Allan Olsen - Tourdagbog uge 6

Balladen Om Rosa

Dén skrev jeg, mens vi boede i Fredericiagade, i København. Det var ikke svært.

Sangen består jo i princippet kun af to vers - hvilket jeg ofte har måttet toppes med mine stakkels musikere om - de tæller anderledes, men det er min sang.
Jeg har tit haft fornøjelse af at bruge såkaldte dyre-allegorier, i sange. - Så er der ingen der blir' fornærmede. Og det fede er, man kan lade fantasien rende løbsk, og udsætte kræ'ene for hvad som helst...

En anden ting, jeg holder af - fordi jeg bestemt ikke er bibelstærk - er mine helt personlige, meget tidligt indpodede, sikkert ofte helt fejlagtigt citerede, billeder af store ting og sager, fra Det gamle Testamente.
Meget af min tid i Bibelhistorie, som det hed i min skoletid, tilbragte jeg på gangen udenfor klasselokalet - men af og til var der en drabelig historie, om de syv plager, og græshopper, og lækkerier, som hang fast...

Da vi skulle indspille sangen, til pladen, Jern, opdagede vi i studiet, at den manglede et dur-stykke - en slags omkvæd. Det var ikke så godt, for musikere hader at hænge og vente på at indspille noget, der ikke er skrevet færdigt.

- It's not a song yet, konstaterede Vinnie Kilduff, vores irske producer,tørt - og jeg ku' jo godt se, han havde ret.

Jeg piskede løs med papirstumper og kuglepen, og anede overhodet ikke, hvad de fire linier skulle være... Men manglede gjorde de. - Det ville være fedt, hvis Rosa lige forlod sit e-mol-univers, og gik til G-dur, dér - men totalt latterligt, hvis ikke der var noget tekst, men hvad? Et omkvæd er det sted i sangen, der konkluderer selve meningen, med skidtet - dér hvor man sætter flaget op. - Men hvad handlede Balladen om Rosa egentlig om?

Da jeg var færdig, og vi skulle indspille sangen, havde jeg fået dén ide, at trommeslageren skulle spille med sine stikker på strengene på en kontrabas, der lå på et pool-bord. - Det ville lyde fedt...Trommeslageren - en virkelig irsk, hot-shot gjorde det, men endte til sidst med at være så rasende på mig, at han ville skyde mig...

Et par år senere kom musik-begavelsen, og forfatteren, Henrik Marstal til Hasseris, for at interviewe mig til en bog han skrev på - en bog om sang-skrivning.
- Jeg kan høre på Jern, at du først har skrevet omkvædet til Balladen om Rosa, efter sangen var skrevet færdig, sagde han...
- Njaa, det mindes jeg nu ikke, sagde jeg, og tænkte - Hva' satan??

Gå til sang

Tourdagbog uge 6

15.04.2013

Denne uge bød i aller-herligste grad på det mindste og det største.

Vi startede i Bønnehuset i Mygdal – det fineste lille lokale, nænsomt restaureret og bevaret, med ånden af al dén ånd disse vægge har været vært for gennem årene. Det var næsten som et overgreb at bruge højttalere i det ydmyge rum. Det blev en mindeværdig aften.

Dagen efter var vi så kommet hele 15 – 17 kilometer længere sydpå, til Tårs. I det centrale fastlands-Vendsyssel. En by med stolte fodboldtraditioner, ved jeg, for jeg kender Mogens Krogh, den tidligere landsholdsmålmand – og jeg mener, han har haft sin gang dér – eller osse husker jeg bare forkert…

Igen skønt at møde arrangører, der som det mest naturlige titulerer sine omgivelser på klingende dialekt – og igen en fantastisk aften.

Vi fik besøg af min gode pal, Viggo Sommer, der lige hoppede i Mitsubishi’en og var nordgående, fra Risskov. Viggo og jeg nappede så lige én af vore lange natte-snakke, på hotellet i Aalborg, hvilket altid bringer os en bette snas videre…

Lørdag skulle den ”store” koncert så løbe af stabelen. Thisted Theater, med plads til over 500, er det største sted på Verdensturnéen. Jeg har spillet der mange gange og føler mig meget priviligeret over at ”ha’ hjemme” blandt 100 år gamle teater-plakater i det imponerende, gamle backstage – eller sminkerum som det nok hed dengang.

Thisted Theater var fyldt til randen – og ude af vane med de store sale skulle jeg lige vænne mig til, at der osse sidder mennesker på balkonerne. Det gør der ikke i Jerup forsamlingshus og vist heller ikke på Høk Ei’ i Tolne.

Det var en fantastisk aften – og et nærmest stamme-entusiastisk publikum, som bar både mig og hele aftenen frem. At vi en halv time før koncertstart – vi er Danmark – for første gang nogensinde havde slået Rusland i ishockey (3- 2 efter forlænget), gav bare lige det sidste. For mig i hvert fald…

Næste weekend – Egholm, Sæby – og endnu et gensyn med Per og Pelle på Den Gule, i Hirtshals. Det bliver – jøwt!

Olsen.