Koncerter
Bagom sangen...

Frie Mænd
Dette lille velordnede land lukker sig ved tusmørke omkring freaks, snigere, krejlere, perverse stoddere, stødere, bug-skrydere med busk-ryddere, udskud i træksko uden hælkappe, og med tvivlsomme hens...

Frie Mænd

Dette lille velordnede land lukker sig ved tusmørke omkring freaks, snigere, krejlere, perverse stoddere, stødere, bug-skrydere med busk-ryddere, udskud i træksko uden hælkappe, og med tvivlsomme hensigter... Der er flere dildoer bag nedrullede gardiner, i Den rådne Banan, end på Vesterbro - historier, der ryster det jævne, fladskærms-dopede kaffe-liv, dukker op, i formiddags-avisernes head-liners. "Mand bider hund" , "Gift ged Død" og så videre. - I love it...

Det kan godt være, Information og Politiken går bag om alting - men jeg ved som halv-gammel strejfer, i det store og hele, hvordan landet ligger. Det er bare nye nuancer, hver gang en ny krap-halset debattør, melder sig på banen... Men pladder-pressen er der først, med nyt om, hvor rabiat og vanvittigt livet former sig, mens de fleste af os ligger og savler på puden...

Ham hér i sangen er så betaget af en kvinde, at han har indstillet sig på, måske - i den bedste af alle liberale verdener - at kunne købe hendes lig, hvis han bare har råd. Så vil han udstoppe hende, med vat og kapok (Jeg er vild med dét ord, og bruger det osse i Turki Tonki), og bare ha' hende stående, ved vinduet... - Skulle det da være en bedre skæbne at formulde i sin grav, mellem skolopendere og kryb?

G� til sang

Ord

staldkrampe
når kreaturer har stået hele vinteren i stalden og bliver utålmodige og utilregnelige

Tourdagbog uge 7

23.04.2013

Verdensturnéen præsenterer os for en dejlig blanding af nye ”spillesteder” og en del gamle kendinge. Nogle rigtig gamle, endda.

Hotel Hirtshals – i gamle dage Hirtshals Kro, eller Den Gule Kro eller bare Kroen - er altid et kært gensyn. Hér startede jeg min ringe metier, først i 70’erne. Ikke i salen, for dén blev først bygget mange år senere, men i selve krostuen, hvor Pelle-kro havde fået banket et par plader sammen til noget 1x1 meter scenelignende møblement.

Pelle – og hans bror Per, er der endnu, og det fede ved at runde dette, osse i torsdags stærkt forblæste hjørne, er at kunne konstatere: Alt dét gode, man går og husker fra dengang, var rigtig nok. Og 2: Sådan er det stadigvæk.

Da jeg gik i gang med Hausgaard’s sang, Hjemstavn, fra scenen, og hans kommentarer fra pladen pludselig begyndte at rumstere i lokalet – eller var det bare en halu? – troede jeg først, det var én i publikum, der lavede gas med mig – så tænkte jeg, det måtte være Jesper og Jan, der havde samplet ham. Meeeeen... Dét ville Jan vist ikke kunne finde ud af at realisere, live… Og så stod Niels der pludselig, med hans fjogede grin, midt på scenen, med guldpladen for 10.000 solgte JØWT, i Vendsyssel.

Når man står på scenen, er man blændet af spotlyset. Man er i gang og koncentrerer sig, så adrenalinen reagerer overfor afbrydelser på selve scenen med en uregerlig angrebslyst. – Som da Keith Richards i et berømt film-klip pander en overstadig fan, der pludselig har forvildet sig ind på scenen foran ham, én på skallen med sin guitar – eller Pete Townshend, der røg i spjældet i New York for at losse en civil betjent i bollerne, da denne befandt sig ikke ved – men på scenen. Så galt gik det heldigvis ikke i Hirtshals. Ikke denne gang – men i gamle dage på kroen ku’ det såmænd godt forekomme…

Før turen til Hirtshals lagde jeg lige vejen omkring H&M på gågaden i Aalborg og rev en jakke ned af en bøjle, for jeg skulle modtage Ordkraftprisen for mit skribleri, på Nordkraft. Det var sgu helt rørende, med Ernst Trillingsgaard, som overrækker af den flotte statuette, samt checken – som var skrevet 10.000 bobs for lav. – Dén slags ordner en mand som Ernst på stedet, med en kuglepen…

Flot at Ordkraft-festivalen trækker så massivt et opbud af publikum og litterære kapaciteter!

Dagen efter Hirtshals havde vi jo for en stund forladt det Vendsyssel-Hanherred-Thy’ske fastland og via en angrebsflanke lidt vest for Fjordbyen i Aalborg indtaget Limfjordsøen, Egholm, mellem Aalborg og Nørresundby. Dette fremstød foregik via færgen, som rummer hele 29 passagerer ad gangen. Den fine restaurant Kronborg på Egholm rummer 120 sjæle, så det blev til en del hurtige – 3 minutter hver vej – ture frem og tilbage.

Fjordbyen – eller skurbyen – er et lille Klondyke, minder lidt om et mini-Christiania, med et lille kulturhus – eller smugkro? - vist med plads til omkring 30 publikummer. Da Egholm-koncerten i sin tid blev offentliggjort, bad folk i Fjordbyen om, om vi ikke ville lade vinduer og døre på Kronborg stå åbne. Så ville de gøre det samme i Kulturhuset og derved få lidt glæde af spektaklet.

Vi valgte for en sikkerheds skyld at lade Søren Lyd opstille et mindre festival-lydanlæg tæt ved Egholm-færgens anløbsplads, så vi kunne live-transmittere JØWT-sangene med manér over Limfjorden til Fjordbyen. Søren må ha’ gjort sit arbejde grundigt, for vi fik forlydender om, at mit brægen nåede folk så langt væk som i Gug og Kærby – hvilket vil sige 5 – 7 kilometer nede i det jyske fastland…

Før ankomsten til Egholm var jeg lige et smut forbi Ordkraft-festivalen igen. Jørgen Pyndt, den grundige og sagkyndige skribent, forfatter og meget andet, havde inviteret Mikael K og jeg til en snak foran et stort og dejligt publikum for at spørge ind til nogle af Mikaels og mine sange. Dejligt initiativ…

Nå så lørdag…

Først skulle jeg køre til Lønstrup og signere JØWT-CDer hos købmændene Henrik og Henrik. SPAR i Lønstrup har solgt godt over 700 eksemplarer og vinder dermed den indbyrdes nordenfjordske JØWT-konkurrence mellem SPAR-købmændene. Fornemt…

Frank’s Restaurant i Sæby. 250 mennesker, der skulle fordøje fremragende mad i selskab med mine fornærmelser og udgydelser. Det blev en storartet aften.

Frank’s producerer mad af udelukkende økologiske og gift-frie råvarer – vel at mærke råvarer, der alle er dyrket og avlet i Vendsyssel, så tæt som muligt på køkkenet i restauranten på Sæby havn.

Det er ikke alene et sympatisk og glimrende koncept – man smager i dén grad forskellen, wow!

Selv den – mener jeg – biodynamiske, argentinske hvidvin var af Vendsyssel-tilsnit, eftersom producenten i Argentina er dansker, og kommer fra Løkken.

Min anbefaling – læg vejen inden om Bente og Frank på Sæby havn og få en perfekt smagsoplevelse – uden hest, ftalater, sprøjtegift eller andet snalder…

En tough uge, men det hele værd…

Og i dag kommer JØWT ud i rest-Danmark, så nu holder jeg efter evne balancen med DSB på vej over til søde Cecilie i skumrings-TV… Vi har før røget i smug sammen – og dét er ingen tosset begyndelse!

Ses i nord, næste uge….

Allan.

 

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C