Koncerter
Bagom sangen...

Trist som en tigger i bombay
Èn af de indspilninger, jeg ikke holder ud at høre, på plade. Den er jo totalt lam - sådan går det bare nogen gange. Først da vi spillede den live, til Grammy-awards, fik den noget kant, omend, jeg k...

Trist som en tigger i bombay

Èn af de indspilninger, jeg ikke holder ud at høre, på plade. Den er jo totalt lam - sådan går det bare nogen gange. Først da vi spillede den live, til Grammy-awards, fik den noget kant, omend, jeg kunne ha' sunget den bedre...
Jeg ku' altså ikke nære mig for lige at kommentere på dén dér triste-rock bølge, der bare messede ud over stepperne, på dét tidspunkt.
Generelt er der alt for få, der mener noget som helst i dansk rock - og showbiz, i det hele taget. - Der er ikke meget Paul Weller dizzer Liam Gallagher, som så vil slås, hvis de ses til Music Awards, herhjemme. Og det ku' jo ellers være ret festligt. - Ikke siden Peter A.G. gik bananas over at Thomas Helmig og DAD havde formøblet hans formue, på et vanvids-WigWam-projekt, har der været meget slag i bolledejen. - Men ved dén lejlighed inviterede jeg A.G. på en dejlig, hot curry, på restaurant Thaj, i København - for at se ham sprutte og hvæse. Han skuffede ikke...

Desværre var der én eller anden klap-hat - jeg tror det var på Berlingeren - der fik drejet min sang derhen, at det var en kritik af Saybia - hvilket det ikke var.- Det var bare en kommentar til, at rocken var - og stadig er - totalt humor-forladt, mens stand-upperne, der har taget patent på at være sjove, er tå-krummende umorsomme...
- Skrevet i Tyrkiet, iøvrigt, mens jeg var holdt op med at ryge - og kun røg i smug, for mine unger. Konstant...

Gå til sang

Ord

Han har tænkt

Når det nu alligevel er søndag

23.02.2020

Når det nu alligevel ER søndag…

En mand var engang i fjernsynet. Ham med det største, fornemste og dyreste af alle landets stereoanlæg. Han stod i sit specialbyggede lytterum og slog ud med armene og fortalte om sine enorme, specialbyggede højttalere og raffinerede effektforstærker. Det var virkelig meget imponerende.
- Må vi høre, hvordan det lyder så?, spurgte tv-journalisten endelig. Det måtte vi da. Manden med stereoanlægget fandt en CD frem (hvilket i sig selv er mistænkeligt, hvis man sådan for alvor går op i god lyd). Et øjeblik efter bragede musikken ud i æteren: Det var Bamse med ”I en lille båd der Gynger”. - Al respekt for Bamse, men…
Smartphones, earplugs, TVskærme og andet ragelse bliver mere og mere fantastisk i kvalitet. Imens bliver dét vi siger til hinanden i telefonen dummere, og dét de sender på TV blir fladere og mere ligegyldigt, proportionalt med at billed og lyd forbedres. Smartphone kameraer. – Jo tak, men hvor mange pixels skarphed kræver det egentlig at fotografere en stakkels vildfaren og selvoptaget teenagetøs med trutmund? Det er vel til at overse… Det er som om det koster indre substans, hver gang det ydre gør et fremskridt.
Men så er det godt at månen er vendt, rygsøjlen ned gennem Jylland knejser i det fjerne, og vores fritid til fascination, forundring og fordybelse nu er sat i system.

Jeg vil i dag slå et slag for gåder. Vi stiller og gætter da alt for få gåder i vores tid.
Så hérmed den århundreder gamle gåde om præsten, ræven, gåsen og kornet.
Altså: Præsten skal have ovenstående tre ting båret med sig over åen. Han kan kun bære én ting af gangen. Til gengæld må han gå og bære over åen, så mange gange han vil.
Hvad bærer han over først, og hvad næst, og så fremdeles, uden det går i klyt for ham – uden at ræven æder gåsen, eller gåsen kornet?
Man kan naturligvis vælge at snyde og google løsningen. Men så snyder man kun sig selv, og dem der gætter med…

Nå ja, hva’ fanden, det er bare en søndags ting…

K. Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C