indbefattet af den totale, nationaliserede kerne-familie's væren sammen, i stuen. Derfor - synes jeg - er det muligt at skrive en sang om det. Fordi der er så stærke modsætninger, mellem sangens jeg-person, og alt, hvad Matador er, og var. Uge efter uge, endda...
Matador var noget, vi havde til fælles - og blev efterhånden noget nær et nationalt relikvie, man skal passe meget på med at pille ved. Var det ikke fordi, jeg elsker Matador, lisså meget, som alle andre, havde jeg ikke givet mig i kast med at skrive sangen. Hvorfor skulle jeg det?
I toget fra Kbh til Jylland, kom jeg til at sidde i rygevogn - det var dengang - med Lise Nørgård, selve Mor Matador. Hun skulle til Randers, og se Poul Thomsens nyeste generation Balder. Jeg ville gerne spille min nye Matador-sang for Fru Nørgård, men modet svigtede mig - selvom jeg var rejsende med guitar... Gå til sang
|
|
|
|
Vederkvægelse
30.11.2022
Kære venner & publikum
Hvad kan man sige om en turné, som netop er overstået?
Jeg har været på turné mindst én gang om året i mere end femogtredive år. Band-turneer, Dalton-turneer, trio-turneer, duo- og solo-turneer. Nogle turneer husker man bedre end andre.
Swiss Replica Watches
Min netop overståede efterårs-turné vil stå for mig som én af de mest fuldendte, fine og fornøjelige. Og hvorfor så dét? – Jeg har vel egentlig ikke foretaget mig alverden andet, end det jeg plejer, hvilket er:
Ankomme henad 16:00 sammen med Jan, Jesper og Marco. Gå backstage mens de andre stiller grejet op. Hilse på arrangørerne (af hvilke der i år var en del, jeg har kendt i mange år, men ikke set længe.)
Lydprøve #1 med Jesper på scenen langt væk, han synger Highwaymen og Michael K. – og så bagefter lydprøve #2 med mig. Jeg synger John Martyn’s ’May You Never’ og roder ellers mest lidt rundt med div. guitarer…
Backstage-hænge lidt mere, klæ’ om, komme i boots’ene og se på at de andre tre æder sig dorske i alt for meget mad (jeg spiser aldrig, før jeg spiller) – og SÅ klokken 19:15 sharp: én enkelt men voksen Havana Club med et lille skræl appelsin og en meget lille slat Coca Cola. På tom mave, yess. - Og så dér 3 minutter i 20:00 – ready to launch...
På vej ind på scenen overvejer jeg som altid, hvad jeg vil starte med. Få men vigtige sekunder til at fornemme sig frem: - Hva’ for en flok mon er her i aften?
Og lige præcis i dét øjeblik har min fornemmelse aften efter aften været, at her kan vi sammen få noget godt og mindeværdigt til at ske. Noget lisså fedt som altid, men: - I denne omgang noget ekstra, for der er noget på spil...
Breaking News:
Pandemi, krig og lort, et bandsat blik ud mod omverden, nedgang i grunkerne, smør der er dyrt, klima- og dommedags-palaver.
Kan denne følelse af ’noget ekstra’ ved koncerterne virkelig være afledt af, at vi lever under indtrykket af disse fortrædeligheder? Jeg ved det ikke, men lad os gøre prøve:
Hvad er det modsatte af disse år og måneder?
Ingen store fælles verdens-anliggender - kun velstands- og i-lands-ondt-i-hals-sygdomme. Så vidt vi ved, for vi gider kun kigge udad, hvis vi skal afsted på charterrejse. Optur og velstand, SoMe-bras, billigt smør og selvoptaget velvære... Pandemier? Hos de fattige i de varme lande, ja. Rusland? Noget stort, brunt og slumrende. Ukraine? – Ligger det ikke i Rusland?
Med andre ord: Sådan som verden så ud indtil for 2-3 år siden...
Det er måske lige grow’ nok at sige det. Men hva’ hvis disse abrupt opståede og sure tider faktisk har gjort DET GODE ved os? Hva’ nu hvis pandemien har fået os til at tænke os lidt om, hvis krigen har gjort os et lille skvæt mere empatiske, og udsynet lidt mindre fokuseret på, hvor i nattelivet shots’ene er billigst, lidt mindre optagede af os selv, lidt mere oplyste om at livet er pisse skrøbeligt, og at lyspunkterne kommer til os gennem trængsler? Lidt mere opmærksomme på selve smagen af det vidunderlige danske smør. Fremfor prisen?
Lyder jeg gammel?
-Tjoo, men det er osse nogle altmodisch’e værdier og ord – nogle begreber, man holdt op med at bruge i start-80’erne, der trænger sig på. Empati, solidaritet, taknemmelighed, nøjsomhed, dæmpet og respektfuld omgangsform og lydhørhed.
Hvis jeg ser to ryttere nærme sig, den ene med rideskolehjelm, næsen i sin iPhone samt unge pæne ridebukser, den anden forslået, solbidt og laset – ja så ville jeg foretrække at høre den forslåedes historie.
Kære Possums. Idet jeg går de 10 skridt ind på scenen, flasher en blitz af, at nogen hér har gjort sig ekstra umage. Netop i aften, som hver aften på vores efterårs-turné. Arrangørerne, scenefolkene og især jer. Det er jeres by, jeres sted. Jeg blot en gæst, der gør holdt et par timer, jeg har bare at begå mig i jeres gode selskab.
Og så vil jeg endda gemme det allerbedste begreb til sidst:
- Det har været en VEDERKVÆGELSE at spille for jer folks!
Vi ses næste år!
K.
Allan O.
 Nyhedsarkiv »
|
