Koncerter
Bagom sangen...

Taberens Søn
Der er to historier, om Taberens Søn. Johnny, Lilholt og jeg tog til bokse-stævner i Aalborg og Randers - det var lige i starten af Brian Nielsen, og slutningen af Gert Bo, tror jeg. En gang s...

Taberens Søn

Der er to historier, om Taberens Søn.

Johnny, Lilholt og jeg tog til bokse-stævner i Aalborg og Randers - det var lige i starten af Brian Nielsen, og slutningen af Gert Bo, tror jeg.

En gang så vi en lille, vindtør irer ankomme til ringen, mutters alene. Ingen sekundant, træner, kind-hest-klapper, eller hvad nu de har med sig. Han stillede selv skamlen op i hjørnet af ringen, og satte sig dér, mens han ventede på ham, der skulle komme og tæske ham. Han var en journey-man - én der mere eller mindre tar' rundt i bokse-cirkus, som dén, der skal tabe til de nye, lokale opkomlinge...

Jeg tænkte - han har sikkert en katolsk kone og et hav af unger, hjemme i Tipperary eller Galway. Når han kommer hjem efter endnu en ydmygelse, aner han måske knapt, hvor han har været. Og hjemme i Irland, er han bare en af the regulars på pubben, lissom alle de andre, bare med et lidt andet arbejde.

Det var ham, der satte gang i ideen til sangen.

Jeg var optaget af konkrete synsvinkler, da jeg skrev den. Det er jo lissom en teater-scene. Der er de hér få kulisser, og disse tre personer. - Hvor ser vi det fra? Hvad er kamera-vinklen? - Hele sangen er jo samtale. Først mellem de tre, så en indre monolog med sig selv, hos faren...
Det stod klart for mig, at jeg ikke kunne lade far, mor og søn sidde og skændes i stuen, hele sangen igennem. Der måtte bevægelse til. Så far må udenfor på terrassen, en tur - hvilket gir' mulighed for at lade ham kigge ind på de andre, og se det hele lidt udefra...

Taberens Søn kredser jo om ét af de eneste temaer, jeg dybest set tror, en mand kan skrive om: At ha' værdighed - miste den, og som i sangen hér, forsøge at genvinde den.

Jeg skrev Taberens Søn i Møllestien, i Århus centrum, hvor jeg boede fra omkring '86.
Det gik stærkt, en times tid højest - så var den færdig. Sangen er bygget op i den meget simple rime-form, man lidt hurtigt kan kalde "slut-rim i hver anden linie". Det er en ukompliceret, legende form, som man kommer ud over stepperne med. - Det var mest et spørgsmål om at se udgangs-punktet, nemlig den irske bokser - og så et hverdags-scenarium, hjemme fra mine gader, for sig, og hele tiden "passe sin metier", hvilket for mig vil sige at være tro mod emnet, og kun skrive ud fra dét, man kender. Sprog, kulisse, typer, der passer sammen. Resten var retorik og rim.

Det var før computer, så jeg havde bare griflet sangen ned på et par A4-sider. Da vi gik i studiet for at indspille den første Dalton-plade, havde jeg sangen med inde over, men den blev valgt fra, som uegnet, til projektet - hvilket jeg var enig i.
Jeg bad teknikeren i studiet lave en optagelse af Taberens Søn - bare mig og guitar - så den i det mindste var indspillet. Desværre blev den optaget på et lille, snoldet digital-bånd, som forsvandt i den almindelige tummel.

Flere år senere, da jeg indspillede CD´en, Jern, kom jeg i tanke om sangen om bokseren, og hans ballade med familien. Men væk var den - osse
A4-siderne. Så dén version der findes nu, er en næsten ti år yngre genskrivning, efter hukommelsen. - Tænker nogen gange på, det ku' være skægt, hvis digital-båndet fra Dalton-session'en dukkede op - og høre, hvilken version, der er bedst...

Ps.: Hør The Pogues / Shane MacGowan's, "Fairytale of New York" - en anden sang, med indbygget skænderi...

G� til sang

Ord

norlan
fiktiv stedsangivelse, ofte forekommende især i tidlige Alan Olsen sange. Samt titlen på hans første album.

Tourdagbog uge 8

29.04.2013

Hjemturen sydpå fra Brønderslev lørdag nat - forårets forsinkelse holder nattemperaturen blot en smule over frysepunktet, og den kolde klare luft gir’ frit panorama til kæmpemånens langsomme opdrift over horisonten mod øst.

Det har været en blændende Verdensturné i Vendsyssel. – Og selv om opholdet kun varer til den 9. maj i Vrå, føles det som om, vi er gået i gang med en længere ferie.

Denne weekend har blot bekræftet det hidtidige, skønne forløb, med tre meget dejlige koncerter – to på Høk-Ei i Tolne, og dén i aftes i Brønderslev.

Høk-ei er, for mig, et sagnomspundet og nærmest mystisk sted.

Jeg ved ikke, hvor længe værtshuset har eksisteret. Men det er over 30 år siden, jeg som håbefuld, ung sangskriver kontaktede stedets daværende ejer, for at få lov at spille der. Det fik jeg ikke.

Så kom tiden med den berygtede Tolne-bande, mordet, og tidenderne om forbrydernes hærgen, i Tolne’s smukke omgivelse og dybe skove. Og det lagde blot ekstra alen til mit indre billede af, hvad der foregik derude – osse på Høk-Ei…

Ret beset har det nok bare været en søvnig bodega. Men ældre og mere rutinerede kolleger spillede der, og når man spurgte til stedet, rystede de bare på hodet og sagde: Dér skal du ikke ønske dig at stå med en guitar, du gerne vil ha’ med hjem igen…

Noget har der måske været om snakken. I hvert fald fortalte flere lokale i Tolne os, at når Tolne-banden kom på Høk-Ei, havde de selv en kasse øl med - og en økse, for så var der ingen, der beklagede sig over, de ikke købte deres pilsnere i baren.

Nu var der jo så sat stolerækker op til min optræden, og man mærkede nærmest, hvordan væggene krummede sig ved en sådan utidig indretning…

Publikum – plads til 55 hver aften – var nu heller ikke af den deciderede skarpt bevæbnede type, men som altid på denne turné et dejligt bekendtskab.

Heldigvis var der osse enkelte mere, skal vi sige kolorerede og sikkert overlevende fra i Høk-Ei’s tid som alt andet end koncertsal, til stede. Alt andet ville ha’ været trist.

De obligatoriske slagsmål var meget kulturelt henlagt til efter koncerten, foregik udenfor, og var rapt og hurtigt overstået med lidt plaster og et blåt øje som bonus. Så lagde den kølige nat sig lindrende over skrammerne, i Tolne – én af landets smukkest beliggende landsbyer…

For resten. Pole-stangen midt i lokalet, som sikkert er blevet kærtegnet af mangen et striptease-pigelår, var sendt til svejsning og skulle efter sigende være på plads igen til sommer!

Efter Tolne var det lørdag, Basaren i Brønderslev. Men først skulle jeg lige et smut forbi SPAR-købmanden i Brønderslev og signere CD’er. Det blev ganske underholdende, da et inferno af lyn og torden et kort øjeblik hjemsøgte byen og lagde hele Brønderslev uden strøm et par timer. Så autografer i stearinlysets flakkende skær…

Basaren er et perfekt spillested. Sortmalet, både bredt og dybt, og så lyder det godt. Selve lokalet altså – og forhåbentlig osse mig. Det er vist tredje eller fjerde gang, jeg har fornøjelsen af at stå på Basaren’s glimrende scene, og igen i aftes var en herlig aften.

Gid alle byer havde et sted som dette. Ikke et prangende, pralende musikhus med alverdens dikkedarer – bare det rigtige, ydmyge lokale – og nogle arrangører, der ved, hvad de har med at gøre. Tak for dét…

Første, store fase af Verdensturneen er ovre, og JØWT er nu tilgængelig syd for fjorden.

Glæder mig til de sidste 4 jobs, som starter med Vrå, den 9. maj.

Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C