Koncerter
Bagom sangen...

Turki Tonki
Skrevet i Brammersgade, i Århus. – Eller lige i starten af, hvor jeg boede i Møllestien. I hvert fald lyttede jeg meget til John Hiatt’s album, Bring the Family, i dén periode. Og lytter man til sa...

Turki Tonki

Skrevet i Brammersgade, i Århus. – Eller lige i starten af, hvor jeg boede i Møllestien.
I hvert fald lyttede jeg meget til John Hiatt’s album, Bring the Family, i dén periode. Og lytter man til sangen, Lipstick Sunset, tør jeg godt hér indrømme - hvor ikke så mange ser det - at uden dén havde Turki Tonki’s to første linier – og dermed sangen - nok aldrig set lyset …

There’s a lip-stick sunset
Smeared across the evening sky (tror jeg der står)

Med lidt kindrødt på himlen
Kigger Vuni herned (ved jeg, jeg skrev)

Men dén slags pinde-huggeri går vi sangskrivere langt mindre op i end så mange andre. Alt står på skuldrene af hinanden. – Og én ting er sikkert – jeg vidste, hvad jeg skrev om.
Da stofferne kom til Frederikshavn, sidst i tresserne, var der ikke nogen, der vidste, hvad det var. I det hele taget var verden et smukt, jomfrueligt sted – ikke mindst i mit vidunderlige, langsomme indianerreservat. Men venners brødre, venners fætre – nogen man kendte, var pludselig kommet for tæt på solen, så dén voks, der holdt deres vinger, smeltede. Så faldt de til jorden, og blev bisat fra kapellet, og fik en lille annonce i avisen. – Elsket og savnet – vores kære søn, bror, søster – revet alt for tidligt væk…
Det var meget mærkeligt – det var sådan, at man kunne komme til at drikke for meget, køre sig ihjel på motorcykel, eller være dum eller doven. Det var forældres relevante bekymring. Men pludselig, henover en sommer eller to, var der noget, der hed overdosis, narkoman og afhængig. – Alt sammen relateret til noget, der ikke voksede i vores ende af landet.
Mig og min flok var nysgerrige, men for små til at blive indblandet. Men vi vidste, hvad der foregik – og betragtede det vist med en vis benovet forventning om at blive større og inviteret.
Jeg kender indgående detaljerne omkring de fleste dødsfald blandt dem i den hårde kerne. Og dén kerne var stor. Med færgeruter til andre lande var min hjemby et mini-centrum for drugs, på et tidligt tidspunkt. Men jeg ønsker ikke hér at gå i nærmere ind på et persongalleri. Blot kan jeg i dag konstatere, at højst én eller to af dem stadig lever, om end de øvrige kun ville ha’ været midaldrende. Og om end mange døde, mens de var i tyverne…

Der er en del surrealistiske udtryk i sangen – men de fleste skulle gerne ku’ findes i ordbogen, hér på siden. – Ellers gi’ lyd.

Gå til sang

Ord

Billede af Pige & Føl

Når det nu alligevel er søndag

29.03.2020

Når nu hver eneste dag alligevel er søndag…

En smal røvsprække til mund, ligesom min egen. Men det er ikke min – det er Peter Q Geislings’, når han kigger på os gennem kameraet med øjne, der på én gang er varme, empatiske og faglig-saglige. - Og Corona-Søren. Er det overhovedet en mund?
Vi kender disse mænd, og vi trøstes ved dem.

Vi kender dem og vi kender nyheds-speakernes stemmer, og vi kender Erna fra Grindsted og Ejnar fra Ry, og bageren kender vi, for ham går det godt, og restauratøren, for ham går det slet ikke. De kommer osse til orde, og fortæller om, hvordan denne skyggefulde tid påvirker dem. Det er dét, det handler om.

Og inderst inde håber vi at omverden inden længe beundrende vil sige – Wow, look at Denmark. They really did the right thing!
Og vi vil endnu længere inde i os selv godte os over idioter som Trump, rødvinsdovne italienere, over Indonesierne, der af myndighederne har fået Corona-besked på at bede og så ellers æde deres morgenmad.

Hver aften kan vi høre de seneste sports-tal. Stillingen.
USA har overhalet både Kina, Italien og Spanien. – For ikke at tale om svenskerne, de satans selvfede og langskallede svenskere, som ikke vil gøre som os, fordi de ALTID mener, de har ret. (Der kommer en dag, hvor vi fucking slår jer i ishockey. Okay, ikke foreløbig måske, men den kommer) - Gi’ os tallene fra Stockholm – hit med dem. Yes! Pt. ligger vores strategi, Mettes’ plan i Oehlenschlägers ånd lunt i svinget i vores indædte konkurrence med jävle Jønsson øst for sundet.

Ååååh det bli’r surt, når dagligdagen vender tilbage. Ingen lindrende fællesfølelse, som varm kakao og bolle på sengekanten. Ingen jomfruelig glæde over at luften over os aldrig har været renere, endda uden vi selv har behøvet at røre en finger. Ingen adfærds-formaninger fra hverken store- eller lillemor. Pladsen i supermarkedet, friheden for at give knus og kram, slendrianen og den vidunderlige, rene samvittighed over absolut INTET at foretage sig.

Og husk: Ikke forbande at du forpassede chancen for at lære at spille klaver imens…

K. Allan.

Rolex Replica Watches

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C