Koncerter
Bagom sangen...

Lorna
Som lejlighedsvis nævnt, handler meget - om ikke al - min sangskrivning, om vi mænds forsøg på at tiltuske os værdighed, klamre os til den, miste den - og forsøge igen at opnå den. I hvert fald kan je...

Lorna

Som lejlighedsvis nævnt, handler meget - om ikke al - min sangskrivning, om vi mænds forsøg på at tiltuske os værdighed, klamre os til den, miste den - og forsøge igen at opnå den. I hvert fald kan jeg jo se, mange af mine deciderede ham/hende-sange tar' udgangspunkt i dette.
Lorna er naturligvis ingen undtagelse.
For mig er det ofte et spørgsmål om at sætte en kulisse op - et scenarie, der kommunikerer en troværdig virkelighed, omend sagerne er nok så fiktive og selvopfundne.
Navnet Lorna kan på ingen måde associere til latte-kulturen, eller en dertil hørende storby-kultur. Og en indkøbspose fra "Funnypark" findes vist ikke - endnu. Men Lidl, Rema 1000 og meget andet af dén skuffe, fandtes heller ikke i Danmark, for bare en halv snes år siden, da jeg skrev sangen. - Så hvem ved, hvornår den første Funnypark holder åbnings-udsalg?

Men først og fremmest er Lorna jo en sang, der kredser omkring tv-serien, Matador. Jeg ville gerne hylde dette mesterværk, i en sang. Så min såre simple "metode" var at forestille mig, hvad Matador's anti-tese er. Kulde, afsondrethed, en kultur, hvor man ikke snakker mere sammen - eller går ud - mere end højest nødvendigt. Og en ungkarl, alene i sin sofa, uden nogen at se - Matador med... for Matador er en serie om sammenhold, småby-kultur, på godt og ondt, kærlighed og kampe. Og selve dét at se Matador - som serie - er jo indbefattet af den totale, nationaliserede kerne-familie's væren sammen, i stuen. Derfor - synes jeg - er det muligt at skrive en sang om det. Fordi der er så stærke modsætninger, mellem sangens jeg-person, og alt, hvad Matador er, og var. Uge efter uge, endda...

Matador var noget, vi havde til fælles - og blev efterhånden noget nær et nationalt relikvie, man skal passe meget på med at pille ved. Var det ikke fordi, jeg elsker Matador, lisså meget, som alle andre, havde jeg ikke givet mig i kast med at skrive sangen. Hvorfor skulle jeg det?

I toget fra Kbh til Jylland, kom jeg til at sidde i rygevogn - det var dengang - med Lise Nørgård, selve Mor Matador. Hun skulle til Randers, og se Poul Thomsens nyeste generation Balder. Jeg ville gerne spille min nye Matador-sang for Fru Nørgård, men modet svigtede mig - selvom jeg var rejsende med guitar...

Gå til sang

Ord

Rødt Jern

Når det nu alligevel er søndag...

23.03.2020

Når det nu alligevel er søndag.

Ak - kirkerne bliver triste og tomme her søndag klokken ti.
I det hele taget er meget, som det plejer at være i hvert fald i størstedelen af vort fine land. Ikke meget er forandret i Tullebølle og Katterød på grund af Coronaen tror jeg. Dagene ligner sig selv, derude hvor vi Afveje-strejfere har nydt at rejse rundt siden september sidste år.

I disse uger har forsynet betænkt os med en gave. - En by- og udkantsgave. For nu er teatre, biblioteker, cafeer, værtshuse, sportshaller, tandlæger, læger, museer, skoler - ALT lukket ned. Osse inde i de rigtige byer. Og sådan ser dagligdagen ud i de små kommunalreform-ramte samfund, såvel i syge som i sunde tider. Men de ynker ikke sig selv, som Lise Nørgaaard siger. Vi nåede at besøge 44 ud af de planlagte 49 små lukningstruede samfund. Og vi mødte ikke jammer og klage, men nøjsomhed, sammenhold og opfindsomhed – ja sågar spredte anakronistiske eksempler på solidaritet.
Så ka’ vi andre lære det…

Medierne fortæller at folk har svært ved at holde sig fra hinanden langs ’Søerne’ i det gode vejr. Jeg formoder at ’Søerne’ er dem, de har i København, omend det ikke fremgår af ret mange nationale nyheds-sites, som det hedder, hvilke søer, der er tale om.
Det kan ellers være risikabelt at sløse med geografien i journalistikken. Da jeg udgav min første plade, Norlan, og skulle interviewes i direkte radio af en kæk ung gut i København – jeg tror det var på nystartede The Voice – sagde han: Allan Olsen, du er jo fra Frederikshavn. – Fortæl os hvordan det er at være vokset op på Grønland…

Søerne ja…
Jeg kom til at tænke på ét af de kære scenarier, vi ofte overhaler på vejene. ’Endnu et hold på vej til målet’. Og i går fik jeg held til at tage ovenstående billede. Bemærk, vognen hælder lidt. Måske er et par 400 kilos so-mødre med ombord, for at berolige de kække unge, der har fået at vide at de skal en tur på fodboldskole. Nede udenfor Horsens.
Måske er det disse søer, DR taler om, at folk har svært ved at holde sig fra, who knows?

Go’ søndag folks…

K. Allan.

 

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C