Når det nu alligevel er søndag...

I disse uger har forsynet betænkt os med en gave. - En by- og udkantsgave. For nu er teatre, biblioteker, cafeer, værtshuse, sportshaller, tandlæger, læger, museer, skoler - ALT lukket ned. Osse inde i de rigtige byer. Og sådan ser dagligdagen ud i de små kommunalreform-ramte samfund, såvel i syge som i sunde tider. Men de ynker ikke sig selv, som Lise Nørgaaard siger. Vi nåede at besøge 44 ud af de planlagte 49 små lukningstruede samfund. Og vi mødte ikke jammer og klage, men nøjsomhed, sammenhold og opfindsomhed – ja sågar spredte anakronistiske eksempler på solidaritet.
Så ka’ vi andre lære det…

Medierne fortæller at folk har svært ved at holde sig fra hinanden langs ’Søerne’ i det gode vejr. Jeg formoder at ’Søerne’ er dem, de har i København, omend det ikke fremgår af ret mange nationale nyheds-sites, som det hedder, hvilke søer, der er tale om.
Det kan ellers være risikabelt at sløse med geografien i journalistikken. Da jeg udgav min første plade, Norlan, og skulle interviewes i direkte radio af en kæk ung gut i København – jeg tror det var på nystartede The Voice – sagde han: Allan Olsen, du er jo fra Frederikshavn. – Fortæl os hvordan det er at være vokset op på Grønland…

Søerne ja…
Jeg kom til at tænke på ét af de kære scenarier, vi ofte overhaler på vejene. ’Endnu et hold på vej til målet’. Og i går fik jeg held til at tage ovenstående billede. Bemærk, vognen hælder lidt. Måske er et par 400 kilos so-mødre med ombord, for at berolige de kække unge, der har fået at vide at de skal en tur på fodboldskole. Nede udenfor Horsens.
Måske er det disse søer, DR taler om, at folk har svært ved at holde sig fra, who knows?

Go’ søndag folks…

K. Allan.