Koncerter
Bagom sangen...

Aston Martin '66
Dén skrev jeg ved havebordet, i Møllestien, i Århus. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår. Jeg havde set et tv-indslag, om dén dansker, der havde ejet flest biler, gennem tiden. Jeg kan ikke huske, ...

Aston Martin '66

Dén skrev jeg ved havebordet, i Møllestien, i Århus. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår.

Jeg havde set et tv-indslag, om dén dansker, der havde ejet flest biler, gennem tiden. Jeg kan ikke huske, hvor mange - men mange. Han fortalte om, hvordan han lå vågen hele natten, og glædede sig, når han næste dag skulle afhente sit seneste køb. - Det var selve dét at sætte sig ind i bilen, den første tur - for så straks at miste interessen, og drømme om den næste...

Han virkede som en glad og tilfreds mand, med en passion - men han kom osse fra et sted i midt-eller vestjylland, tror jeg.

Jeg kunne godt li' tanken om denne besættelse af noget, der ruller ud ad en landevej.

På dét tidspunk lyttede jeg til - eller rettere studerede - en hel del Van Morrison - hans fabulerende og mediterende grooves og måde at synge på. - Bl.a. sangen, In the Garden.

Det jeg husker bedst er dog, at jeg dén dag, hvor jeg skrev sangen, skulle gæste-optræde, ved en koncert med Johnny, i Århus Musikhus.
Jeg viste kort Knud Møller - guitar, Aston '66 - akkorderne - og fortalte, at de bare kører rundt, de samme fire, hele sangen. Michael Friis - på dét tidspunkt, Johnny's trommeslager, talte for - og så kørte bussen, ellers...

Så spillede vi den - bare fra hoften - og jeg tror aldrig siden, jeg har været med til at spille en federe koncert-version af sangen...

Da den kom på plade, var der en del, der mente melodien var ren Springsteen, Tunnel of Love, eller ren Tracy Chapman's, Talking about a Revolution - eller hva' med ren Hothouse Flower's, Don't go? Aston Martin '66 er nok dem alle - og de er stjålet fra hinanden.

Når man spiller dén akkord-rundgang, er det faktisk allermest, Æblemand - da da da da da da da / Æblemand / da da da...

Gå til sang

Ord

Trist som en tigger i bombay

Video til Vildfarne Engel

13.06.2021

Kære venner.

Det sidste (og eneste) Poul Schlüter nogensinde sagde til mig var: - Tak, hvor elskværdigt…

Ordene faldt i et Aftenshowet-program, hvor jeg havde lovprist hans fine, tydelige sprog og diktion. Rest in peace, Poul…

Netop elskværdige vil jeg kalde de par håndfulde mennesker, som i lang tid har hjulpet mig med lidt af et monster-projekt.

Jeg har i et halvt års tid siddet og feslet med en sang - den som i dag udkommer på diverse online platforme.

Sangen hedder Vildfarne Engel. Best Replica Watches

Den blev færdig i oktober sidste år. Men der manglede altså noget… Ikke ord eller musik. Men deltagelse. Oplevelsen af at dele den med nogen – at få nogle flere med …

Jeg skrev og ringede lidt rundt. Arizona, Irland, England, Shetlandsøerne – og en hel del ringeri herhjemme… - Om de ville spille med på en sang om sygdommen – eller måske mere om tiden efter pandemien?

Alle var med fra første dag. – What ”A shot of Love” som Dylan, vores nestor, synger.

Min ven og med-kombattant fra Olsen/Jonah Blacksmith-dagene, Thomas Alstrup, åbnede sit brede armfang og satte sig til rette i sit lydstudie. Med et gavnligt glimt i blikket og al den humor og kunnen, der skal til. - Og som Thomas har.

Vi indspillede mig - min vokal og min guitar.

Howe Gelb/Giant Sand, Thøger Lund, kontrabas – begge i Arizona. Jane Clark, fiddle og Victor Smith - Victor, der bygger verdens fineste mandoliner – begge bosat i Danmark, men begge fra udlandet. Og i Irland - min vidunderlige soulmate fra et par vilde år på landevejen midt

i 90’erne, Leonard Barry, på uillian-pipes - og på bouzouki ligeledes irske Donal Clancy.

Og så ringede jeg til Viggo fra Ansager. Hvilket nu ikke var nøvndigt, for Viggo og jeg ses stort set dagligt… Hva’ æææ – har du stadig dine trommer Viggo??

Alle disse mennesker fik tilsendt musikken som lyd-filer, og skulle så indspille ovenpå disse og returnere filerne til Thomas. Jeg kan hilse og sige: - Det er ikke let.

Men de gjorde det sgu. Kærligt, professionelt og med indfølelse… Og det lød fedt!

Men ak – så modtog de det næste benspænd:

Jeg ville nemlig have dem til at filme sig selv med deres smart-phones mens de indspillede til sangen. Og returnere optagelserne til os, tak. – Ja ja – Oooukay så…

For min tanke havde fra starten været en musikvideo – ikke på plade etc. - Bare en flok der fra deres respektive hjørner bidrager til en sang, som vi mener vedkommer andre end os selv, en fangruppe, eller et pladeselskab…

Derfor.

Fotografen Michael Ersted filmede vores hjemlige optagelser og var med overalt som et ydmygt linse-øje.

Og Wili Jønsson, den gamle ræv, blev trukket af stalden, og Randi Laubek, hvis sangstemme gør mig til flødeis. Samt Viggo Sommer – alle sang de det smukkeste kor hos Lars Skjærbæk, der velvilligt stillede sig selv og sit lydstudie til rådighed i København.

Og efterhånden kunne vi begynde at samle stumperne til en helhed…

Filmklipper, musiker, fotograf o.m.a., Søren Lynggaard, gik i gang med at gennemgå uendelige timers film, og mange firkantede øjne senere kunne vi for et par dage siden finalize, som det vist kaldes.

NU skal den Vildfarne Engel ud til jer: Og den er lisså gratis, som at ingen har modtaget en penny for at være med. - Værsgo!

Et dejligt monster er skabt, synes vi. Via mange menneskers kærlige og selvopofrende deltagelse.

Tak folks!

Jeg skylder én – eller flere…

K., Allan O.

Videoen kan ses her: https://fb.watch/66OqfPdcP8/

Audemars Piguet Replica Watches

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C