Koncerter
Bagom sangen...

Miss Pachoulia
Miss Pacholulia var en af de første sange, jeg skrev i mit super-skrive-studie-rum i vores hus, i Hasseris. Som andetsteds omtalt, lærte jeg hurtigt af mit perfekt indrettede arbejds-værelse, at dén...

Miss Pachoulia

Miss Pacholulia var en af de første sange, jeg skrev i mit super-skrive-studie-rum i vores hus, i Hasseris.
Som andetsteds omtalt, lærte jeg hurtigt af mit perfekt indrettede arbejds-værelse, at dén slags steder, lisså godt kan blive en forbandelse, som en velsignelse. Hver en pind og hver en nøje udtænkt detalje råber - kom så, kom så - få så noget fra hånden, mand!
Men sildebens-parket i egetræ, gør ikke nogen til en bedre forfatter, eller mere leveringsdygtig. Til gengæld rådner samvittigheden så meget mere, hvis det fucker op. Og familien begynder at sige - Hva' var det ikke meningen du skulle sidde oppe i dit fine rum, i stedet for hér ved køkkenbordet??

Miss Pachoulia er en fantastisk sang. Det siger jeg, fordi jeg ved, den indeholder så mange brud med, hvad normal sangskrivning indebærer, har så mange hints, til alt muligt historisk, og meget andet - og alligevel en ubestikkelig troskab, overfor den kærlighedssang, den til syvende og sidst er. Og jeg ved, jeg var totalt fokuseret, mens jeg skrev den - hvilket tog måneder. På én eller anden måde virker det bare ikke... Det er som om, det bare er for meget.

Uanset hvor "stor" en sang er, så er og blir' sangskrivning altså en kunstart med sine begrænsinger. Og nogen gange ender en sang med mere at være et film-manuskript, eller en novelle, end en sang - og dét er jo en helt anden gebét.
Jeg moslede med hver linie, lange nætter - Og endelig stod jeg klatøjet med tre overfyldte askebægre, og kunne stolt vise mig selv et skrummel af en skulptur af en hest, på skuldrene af en rytter. Det var fuldbragt - ikke ét ord i den sang kunne være anderledes...

Miss Pachoulia endte i al stilhed nede som nummer 6, på Multo Importante, nede midt i, hvor den ikke gør meget væsen af sig. Så vidt jeg kan se på mine afregninger fra KODA, er den højst blevet spillet i radioen 2 - 3 gange, ved koncerterne ønsker ingen at høre den - og spiller jeg den en sjælden gang, er det mest for at fortælle ovenstående historie.
Det er lidt lissom med Zeppelinerne. - Hvilken vidunderlig idé - men der flyver ikke mange af dem...

Ps.:
Pachouli er en æterisk olie, fra bladene på en plante, fra de varme lande. Pachouli har været benyttet som parfume i århundreder, og i 60'erne og 70'erne var duften nærmest identisk med ungdomsoprør, opbrud, alt det nye der kunne ryges, og så videre. Det var sådan noget Hare Krishna-hejs...
I dag er det sjældent, næsen fanger et lille pift Pachouli - dog kan man med fordel ose lidt omkring Christiania, hvis man vil ha syn - eller duft - for sagen.

Jeg vil altid forbinde duften af Pachouli med én af disse tidlige, håbløse forelskelser, i en pige, der flyttede til Fresse, med sin familie. Hun gik i Afghaner-pels, og var den første, vi hørte, sige, "fedt".
Men hun var fire måneder ældre end mig, så det var et umuligt projekt. - Lidt lissom sangen om hende, måske...

Gå til sang

Ord

P.E. Krogen

Når det nu alligevel er søndag...

23.03.2020

Når det nu alligevel er søndag.

Ak - kirkerne bliver triste og tomme her søndag klokken ti.
I det hele taget er meget, som det plejer at være i hvert fald i størstedelen af vort fine land. Ikke meget er forandret i Tullebølle og Katterød på grund af Coronaen tror jeg. Dagene ligner sig selv, derude hvor vi Afveje-strejfere har nydt at rejse rundt siden september sidste år.

I disse uger har forsynet betænkt os med en gave. - En by- og udkantsgave. For nu er teatre, biblioteker, cafeer, værtshuse, sportshaller, tandlæger, læger, museer, skoler - ALT lukket ned. Osse inde i de rigtige byer. Og sådan ser dagligdagen ud i de små kommunalreform-ramte samfund, såvel i syge som i sunde tider. Men de ynker ikke sig selv, som Lise Nørgaaard siger. Vi nåede at besøge 44 ud af de planlagte 49 små lukningstruede samfund. Og vi mødte ikke jammer og klage, men nøjsomhed, sammenhold og opfindsomhed – ja sågar spredte anakronistiske eksempler på solidaritet.
Så ka’ vi andre lære det…

Medierne fortæller at folk har svært ved at holde sig fra hinanden langs ’Søerne’ i det gode vejr. Jeg formoder at ’Søerne’ er dem, de har i København, omend det ikke fremgår af ret mange nationale nyheds-sites, som det hedder, hvilke søer, der er tale om.
Det kan ellers være risikabelt at sløse med geografien i journalistikken. Da jeg udgav min første plade, Norlan, og skulle interviewes i direkte radio af en kæk ung gut i København – jeg tror det var på nystartede The Voice – sagde han: Allan Olsen, du er jo fra Frederikshavn. – Fortæl os hvordan det er at være vokset op på Grønland…

Søerne ja…
Jeg kom til at tænke på ét af de kære scenarier, vi ofte overhaler på vejene. ’Endnu et hold på vej til målet’. Og i går fik jeg held til at tage ovenstående billede. Bemærk, vognen hælder lidt. Måske er et par 400 kilos so-mødre med ombord, for at berolige de kække unge, der har fået at vide at de skal en tur på fodboldskole. Nede udenfor Horsens.
Måske er det disse søer, DR taler om, at folk har svært ved at holde sig fra, who knows?

Go’ søndag folks…

K. Allan.

Audemars Piguet Replica Watches

replica watches

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C