Koncerter
Bagom sangen...

Frie Mænd
Dette lille velordnede land lukker sig ved tusmørke omkring freaks, snigere, krejlere, perverse stoddere, stødere, bug-skrydere med busk-ryddere, udskud i træksko uden hælkappe, og med tvivlsomme hens...

Frie Mænd

Dette lille velordnede land lukker sig ved tusmørke omkring freaks, snigere, krejlere, perverse stoddere, stødere, bug-skrydere med busk-ryddere, udskud i træksko uden hælkappe, og med tvivlsomme hensigter... Der er flere dildoer bag nedrullede gardiner, i Den rådne Banan, end på Vesterbro - historier, der ryster det jævne, fladskærms-dopede kaffe-liv, dukker op, i formiddags-avisernes head-liners. "Mand bider hund" , "Gift ged Død" og så videre. - I love it...

Det kan godt være, Information og Politiken går bag om alting - men jeg ved som halv-gammel strejfer, i det store og hele, hvordan landet ligger. Det er bare nye nuancer, hver gang en ny krap-halset debattør, melder sig på banen... Men pladder-pressen er der først, med nyt om, hvor rabiat og vanvittigt livet former sig, mens de fleste af os ligger og savler på puden...

Ham hér i sangen er så betaget af en kvinde, at han har indstillet sig på, måske - i den bedste af alle liberale verdener - at kunne købe hendes lig, hvis han bare har råd. Så vil han udstoppe hende, med vat og kapok (Jeg er vild med dét ord, og bruger det osse i Turki Tonki), og bare ha' hende stående, ved vinduet... - Skulle det da være en bedre skæbne at formulde i sin grav, mellem skolopendere og kryb?

Gå til sang

Ord

Når en ung mand slår ihjel

Når det nu alligevel er søndag...

24.05.2020

Ak, hvilken søndag…

Jeg er gået i gang med at se alle James Bond-filmene.

I min alder vogter nærigheden ellers ikke over tegnebogen, men osse over de få dage, man har tilbage her på Jorden.
Det er Coronaens’ skyld. Den har lagt sin elskværdige tåge omkring mig som et Zen af magelighed.
Og skønt jeg (så vidt jeg husker) elsker at spille for jer, minder tanken om snart at skulle ud og bestille noget om at få revet dynen af sin varme krop midt i en lummer drøm…

I pausen mellem sådan et par James Bond-film nynner jeg Marshall Crenshaws’ fine sang, ’Ååååuuuåuå - You’re My Favorite Waste Of Time’ og brygger japansk Benifuki te. Så går jeg udenfor i det bælgravende mørke og kigger op, for herfra er der halvanden kilometer til den næste gadelampe.

Og minsandten om ikke selveste djævelen står og blinker på nattehimlen over mig i en snorlige kæde af helt nye stjerner. Det er muligt, jeg ta’r fejl, for min astronomiske viden når kun op til Karlsvognen. Men jeg knytter min næve i lommen, for vi der fik vores dannelse i 70’erne lader ikke uden videre vort vagtsomme sind dølge og diktere af fakta. - Slet ikke ved tanken om at det kunne være storkapitalens satelitter, der hænger deroppe og stirrer.
Mindst 60.

Jeg har hørt om dem, og nu står jeg her med himmelvendte øjne og er både forstemt og bekymret.
Jeg kan høre nabo-tyskeren pusle ovre på sin side af fyrretræerne. Overvejer at delagtiggøre ham i min opdagelse, men nej. Det ville blive en håbløs samtale om himmelrummet. På tysk. Desuden er han sikkert ingeniør.

Djævelen krystaliserer sig på mange måder. I krig, i politik, imellem svigerinder ved kagebordet, og i penge. Jeg tror, byggestenene til Beelzebubs’ tilstedeværelse oftest består af lortebrune ting som bitterhed, mindreværd og forsmåelse. Og når det hele så får et skud magt og uanet økonomisk formåen, og ryger ud ad en vildfaren tangent så…

Hør her: - Man render altså ikke rundt og ændrer på nattehimlen. - Dén slags hører hjemme i
’The World Is Not Enough’, ’Moonraker’ og ’Die Another Day’ …

Go’ søndag Elon!

K. Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C