Koncerter
Bagom sangen...

Skal man være udhvilet når man dør?
I Carsten Jensen's bog fra 1985, citeres en gammel dame, på sit dødsleje. - Nu skal jeg dø, og jeg har endda været i radioen, siger hun. Vi har haft, hvad vi kan kalde moderne medier - hvilket for mi...

Skal man være udhvilet når man dør?

I Carsten Jensen's bog fra 1985, citeres en gammel dame, på sit dødsleje. - Nu skal jeg dø, og jeg har endda været i radioen, siger hun.
Vi har haft, hvad vi kan kalde moderne medier - hvilket for mig vil sige mange, trykte, levende, dagligt udkommende - at medierne er blevet virkeligheden, og vi er blevet dem, der betragter medierne, og hvad de serverer for os. Altså vores virkelighed skabes mere af medierne, end vores virkeligheden beskrives, af disse.
Har det ikke været i fjernsynet, findes det ikke...
Samtidig er grænserne mellem fiktion, beskrevet virkelighed, dokumentar - og ren underholdning, forlængst udvandede.

Det gør noget ved vores måde at se verden på. Og når endelig man fanger en længe udskældt diktator, som Saddam, har vi via uendelige, tendentiøst vinklede tv-reportager, opbygget en diffus vrede og afsky mod ham, som får os til, ikke blot at labbe hans hængning i os - men osse at acceptere dét vi ser, som klonet dokumentar, sandhed, og underholdning. Fladskærmen er jo den samme, uanset, hvad vi ser på, og sofaen - og ungerne, der kigger med.
Vi fik første gang fjernsyn, lige i de dage, hvor den første Kennedy, blev skudt. Det var sådan set OK med mig, for jeg var dødeligt forelsket i Gitte Hænning, og hende viste de osse. Hun sang, Tag en gammel sweater På... Jeg var overbevist om, at havde den gamle ikke købt dét apparat, havde præsidenten været i live endnu. Men så havde jeg ikke haft min Gitte...

Gå til sang

Ord

Staklernes hus

Når det nu alligevel er søndag

23.02.2020

Når det nu alligevel ER søndag…

En mand var engang i fjernsynet. Ham med det største, fornemste og dyreste af alle landets stereoanlæg. Han stod i sit specialbyggede lytterum og slog ud med armene og fortalte om sine enorme, specialbyggede højttalere og raffinerede effektforstærker. Det var virkelig meget imponerende.
- Må vi høre, hvordan det lyder så?, spurgte tv-journalisten endelig. Det måtte vi da. Manden med stereoanlægget fandt en CD frem (hvilket i sig selv er mistænkeligt, hvis man sådan for alvor går op i god lyd). Et øjeblik efter bragede musikken ud i æteren: Det var Bamse med ”I en lille båd der Gynger”. - Al respekt for Bamse, men…
Smartphones, earplugs, TVskærme og andet ragelse bliver mere og mere fantastisk i kvalitet. Imens bliver dét vi siger til hinanden i telefonen dummere, og dét de sender på TV blir fladere og mere ligegyldigt, proportionalt med at billed og lyd forbedres. Smartphone kameraer. – Jo tak, men hvor mange pixels skarphed kræver det egentlig at fotografere en stakkels vildfaren og selvoptaget teenagetøs med trutmund? Det er vel til at overse… Det er som om det koster indre substans, hver gang det ydre gør et fremskridt.
Men så er det godt at månen er vendt, rygsøjlen ned gennem Jylland knejser i det fjerne, og vores fritid til fascination, forundring og fordybelse nu er sat i system.

Jeg vil i dag slå et slag for gåder. Vi stiller og gætter da alt for få gåder i vores tid.
Så hérmed den århundreder gamle gåde om præsten, ræven, gåsen og kornet.
Altså: Præsten skal have ovenstående tre ting båret med sig over åen. Han kan kun bære én ting af gangen. Til gengæld må han gå og bære over åen, så mange gange han vil.
Hvad bærer han over først, og hvad næst, og så fremdeles, uden det går i klyt for ham – uden at ræven æder gåsen, eller gåsen kornet?
Man kan naturligvis vælge at snyde og google løsningen. Men så snyder man kun sig selv, og dem der gætter med…

Nå ja, hva’ fanden, det er bare en søndags ting…

K. Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C