Koncerter
Bagom sangen...

P.E. Krogen
Bagom Sangen-tingen skal ikke så meget handle om dét, sangen handler om - mere omstændighederne, hvor under den blev til, og hvad der trickede mig til at skrive om lige dét eller dét. Jeg vil ikke ana...

P.E. Krogen

Bagom Sangen-tingen skal ikke så meget handle om dét, sangen handler om - mere omstændighederne, hvor under den blev til, og hvad der trickede mig til at skrive om lige dét eller dét. Jeg vil ikke analysere mine sange, for hvis det er nødvendigt, er sangen ikke færdig nok til, at andre kan få det ud af den, de skal.

Poul Erik Krogen kunne jeg både skrive og snakke længe om, men jeg har skrevet min sang om ham, og det må så være mit bud. Men om arbejdsprocessen har jeg lidt at gi'.

Vi - mine børns mor, og drengene, der var i skolestartsalderen på dét tidspunkt, flyttede til Thailand omkring 2006. Vi har haft det privilegium at kunne rejse meget i verden med ungerne, bl.a. fordi, jeg normalt ikke spiller i perioden, fra julefrokost-mentaliteten gir' bodega-skruen et ekstra vrid på knappen, til efter den kollektive januar-depression, har lagt sig. Så afsted til de varme lande...

Vi har været meget i Thailand, hér er relativt sikkert, ufarligt, billigt og godt vejr. Maden er fantastisk - og thaierne er buddister, og ikke lette at gøre i dårligt humør (omend især nyrige og ubehøvlede russere gør en ihærdig indsats, nu om dage). Så vi flyttede til Thailand, mens vi ventede på en skoleplads, til den mindste.

Jeg havde store skaber-planer. Ingen telefon, intet net - bare en hængkøje, og en voldsom kreativ produktion, der bl.a. skulle indebære sange til to plader, en erotisk novellesamling, for ikke at tale om alt dét der skulle læses...

Da vi syv måneder senere rejste hjem til Danmark, var det blevet til , og masser af hængen i hængekøjen, hvor jeg havde fået læst hele to bøger, Det lykkelige Arabien af Thorkild Hansen, og Majbritte Ulrikkeholm's glimrende håndbog i kreativitet, Det magiske Rum. Og så havde jeg fået skrevet sangen om P.E.Krogen.

Når man skriver om virkelige personer, må man naturligvis ha' sine facts i orden. Jeg kendte ikke Krogen, mødte ham aldrig, og vidste ikke alverden om, hvem han var - udover at jeg kendte hans historier, selvfølgelig. Men jeg ville partout skrive om dét menneske, jeg vidste måtte stå et sted bag ham, og vente på han kom hjem - dét menneske jeg forestillede mig som hans livs-elskede, hans muse, og måske beskytter - hende, der står og venter ved havelågen, på godt og ondt...

Jeg syntes, jeg havde hørt et sted, at hans kone hed Edith. Det er bare ikke nok - man må ha' vished, for hvis hun lever endnu, skal hun jo ikke hedde Hanne eller Ulla i en sang om ham.

Da jeg på et tidspunkt var hjemme i Danmark, for at spille nogle koncerter, stod jeg med min nye P.E. Krogen-sang, og skulle på scenen, og synge den. Hed hun overhovedet Edith? Jeg vidste, der i salen ville være en hel del mennesker, som sandsynligvis i sin tid, havde kendt Krogen, og som vidste, hvad hans kone hed. Heldigvis var arrangøren én af dem - og i dét minut, jeg gik på scenen, kunne han bekræfte, hun hed Edith, hvorefter jeg gik ind og sang min nye sang, om P.E. Krogen, én af de største, danske fortællere og entertainere...

Da jeg havde indspillet sangen til Multo Importante, modtog jeg et meget fint brev fra P.E. Krogens enke - Edith Krogen, og senere havde jeg dén ære, at hun kom til en koncert i Grenå, og hilste på. Det var stærke sager at synge P.E. Krogen, dén aften, og vide, at Edith sad på 4.række, lidt til venstre for midten...

Poul Erik Krogen's samlede er heldigvis udkommet som CD-boks, og er let at skaffe - do it...

Gå til sang

Ord

De kommende år

Når det nu alligevel er søndag

29.03.2020

Når nu hver eneste dag alligevel er søndag…

En smal røvsprække til mund, ligesom min egen. Men det er ikke min – det er Peter Q Geislings’, når han kigger på os gennem kameraet med øjne, der på én gang er varme, empatiske og faglig-saglige. - Og Corona-Søren. Er det overhovedet en mund?
Vi kender disse mænd, og vi trøstes ved dem.

Vi kender dem og vi kender nyheds-speakernes stemmer, og vi kender Erna fra Grindsted og Ejnar fra Ry, og bageren kender vi, for ham går det godt, og restauratøren, for ham går det slet ikke. De kommer osse til orde, og fortæller om, hvordan denne skyggefulde tid påvirker dem. Det er dét, det handler om.

Og inderst inde håber vi at omverden inden længe beundrende vil sige – Wow, look at Denmark. They really did the right thing!
Og vi vil endnu længere inde i os selv godte os over idioter som Trump, rødvinsdovne italienere, over Indonesierne, der af myndighederne har fået Corona-besked på at bede og så ellers æde deres morgenmad.

Hver aften kan vi høre de seneste sports-tal. Stillingen.
USA har overhalet både Kina, Italien og Spanien. – For ikke at tale om svenskerne, de satans selvfede og langskallede svenskere, som ikke vil gøre som os, fordi de ALTID mener, de har ret. (Der kommer en dag, hvor vi fucking slår jer i ishockey. Okay, ikke foreløbig måske, men den kommer) - Gi’ os tallene fra Stockholm – hit med dem. Yes! Pt. ligger vores strategi, Mettes’ plan i Oehlenschlägers ånd lunt i svinget i vores indædte konkurrence med jävle Jønsson øst for sundet.

Ååååh det bli’r surt, når dagligdagen vender tilbage. Ingen lindrende fællesfølelse, som varm kakao og bolle på sengekanten. Ingen jomfruelig glæde over at luften over os aldrig har været renere, endda uden vi selv har behøvet at røre en finger. Ingen adfærds-formaninger fra hverken store- eller lillemor. Pladsen i supermarkedet, friheden for at give knus og kram, slendrianen og den vidunderlige, rene samvittighed over absolut INTET at foretage sig.

Og husk: Ikke forbande at du forpassede chancen for at lære at spille klaver imens…

K. Allan.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C