Koncerter
Bagom sangen...

Kommer kongen tilbage
Marianne Jelved rendte bestyrtet op og ned af de mudrede skråninger, i Vendsyssel, en efterårsdag, sidst midt i '90erne. Det var gået op for hende, man var begyndt at anlægge to motorvejs-strækninger,...

Kommer kongen tilbage

Marianne Jelved rendte bestyrtet op og ned af de mudrede skråninger, i Vendsyssel, en efterårsdag, sidst midt i '90erne. Det var gået op for hende, man var begyndt at anlægge to motorvejs-strækninger, mellem Aalborg, Hirtshals og Frederikshavn - og dét skulle stoppes! Det blev det ikke, så måske var det en ren hævnakt, da hun måneder senere fik lukket den toldfrie Kattegat-handel, på færgerne, mellem Frederikshavn, Sverige og Norge - en handel som i stor grad havde ligget til grund for butikshandelen i Frederikshavn, osse.

Marianne Jelved var valgt ind i folketinget, som opstillet i Nordjyllands Amt - og TV-avisen spurgte hende hvilke kvaliteter, hun forbandt med en ægte nordjyde. - Hun svarede stout-hed, ordholdenhed, vedholdenhed, og dén slags. - Det lod de være med at kommentere på, i nyhedsudsendelsen... Hun stillede ikke op i Nordjylland igen, senere.

Det syntes, som var det samme eftermiddag, Danyard - Frederikshavns værft måtte lukke porten, for sidste gang, og da MAN-fabrikken med vist omkring 600 ansatte osse bukkede under, var byen nærmest slagtet.
Jeg var til én af disse jubilæum-i-den-gamle-klasse-fester, lige dér omkring, og fik en snak med taxa-chaufføren, da jeg skulle hjem. Han var ret optimistisk, for som han sagde - Det er jo altså ikke Hjørring, det hér, vi skal nok komme igen...
Netop dén stemning synes jeg altid, jeg fornemmer, når jeg er tilbage i mit "Memory", og jeg takker mere og mere mine gener, for at være udsprunget af netop dét sted...

Sangen handler i lisså høj grad om det - nærmest - modsatte forhold: - Hvor længe blir' man egentlig ved med at stamme fra et bestemt sted? Jeg har boet langt største delen af mit liv væk fra "dét derhjemme", og kan vel dårligt påkalde mig andet end mindet's indsigt i, hvad det vil sige at være hjemmehørende dér. Mark Twain sagde at nostalgi er sindets og åndens onani - og dér er det så med at sove med hænderne over dynen.
Ergo var jeg nødt til, i starten af sangen at beskrive mig selv, netop som én der tar tilbage, til noget der engang var mit - som en reporter, der vil notere og fortælle, hvad han ser.

Og ja - Kong Frederik, Ingrid, og lille Margrethe kørte gennem byen i åben bil, dengang jeg var dreng. Vi fik skolefri, og skulle stå med papir-flag langs havnen, når kortegen passerede. Jeg kan huske, vi snakkede om, hvor store ører, kongen havde. Det var da handel, værftsindustri - alt boomede i byen.

Svendebyen - dén bydel, hvor værft-svendene boede, og hvor min far kom fra, Tolne og sandbanken, Brændevins Hage, næsten ovre ved Læsø - steder, der altid vil være behæftet med den største og mest eksotiske stemning, for mig.

Der er lidt engelsk i omkvædet, ja. Når man sidder med en totalt færdig sang, som man egentlig godt kan li', og det eneste der ikke er på plads - og aldrig kommer det - er de første ord i omkvædet, så hellere "bad times i Memory" - end helt at forkaste sangen. Dylan havde gjort det sidste - hvilket gør ondt at tænke på!

Gå til sang

Ord

Lille hul

Når det nu alligevel er søndag...

24.05.2020

Ak, hvilken søndag…

Jeg er gået i gang med at se alle James Bond-filmene.

I min alder vogter nærigheden ellers ikke over tegnebogen, men osse over de få dage, man har tilbage her på Jorden.
Det er Coronaens’ skyld. Den har lagt sin elskværdige tåge omkring mig som et Zen af magelighed.
Og skønt jeg (så vidt jeg husker) elsker at spille for jer, minder tanken om snart at skulle ud og bestille noget om at få revet dynen af sin varme krop midt i en lummer drøm…

I pausen mellem sådan et par James Bond-film nynner jeg Marshall Crenshaws’ fine sang, ’Ååååuuuåuå - You’re My Favorite Waste Of Time’ og brygger japansk Benifuki te. Så går jeg udenfor i det bælgravende mørke og kigger op, for herfra er der halvanden kilometer til den næste gadelampe.

Og minsandten om ikke selveste djævelen står og blinker på nattehimlen over mig i en snorlige kæde af helt nye stjerner. Det er muligt, jeg ta’r fejl, for min astronomiske viden når kun op til Karlsvognen. Men jeg knytter min næve i lommen, for vi der fik vores dannelse i 70’erne lader ikke uden videre vort vagtsomme sind dølge og diktere af fakta. - Slet ikke ved tanken om at det kunne være storkapitalens satelitter, der hænger deroppe og stirrer.
Mindst 60.

Jeg har hørt om dem, og nu står jeg her med himmelvendte øjne og er både forstemt og bekymret.
Jeg kan høre nabo-tyskeren pusle ovre på sin side af fyrretræerne. Overvejer at delagtiggøre ham i min opdagelse, men nej. Det ville blive en håbløs samtale om himmelrummet. På tysk. Desuden er han sikkert ingeniør.

Djævelen krystaliserer sig på mange måder. I krig, i politik, imellem svigerinder ved kagebordet, og i penge. Jeg tror, byggestenene til Beelzebubs’ tilstedeværelse oftest består af lortebrune ting som bitterhed, mindreværd og forsmåelse. Og når det hele så får et skud magt og uanet økonomisk formåen, og ryger ud ad en vildfaren tangent så…

Hør her: - Man render altså ikke rundt og ændrer på nattehimlen. - Dén slags hører hjemme i
’The World Is Not Enough’, ’Moonraker’ og ’Die Another Day’ …

Go’ søndag Elon!

K. Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C