Koncerter
Bagom sangen...

Rødt Jern
Skrevet i Aalborg, omkring '94, i en fin lille lejlighed, flinke mennesker havde lånt os, da vi kom fra København. Det fuck'ede op med dét sted, vi skulle bo - og så var der lige plads til os hér, en ...

Rødt Jern

Skrevet i Aalborg, omkring '94, i en fin lille lejlighed, flinke mennesker havde lånt os, da vi kom fra København. Det fuck'ede op med dét sted, vi skulle bo - og så var der lige plads til os hér, en måneds tid... Tak for det!

Jeg havde været i Føtex, og var faldet over en Dalai Lama-bog - og så de næste dage kun alt jordisk gods som forgængeligt - dømt til fortæring. Alt, undtagen sindet.

Samtidig gik jeg rundt og rumlede lidt med et fix-billede, fra mine tidligste drengeår, i Grønholt. Det gør jeg tit, simpelthen fordi jeg er så heldig, bare at kunne gøre det, uden nogen absolut bér mig gøre gavn, med et eller andet...

Denne gang var det en enorm maskine, en sten-knuser, jeg ku' huske. Et enormt monster, med meter-tykke, rustne jernkæber, placeret i en lavning i terrænet, et sted. Men hvor? Og var den virkelig, eller bare noget jeg havde drømt, engang? Som knægt havde jeg dette, tilbagevendende mareridt. - Jeg var på cykel ned ad en stejl skråning - helt glat, som marmor, ingen sider, træer eller noget - bare nedad, i vanvittig fart, og naturligvis uden bremser. For enden af skråningen var der bare afgrund - og nede i dén, et glubsk, menneskeskabt monster. Det var en blanding af bedstefar's tærske-værk til korn - og stenknuseren. Tærskeværket var helt reelt - en stor, larmende, lyserød træ-konstruktion, i laden. Den skulle man holde sig fra. Men min storebror kom alligevel i remmen, og var ved at blive radbrækket - men slap med skrækken. Men hvad med sten-knuseren? Var den virkelig, gik jeg i Aalborg, og feslede med...

Jeg blev enig med mig selv om, den måtte findes et sted bag én af gårdene i Vrangbæk. Jeg udfrittede den gamle, der var landpost i 46 år, netop i dét område. Min far har aldrig været meget meddelsom, når jeg har spurgt til faktuelle forhold, omkring hans post-rute. Han var statsansat, og mener den dag i dag, at hans viden - tavshedspligt, er Den hellige Gral...

Men jeg fandt den. For jeg tænkte at HVIS den havde eksisteret, kunne den aldrig forgå, og aldrig flyttes af mennesker. Den var sat i sin lavning i terrænet af jætter, engang.

Jeg gik rundt langs læ-hegn og små skovbælter, og vidste mange gårdejer-øjne konstant naglede mig. Og så stod - og står - den dér, nøjagtig, som jeg huskede den. Bare en 90 % mindre... Lavet i Sverige, "Kungsälv", står der på den. Jeg satte mig lidt og gloede på den. Lagde mig i græsset, og gloede lidt på lærken, ovenover. Fordi jeg ikke skal andet, og ikke kan bruges til andet.

Men selv stenknuseren i Vrangbæk skal ædes og fortæres af det røde jern - det kommer bare til at ta' tid, den er jo svensk, og fra en tid, hvor industrialismen stadig var ny, og naiv nok, til at producere ting, der skal holde - næsten - evigt.

Så Rødt Jern blev skrevet i en rush, som en symbiose mellem Dalai Lama og ét af mine mange raids tilbage til dét, jeg kom af. Det er grundforskning, som Johnny-boy kalder det, når vi snakker sang-skrivning. Alt skal forgå, alt vi har frembragt - osse fejlslagne konstruktioner, skolens vederstyggelige bekæmpelse af barnets medfødte nysgerrighed og kreativitet.

Som værk blev Rødt Jern lidt af en prøvelse. Da vi indspillede den til Jern-pladen, blev den stiv og uforløst. Og det er er stadig en sang, vi mosler meget med, når den skal arrangeres til live-versioner. Men det er bare fedt. Andre sange kan kun spilles på én måde. Ikke Rødt Jern. Vi mangler stadig at finde formen - og finder den måske aldrig, men vi leder...

G� til sang

Ord

Bay City Rollers
Skotsk popduo, omkr. ’73. Første ægte europæiske koncept poporkester.

Tourdagbog uge 8

29.04.2013

Hjemturen sydpå fra Brønderslev lørdag nat - forårets forsinkelse holder nattemperaturen blot en smule over frysepunktet, og den kolde klare luft gir’ frit panorama til kæmpemånens langsomme opdrift over horisonten mod øst.

Det har været en blændende Verdensturné i Vendsyssel. – Og selv om opholdet kun varer til den 9. maj i Vrå, føles det som om, vi er gået i gang med en længere ferie.

Denne weekend har blot bekræftet det hidtidige, skønne forløb, med tre meget dejlige koncerter – to på Høk-Ei i Tolne, og dén i aftes i Brønderslev.

Høk-ei er, for mig, et sagnomspundet og nærmest mystisk sted.

Jeg ved ikke, hvor længe værtshuset har eksisteret. Men det er over 30 år siden, jeg som håbefuld, ung sangskriver kontaktede stedets daværende ejer, for at få lov at spille der. Det fik jeg ikke.

Så kom tiden med den berygtede Tolne-bande, mordet, og tidenderne om forbrydernes hærgen, i Tolne’s smukke omgivelse og dybe skove. Og det lagde blot ekstra alen til mit indre billede af, hvad der foregik derude – osse på Høk-Ei…

Ret beset har det nok bare været en søvnig bodega. Men ældre og mere rutinerede kolleger spillede der, og når man spurgte til stedet, rystede de bare på hodet og sagde: Dér skal du ikke ønske dig at stå med en guitar, du gerne vil ha’ med hjem igen…

Noget har der måske været om snakken. I hvert fald fortalte flere lokale i Tolne os, at når Tolne-banden kom på Høk-Ei, havde de selv en kasse øl med - og en økse, for så var der ingen, der beklagede sig over, de ikke købte deres pilsnere i baren.

Nu var der jo så sat stolerækker op til min optræden, og man mærkede nærmest, hvordan væggene krummede sig ved en sådan utidig indretning…

Publikum – plads til 55 hver aften – var nu heller ikke af den deciderede skarpt bevæbnede type, men som altid på denne turné et dejligt bekendtskab.

Heldigvis var der osse enkelte mere, skal vi sige kolorerede og sikkert overlevende fra i Høk-Ei’s tid som alt andet end koncertsal, til stede. Alt andet ville ha’ været trist.

De obligatoriske slagsmål var meget kulturelt henlagt til efter koncerten, foregik udenfor, og var rapt og hurtigt overstået med lidt plaster og et blåt øje som bonus. Så lagde den kølige nat sig lindrende over skrammerne, i Tolne – én af landets smukkest beliggende landsbyer…

For resten. Pole-stangen midt i lokalet, som sikkert er blevet kærtegnet af mangen et striptease-pigelår, var sendt til svejsning og skulle efter sigende være på plads igen til sommer!

Efter Tolne var det lørdag, Basaren i Brønderslev. Men først skulle jeg lige et smut forbi SPAR-købmanden i Brønderslev og signere CD’er. Det blev ganske underholdende, da et inferno af lyn og torden et kort øjeblik hjemsøgte byen og lagde hele Brønderslev uden strøm et par timer. Så autografer i stearinlysets flakkende skær…

Basaren er et perfekt spillested. Sortmalet, både bredt og dybt, og så lyder det godt. Selve lokalet altså – og forhåbentlig osse mig. Det er vist tredje eller fjerde gang, jeg har fornøjelsen af at stå på Basaren’s glimrende scene, og igen i aftes var en herlig aften.

Gid alle byer havde et sted som dette. Ikke et prangende, pralende musikhus med alverdens dikkedarer – bare det rigtige, ydmyge lokale – og nogle arrangører, der ved, hvad de har med at gøre. Tak for dét…

Første, store fase af Verdensturneen er ovre, og JØWT er nu tilgængelig syd for fjorden.

Glæder mig til de sidste 4 jobs, som starter med Vrå, den 9. maj.

Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C