Koncerter
Bagom sangen...

Aston Martin '66
Dén skrev jeg ved havebordet, i Møllestien, i Århus. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår. Jeg havde set et tv-indslag, om dén dansker, der havde ejet flest biler, gennem tiden. Jeg kan ikke huske, ...

Aston Martin '66

Dén skrev jeg ved havebordet, i Møllestien, i Århus. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår.

Jeg havde set et tv-indslag, om dén dansker, der havde ejet flest biler, gennem tiden. Jeg kan ikke huske, hvor mange - men mange. Han fortalte om, hvordan han lå vågen hele natten, og glædede sig, når han næste dag skulle afhente sit seneste køb. - Det var selve dét at sætte sig ind i bilen, den første tur - for så straks at miste interessen, og drømme om den næste...

Han virkede som en glad og tilfreds mand, med en passion - men han kom osse fra et sted i midt-eller vestjylland, tror jeg.

Jeg kunne godt li' tanken om denne besættelse af noget, der ruller ud ad en landevej.

På dét tidspunk lyttede jeg til - eller rettere studerede - en hel del Van Morrison - hans fabulerende og mediterende grooves og måde at synge på. - Bl.a. sangen, In the Garden.

Det jeg husker bedst er dog, at jeg dén dag, hvor jeg skrev sangen, skulle gæste-optræde, ved en koncert med Johnny, i Århus Musikhus.
Jeg viste kort Knud Møller - guitar, Aston '66 - akkorderne - og fortalte, at de bare kører rundt, de samme fire, hele sangen. Michael Friis - på dét tidspunkt, Johnny's trommeslager, talte for - og så kørte bussen, ellers...

Så spillede vi den - bare fra hoften - og jeg tror aldrig siden, jeg har været med til at spille en federe koncert-version af sangen...

Da den kom på plade, var der en del, der mente melodien var ren Springsteen, Tunnel of Love, eller ren Tracy Chapman's, Talking about a Revolution - eller hva' med ren Hothouse Flower's, Don't go? Aston Martin '66 er nok dem alle - og de er stjålet fra hinanden.

Når man spiller dén akkord-rundgang, er det faktisk allermest, Æblemand - da da da da da da da / Æblemand / da da da...

Gå til sang

Ord

Trist som en tigger i bombay

Når det nu alligevel er søndag...

17.05.2020

Sådan en søndag…

Redaktøren har bedt mig være mindre bister og mere positiv i disse små søndags-skriv.
Jeg skal nok.
Men der er så meget tåbeligt, som jeg finder både muntert og underholdende.

Som nu for eksempel hér i torsdags, hvor E.B. bragte en interessant nyhed.

Den handlede om en mand i Amerika, der efter en slem omgang Covid-19 vågnede og opdagede, at hans ene ben var blevet eksproprieret væk fra hans (og sin) krop mens han sov.

Det kan han næppe have være munter ved at konstatere. For ifølge E.B’s artikel var det bestemt ikke et hvilket som helst ben, den arme mand nu skal humpe rundt og være foruden. Tværtimod. I artiklen stod der nemlig følgende:

’Det (amputationen) skete efter at hans ben oplevede blodansamlinger, mens han lå i respirator.’ Aha… Altså et begavet ben med visse kognitive kompetencer.

Ja Svend Brinkmann, det ER sgu op ad bakke at få udryddet dette ’Det hele menneske er sjælen-hejs’. - Ét er, at maver har fornemmelser, man skal følge. Nu er folks ben osse begyndt at opleve!

Den slags vrøvl kunne være undgået, hvis ikke journalisterne tyede til google-oversættelser af livets og nyheds-bureauernes små overraskelser. I den oprindelige (amerikanske) nyhedstekst har der givet stået noget i retning af: ’Prior to the amputaion, his leg experienced severe blood clots’.

For i Amerika kan alting tænkes - og et overset/oversavet ben sagtens krænkes…

Mit Teleselskab oplever osse. Travlhed.
Når jeg ta’r plads i telefonkøen, siger stemmen: - Vi ’oplever’ i øjeblikket en ekstraordinært stor travlhed. Det samme ’oplever’ min bank, Borgerservice, Afdelingen for beboerparkering og Skat. (Sidstnævnte ringer jeg nu sjældent til.)

Nå, undskyld redaktør. Nu skal jeg nok lade være med at være bister og efter nogen. Blot jeg tør håbe, at amputerede lemmer og Telia holder op med at ’opleve’ – og at medierne holder op med at opfatte os som imbecile idioter.

Nu lidt søndags-solstråle:

Der bor en musvitfamilie i elskabet udenfor hoveddøren til mit sommerhus. Ud og ind gennem en lille sprække farer det fjedrede forældrepar med larver og andet ulækkert i næbbet.
Det kan osse være det er blåmejser.

Anyway.

Sådan en par grossinolliker vejer omkring 15 gram stykket, og til ET kuld unger samler op de mod 10.000 larver og insekter. Det ta’r dem såmænd 2-4 uger. Og på en god sommer kan de snildt få TO kuld.

Nu ved jeg ikke, hvor meget en larve oplever at veje, men mon ikke 10-20.000 småkryb bliver til et par kilo eller mere?

Når ynglesæsonen er ovre, er forældrenes vinger så godt som slidt op, hvorefter de bevæger sig lidt som Claus Hjort, når han skal op på Folketingets talerstol.

Men de ytrer ikke et pip om, hvordan de oplever det..

Go’ søndag.

K.

Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C