Koncerter
Bagom sangen...

De fine kommer sjældent fra Fresse
Jeg skulle for en del år siden deltage i noget tv-hejs om at komme fra provinsen. Én fra Gram, én fra et eller andet udenfor Herning, og så mig fra Frederikshavn. Udgangspunktet var nærmest, at miraku...

De fine kommer sjældent fra Fresse

Jeg skulle for en del år siden deltage i noget tv-hejs om at komme fra provinsen. Én fra Gram, én fra et eller andet udenfor Herning, og så mig fra Frederikshavn. Udgangspunktet var nærmest, at mirakuløst nok kan det lade sig gøre at blive andet end grisepasser, på trods af en opvækst i det aller mørkeste Jylland.
Jeg sagde ja tak til at deltage, men mit udgangspunkt var, at jeg ikke havde noget dårligt at sige om min opvækst. Ja, faktisk kan jeg ikke se, hvordan jeg skulle være blevet dén, jeg er uden netop min baggrund. Dét var svært for de andre at forholde sig til. Men OK, hvis man kom fra Gram, eller noget udenfor Herning...

Jeg var teenager fra omkring '69, og en lykkeligere og mere fri og optimistisk tid, kan jeg ikke se i bakspejlet, i vores kultur. Jo, måske 50'erne og de tidlige 60'ere. Dagen var gennemstrømmet af optimisme og masser af identitet og arbejde - og natten var fri og vild. Læs Ulf Lundell's roman, Jack - og say no more...

På min fødselsdag den 18. marts fik jeg altid en Levis cowboyjakke og et par Clarks ørkenstøvler. Så så de ikke mere til mig før op mod jul.

Sangens gennemgang af Marianne Jelved er historisk korrekt. Hun var finans - eller økonomiminister, eller hvad det nu hed, og lukkede det toldfrie færgesalg - en handel Frederikshavn til dels havde levet af. Og så lukkede værfterne og dermed meget af den mentale rygrad og stolthed i Frederikshavn. Men de piver ikke. Der er masser af ny virkekraft på det gamle værft-område i dag. For Fresse - som mange fraflyttede titulerer vores hjemby, er et Klondyke, der altid har stået i nogen grad af modvind, så det ligger i dna'et at man må klare sig...

Gå til sang

Ord

Taberens Søn

Når det nu alligevel er søndag...

17.05.2020

Sådan en søndag…

Redaktøren har bedt mig være mindre bister og mere positiv i disse små søndags-skriv.
Jeg skal nok.
Men der er så meget tåbeligt, som jeg finder både muntert og underholdende.

Som nu for eksempel hér i torsdags, hvor E.B. bragte en interessant nyhed.

Den handlede om en mand i Amerika, der efter en slem omgang Covid-19 vågnede og opdagede, at hans ene ben var blevet eksproprieret væk fra hans (og sin) krop mens han sov.

Det kan han næppe have være munter ved at konstatere. For ifølge E.B’s artikel var det bestemt ikke et hvilket som helst ben, den arme mand nu skal humpe rundt og være foruden. Tværtimod. I artiklen stod der nemlig følgende:

’Det (amputationen) skete efter at hans ben oplevede blodansamlinger, mens han lå i respirator.’ Aha… Altså et begavet ben med visse kognitive kompetencer.

Ja Svend Brinkmann, det ER sgu op ad bakke at få udryddet dette ’Det hele menneske er sjælen-hejs’. - Ét er, at maver har fornemmelser, man skal følge. Nu er folks ben osse begyndt at opleve!

Den slags vrøvl kunne være undgået, hvis ikke journalisterne tyede til google-oversættelser af livets og nyheds-bureauernes små overraskelser. I den oprindelige (amerikanske) nyhedstekst har der givet stået noget i retning af: ’Prior to the amputaion, his leg experienced severe blood clots’.

For i Amerika kan alting tænkes - og et overset/oversavet ben sagtens krænkes…

Mit Teleselskab oplever osse. Travlhed.
Når jeg ta’r plads i telefonkøen, siger stemmen: - Vi ’oplever’ i øjeblikket en ekstraordinært stor travlhed. Det samme ’oplever’ min bank, Borgerservice, Afdelingen for beboerparkering og Skat. (Sidstnævnte ringer jeg nu sjældent til.)

Nå, undskyld redaktør. Nu skal jeg nok lade være med at være bister og efter nogen. Blot jeg tør håbe, at amputerede lemmer og Telia holder op med at ’opleve’ – og at medierne holder op med at opfatte os som imbecile idioter.

Nu lidt søndags-solstråle:

Der bor en musvitfamilie i elskabet udenfor hoveddøren til mit sommerhus. Ud og ind gennem en lille sprække farer det fjedrede forældrepar med larver og andet ulækkert i næbbet.
Det kan osse være det er blåmejser.

Anyway.

Sådan en par grossinolliker vejer omkring 15 gram stykket, og til ET kuld unger samler op de mod 10.000 larver og insekter. Det ta’r dem såmænd 2-4 uger. Og på en god sommer kan de snildt få TO kuld.

Nu ved jeg ikke, hvor meget en larve oplever at veje, men mon ikke 10-20.000 småkryb bliver til et par kilo eller mere?

Når ynglesæsonen er ovre, er forældrenes vinger så godt som slidt op, hvorefter de bevæger sig lidt som Claus Hjort, når han skal op på Folketingets talerstol.

Men de ytrer ikke et pip om, hvordan de oplever det..

Go’ søndag.

K.

Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C