Koncerter
Bagom sangen...

Ballade om Smutti
Skrevet omkring '89, i Møllestien, i Århus. I dén periode havde jeg held med at knalde små, rappe vers af, fra morgenstunden - bare lige op og lodret - hen til bordet, og så skrive på resterne af s...

Ballade om Smutti

Skrevet omkring '89, i Møllestien, i Århus.

I dén periode havde jeg held med at knalde små, rappe vers af, fra morgenstunden - bare lige op og lodret - hen til bordet, og så skrive på resterne af søvnens, fortumlede univers.

Måske kom det af, at jeg på dét tidspunkt dyrkede Tom Waits' plade, Franks wild Years - hvor han til sidst synger - You're innocent when you dream, when you dream...

Jeg plejede, som de fleste af de ligesindede at skrive, til langt ud på natten. Men så prøvede jeg at vende døgnet, som når en lystfisker vælger et nyt sted, langs åen.

Sange som Stille Morgen, Gajo-Verden ( Steve Earle ) I svedremmens Ånd - og altså Balladen om Smutti, blev skrevet på dén måde. Så kunne man være selv-fed over endt arbejde, inden middag.
Når man skriver har man sådanne ting med sig selv. - Er dét bord nu bedre at sidde ved, end dét der? Skal man ha' udsigt til noget, eller hovedet inde i en væg? Og hvad med stolen? Dybest set alt sammen en måde at slibe værktøjet på, overspring, der skal holde gespenstet - sangen - i skak, til man kan spidde den...

Balladen om Smutti er endnu en autentisk skildring.
Vi havde dén der køter. Den var kommet med os fra husmands-stedet ind til byen, som en del af flyttelæsset, med Davids Budcentral. Men den ville ikke være indendørs, i et parcelhuskvarter, straks en dør stod på klem, rendte den tilbage sydpå, over bakkerne.
Så blev den kørt over under den frygtelige storm, i august, 1969, og ligger nu sammen med adskillige efterfølgere, i jorden, i mor og fars have.

Nogen har måske registreret sådan noget fabulerende, talk-the-blues-hejs, sidst i sangen, når jeg spiller den live. Det er bare sådan noget, der opstod en aften, et sted - lissom når et par nye sko får de første skrammer. Efter et par dage, hører de bare til...

G� til sang

Ord

Temaaften
Tv-program på DR2

Tourdagbog uge 4

02.04.2013

Hej – Eller godaw, som min mor og far siger, når man ruller op på rabatten, foran dét bette hus i dén bette gade, hvor jeg var så heldig at vokse op. – Godaw, fordi det heldigvis aldrig har været nødvendigt at overdrive sin gestus, for at vise man er glad for at ankomme – eller hos værten for at vise, man er velkommen. Gensidig respekt og indforståethed.

Jeg nævner det, fordi det er en kærkommen sidegevinst for mig, at jeg under Verdensturnéen i Vendsyssel sjældent befinder mig ret langt væk fra ”de gamle” og derved har indøvet en næsten overdreven kommen forbi, i tide og utide.

Er det nu dig igen, som min far siger, når han tar’ imod med kosten, ved kantstenen. – Hun er vist der inde…

Men de mange kopper te (jeg har aldrig drukket kaffe), som skules til af min mor med skepsis, er blot endnu en naturlig brik i alt dét, hele JØWT-projektet, og ikke mindst denne vidunderlige odyssé rundt i landets nordlige ende, handler om for mig. – Det er et vedvarende venden tilbage til udgangspunktet, eller noget lige i nærheden. Både det geografiske, det mentale, det historiske og det medmenneskelige udgangspunkt. Dette bliver for mig i sig selv mere og mere til et centrum – og uden et sådant – ingen udkant, som bekendt…

Ugen startede med to fantastiske aftener hos Michael Gajhede i Skagen. En god og tør indfødt, der har fået til vane at lave spredte musikarrangementer i sit sejlmagerværksted, på Skagen havn. Og en udmærket musiker selv – vi spillede sammen i Skagen for omkring 30 år siden – dengang spillede han kontrabas.

Lokaliteterne i sejlmagerværkstedet byder ved første øjekast ikke ligefrem ind til koncert – lidt kawt, som vi ville sige - et nærmest T-formet lokale. Men netop derfor kan det blive rigtig fedt at spille et sådant sted. Hvis lydanlæg, tekniker og koncertarrangør finder fodslaw – så kører det. Og det gjorde de i en grad, vi og de besøgende sent glemmer. Tæt, varmt og pakket til sidste bøde-nål eller hva’ nu man bruger sådan et sted. Tak for dét – og gerne på gensyn.

Så var det trediedagen – og Løkken. Et herligt gensyn med Peter Bådsmand nøjagtig et år efter jeg for første gang besøgte dette hærdede, 43 år gamle kæmpe-værtshus.

Og igen i år blev det en rørende dejlig aften med publikum på 250 stole på rækker - en opstilling det hæderkronede druk– og danse-sted må ha’ knaget i stolperne over at være vidne til…

På Peter Bådsman entres scenen ved, at man kravler over en én meter høj ræling på dén halve(!) fiskekutter, der udgør den optrædendes arbejdsplads. Der er simpelthen ingen anden adgang. – Kan man ikke besejre denne forhindring, har man intet at gøre på scenen, på Peter Bådsmand. Sådan er dét…

Ses i næste uge, hvor det jo bl.a. er atter en tur til Frederikshavn. Og sikkert en sviptur forbi ham med kosten ved kantstenen…

På gensyn

Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C