Koncerter
Bagom sangen...

Det grønne græs
Jeg var kun sådan halv-bevidst om at jeg stjal dén her, fra The Green Green Grass of Home. Det er ikke noget, nogen nogensinde ville gøre, bevidst - men selvfølgelig er det dén... Men det er osse lige...

Det grønne græs

Jeg var kun sådan halv-bevidst om at jeg stjal dén her, fra The Green Green Grass of Home. Det er ikke noget, nogen nogensinde ville gøre, bevidst - men selvfølgelig er det dén... Men det er osse ligemeget, for handlingen, og meningen er den samme. Og efter Norlan var udkommet, blev jeg kontaktet af KODA, der varetager rettigheder, og fik et møgfald. Der var ikke søgt om tilladelse - men det blev ordnet...

Det er fra dén tid, hvor jeg umuligt ku' få munden omkring korrekt-dansk udtale af ordene - når nu dét jeg skrev om, og kom af, lå så himmel-vidt, langt væk fra de "ting", andre i branchen, skrev og sang om. - Jeg blev helt patriotisk omkring det, hvilket jeg nu, i et rundere jeg, finder lidt åndssvagt. Men jeg ku' sgu da ikke skrive Det grønne græs Derhjemme! - Det lyder jo som noget fra kolonihaverne i Sydhavnen...

Jeg skrev den i Møllestien i Århus, i 1988. Katsig bakker ligger vest for Frederikshavn, ikke langt fra Tolne - bare på den anden side af landevejen, til Hjørring. Da jeg var knægt var jeg nogen gange med min far på hans tur som landpost. Han kørte i en Renault 4. Så holdt vi to madpakke-pause ved Katsig sø, og en gang så vi en trane.

Persongalleriet i sangen er - som ofte - meget let for mig at sammensætte, for de er som jeg kender dem, hjemmefra. - Behøver slet ikke opdigte nogen... Luigi - ham der spiller op til dans på Fregatten (i Danmarksgade i Frederikshavn) i sangen, er en italiener, jeg hørte om, da jeg var begyndt at spille, som 14 årig. Aner ikke om han fandtes, i virkeligheden. De sagde han kom til at hugge begge sine tommelfingre af med en brænde-økse, netop som han havde tegnet en finger-forsikring. Dér var han heldig...

Gå til sang

Ord

Miriam

Når det nu alligevel er søndag...

02.02.2020

Når det nu alligevel er søndag..

Det jeg kunne tænke mig at læse i avisen her til morgen, eller bare efter kirketid var:
At stormagterne er gået sammen om et mægtigt projekt. Med al deres raketkraft og al den opfindsomhed de kan mobilisere. Og med et DR-panel af Andreas Mogensen og Holger Bech Nielsen under Clement Kjersgaards ledelse. Med alle os andre - borgerne udendørs en klar februar-aften. Og alle Jordens børn med blikket rettet mod ét og samme punkt på himlen. Og så skulle de gå i gang stormagterne, med al deres samlede raketkraft. Pløkker fæstnet dybt nede i månens overflade, og godt med langt tovværk, og på tre skulle de trække månen en halv omgang rundt, så vi alle for første gang kunne få dens bagside at se. Bare en halv gang rundt, så vi kunne få det hidtil og evigt skjulte frem i lyset. Jeg tvivler på, den ville ha’ det mindste imod det.
Når månen var på plads, skulle den efterlades dér, indtil der var skrevet nye sange, digte og eventyr nok om den - et par hundrede år måske. Og til den tid når man vendte den om igen, ville folk pege op og sige - Wow se! Månen ligner jo en gammel mands ansigt!
Det ville være et godt projekt på en søndag som denne…

Go’ helligdag.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C