Koncerter
Bagom sangen...

Lorna
Som lejlighedsvis nævnt, handler meget - om ikke al - min sangskrivning, om vi mænds forsøg på at tiltuske os værdighed, klamre os til den, miste den - og forsøge igen at opnå den. I hvert fald kan je...

Lorna

Som lejlighedsvis nævnt, handler meget - om ikke al - min sangskrivning, om vi mænds forsøg på at tiltuske os værdighed, klamre os til den, miste den - og forsøge igen at opnå den. I hvert fald kan jeg jo se, mange af mine deciderede ham/hende-sange tar' udgangspunkt i dette.
Lorna er naturligvis ingen undtagelse.
For mig er det ofte et spørgsmål om at sætte en kulisse op - et scenarie, der kommunikerer en troværdig virkelighed, omend sagerne er nok så fiktive og selvopfundne.
Navnet Lorna kan på ingen måde associere til latte-kulturen, eller en dertil hørende storby-kultur. Og en indkøbspose fra "Funnypark" findes vist ikke - endnu. Men Lidl, Rema 1000 og meget andet af dén skuffe, fandtes heller ikke i Danmark, for bare en halv snes år siden, da jeg skrev sangen. - Så hvem ved, hvornår den første Funnypark holder åbnings-udsalg?

Men først og fremmest er Lorna jo en sang, der kredser omkring tv-serien, Matador. Jeg ville gerne hylde dette mesterværk, i en sang. Så min såre simple "metode" var at forestille mig, hvad Matador's anti-tese er. Kulde, afsondrethed, en kultur, hvor man ikke snakker mere sammen - eller går ud - mere end højest nødvendigt. Og en ungkarl, alene i sin sofa, uden nogen at se - Matador med... for Matador er en serie om sammenhold, småby-kultur, på godt og ondt, kærlighed og kampe. Og selve dét at se Matador - som serie - er jo indbefattet af den totale, nationaliserede kerne-familie's væren sammen, i stuen. Derfor - synes jeg - er det muligt at skrive en sang om det. Fordi der er så stærke modsætninger, mellem sangens jeg-person, og alt, hvad Matador er, og var. Uge efter uge, endda...

Matador var noget, vi havde til fælles - og blev efterhånden noget nær et nationalt relikvie, man skal passe meget på med at pille ved. Var det ikke fordi, jeg elsker Matador, lisså meget, som alle andre, havde jeg ikke givet mig i kast med at skrive sangen. Hvorfor skulle jeg det?

I toget fra Kbh til Jylland, kom jeg til at sidde i rygevogn - det var dengang - med Lise Nørgård, selve Mor Matador. Hun skulle til Randers, og se Poul Thomsens nyeste generation Balder. Jeg ville gerne spille min nye Matador-sang for Fru Nørgård, men modet svigtede mig - selvom jeg var rejsende med guitar...

Gå til sang

Ord

Rødt Jern

Når det nu alligevel er søndag...

05.04.2020

Når nu søndag alligevel blir’ ved…

Jeg hører jo til blandt de uforbederlige bagstræbere. Jeg kan ikke få udviklingen tilbageskrevet nok. Jeg synes der er meget i vores frembusende tid, der kunne trænge til et skud bremsevæske af romantik og eventyr.

Dem der solgte DONG, dem der solgte Statens Serum Instituts’ vaccineproduktion for en slik til en araber, de liberale der i 0’erne med en overraskende sovjet-russisk manøvre udraderede livsgrundlaget for ¾ af den danske befolkning med kommunalreformen, og de digital-tossede, der smadrede vores skattesystem. - Alle dem Kirsten Birgit vil have sat i gabestok i Frederiksberg Have. I mit eventyr-Danmark kunne lidt mindre gøre det – men kun lidt. Hér ville Folketingets formand Henrik Dam Kristensen gå på talerstolen, og be’ disse skvadderhoveder om at gå ud og rydde OP – eller AP, som Henrik Dam siger…

”Fra på mandag klokken 7 møder I på Christiansborg Slotsplads iført et sæt arbejdstøj. I får udleveret kost og fejebakke, og I kommer ikke hjem, før det er mørkt. I skal feje og møde almindelige mennesker, og svare ordentligt på forbipasserendes spørgsmål. Hver dag i tre uger. - Og når I svarer, må I aldrig bruge ordet embedsmand!”

Se det ville være et eventyr som i gamle dage. Og mere meningsfyldt end de beslutninger, disse mennesker i deres virke har gennemtrumfet.” Og i folketingssalen ville der blive mere end almindeligt halvtomt …

Lisså eventyrligt, ja næsten juleagtigt er det at vente i spænding på, hvorvidt Radioavisen atter over middag bliver aprupt afbrudt, fordi man skal stille om til pressemøde i Eigels Pakhus om ’situationen’. - Intet andet har bollerne til at kappe hodet af en national nyhedsudsendelse. Men pressemødet om ’situationen’ kan.

Søren er der, og politimanden med en andefjer på den lyseblå skjorte, fordi han netop har fulgt et kuld over vejen. Og Heunicke. Heunicke som minder mig om en bondemand i min barndom. Han hed nu Højerholt. Og Heuneke snakker, og jeg befinder mig omgående under blå himmel midt i en gul kornmark med en æske tændstikker, mors bryllups-kuvert-æske tændstikker, og jeg mærker en magt, der er større end mig selv, og jeg bringer min magt i spil. Og snart løber råbende mænd med spande og branddaskere ind i kornmarken fra alle hjørner, mens jeg vrælende løber ud.

I dag er Mette er der osse. Mette lokker med behersket fri leg efter Påske. Men KUN hvis vi lover at lade være med at slække på ’hensynet’. Og det eneste vi hører er ordet ’slække’.
– Nu vil de vist til at slække, siger vi til folk. - Efter Påske…

Når alt dette er ovre, og Mette har kastet med karameller fra balkonen på Københavns Rådhus, så VIL vi ha’ lov at beholde pressemøderne.
Hver dag klokken 14 skal de valgte stå frem for os og fortælle hvad de har udrettet siden i går. Og især fortælle os om deres visioner om fremtiden.
Og udenfor på Slotspladsen vil der sikkert altid gå nogle stykker og feje mens de forklarer sig til de forbipasserende…

K. Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C