Koncerter
Bagom sangen...

Det grønne græs
Jeg var kun sådan halv-bevidst om at jeg stjal dén her, fra The Green Green Grass of Home. Det er ikke noget, nogen nogensinde ville gøre, bevidst - men selvfølgelig er det dén... Men det er osse lige...

Det grønne græs

Jeg var kun sådan halv-bevidst om at jeg stjal dén her, fra The Green Green Grass of Home. Det er ikke noget, nogen nogensinde ville gøre, bevidst - men selvfølgelig er det dén... Men det er osse ligemeget, for handlingen, og meningen er den samme. Og efter Norlan var udkommet, blev jeg kontaktet af KODA, der varetager rettigheder, og fik et møgfald. Der var ikke søgt om tilladelse - men det blev ordnet...

Det er fra dén tid, hvor jeg umuligt ku' få munden omkring korrekt-dansk udtale af ordene - når nu dét jeg skrev om, og kom af, lå så himmel-vidt, langt væk fra de "ting", andre i branchen, skrev og sang om. - Jeg blev helt patriotisk omkring det, hvilket jeg nu, i et rundere jeg, finder lidt åndssvagt. Men jeg ku' sgu da ikke skrive Det grønne græs Derhjemme! - Det lyder jo som noget fra kolonihaverne i Sydhavnen...

Jeg skrev den i Møllestien i Århus, i 1988. Katsig bakker ligger vest for Frederikshavn, ikke langt fra Tolne - bare på den anden side af landevejen, til Hjørring. Da jeg var knægt var jeg nogen gange med min far på hans tur som landpost. Han kørte i en Renault 4. Så holdt vi to madpakke-pause ved Katsig sø, og en gang så vi en trane.

Persongalleriet i sangen er - som ofte - meget let for mig at sammensætte, for de er som jeg kender dem, hjemmefra. - Behøver slet ikke opdigte nogen... Luigi - ham der spiller op til dans på Fregatten (i Danmarksgade i Frederikshavn) i sangen, er en italiener, jeg hørte om, da jeg var begyndt at spille, som 14 årig. Aner ikke om han fandtes, i virkeligheden. De sagde han kom til at hugge begge sine tommelfingre af med en brænde-økse, netop som han havde tegnet en finger-forsikring. Dér var han heldig...

G� til sang

Ord

pikpak
ragelse

Tourdagbog uge 5

10.04.2013

5. uge af vores Vendsyssel-odyssé er vel overstået. Naturligvis for et par dage siden nu – men man skal jo lige ind ad døren, for at opdage man ikke er ude, ikke?

Så blev det endelig Frederikshavn, Asylgade, missionshuset – Glinvadhus… Hvert lille hjørne minder mig jo om ét eller andet – osse selvom Asylgade befinder sig i dét, vi ville kalde Nordbyen, os fra Bangsbostrand.

Jeg har været i selve Glinvadhus-bygningen en enkelt gang før men aldrig stået i scene-modlys og spillet. Der var ét eller andet Stauningmøde over forsamlingen, som den så ud oppe fra scenen - et dejligt publikum, bredt ud til siderne og langt op bagved…

Et par fede aftener ”hjemme”…

Dagen efter var Jespers store tilbagevenden til barndommen og opvæksten i Ulsted. Vi entrede byen – som var større end jeg havde forventet, hvilket heller ikke siger alverden – med slæbende bagbremser på Jespers Chrysler. Det lød som om, vi trak en plov efter os over asfalten - ikke den mest heroiske hjemkomst for Gravholt’s dreng.

Foreningsformanden bød det fyldte forsamlingshus velkommen med en opfordring til os alle til at flytte til Ulsted. Man fik helt lyst.

De sorte huse i Agger var som altid et dejligt gensyn. Ved snart ikke hvor mange gange jeg har haft æren og fornøjelsen af at gæste dette gennemblæste og fine sted.

Og Johnny Møller fra Thyborøn, på den anden side af Limfjordens munding, dukkede op med min første Martin-guitar, en D-28S, som jeg købte for de penge, jeg tjente som natportier på Bechs Hotel, i Frederikshavn omkring 1973. Jeg solgte den til Møller omkring ’82 og bliver altid totalt gen-forelsket i dén guitar, hver gang jeg ser den. Men i Møller’s hænder er den – hér 30 år senere – hjemme…

Ses næste uge med start på turnéens mindste venue – Mygdal. Har hidtil kun kørt forbi, og der er dælme smukt!

K. Allan.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C