Koncerter
Bagom sangen...

Frie Mænd
Dette lille velordnede land lukker sig ved tusmørke omkring freaks, snigere, krejlere, perverse stoddere, stødere, bug-skrydere med busk-ryddere, udskud i træksko uden hælkappe, og med tvivlsomme hens...

Frie Mænd

Dette lille velordnede land lukker sig ved tusmørke omkring freaks, snigere, krejlere, perverse stoddere, stødere, bug-skrydere med busk-ryddere, udskud i træksko uden hælkappe, og med tvivlsomme hensigter... Der er flere dildoer bag nedrullede gardiner, i Den rådne Banan, end på Vesterbro - historier, der ryster det jævne, fladskærms-dopede kaffe-liv, dukker op, i formiddags-avisernes head-liners. "Mand bider hund" , "Gift ged Død" og så videre. - I love it...

Det kan godt være, Information og Politiken går bag om alting - men jeg ved som halv-gammel strejfer, i det store og hele, hvordan landet ligger. Det er bare nye nuancer, hver gang en ny krap-halset debattør, melder sig på banen... Men pladder-pressen er der først, med nyt om, hvor rabiat og vanvittigt livet former sig, mens de fleste af os ligger og savler på puden...

Ham hér i sangen er så betaget af en kvinde, at han har indstillet sig på, måske - i den bedste af alle liberale verdener - at kunne købe hendes lig, hvis han bare har råd. Så vil han udstoppe hende, med vat og kapok (Jeg er vild med dét ord, og bruger det osse i Turki Tonki), og bare ha' hende stående, ved vinduet... - Skulle det da være en bedre skæbne at formulde i sin grav, mellem skolopendere og kryb?

G� til sang

Ord

Kålrabiragout
ragout af roer

Tourdagbog uge 4

02.04.2013

Hej – Eller godaw, som min mor og far siger, når man ruller op på rabatten, foran dét bette hus i dén bette gade, hvor jeg var så heldig at vokse op. – Godaw, fordi det heldigvis aldrig har været nødvendigt at overdrive sin gestus, for at vise man er glad for at ankomme – eller hos værten for at vise, man er velkommen. Gensidig respekt og indforståethed.

Jeg nævner det, fordi det er en kærkommen sidegevinst for mig, at jeg under Verdensturnéen i Vendsyssel sjældent befinder mig ret langt væk fra ”de gamle” og derved har indøvet en næsten overdreven kommen forbi, i tide og utide.

Er det nu dig igen, som min far siger, når han tar’ imod med kosten, ved kantstenen. – Hun er vist der inde…

Men de mange kopper te (jeg har aldrig drukket kaffe), som skules til af min mor med skepsis, er blot endnu en naturlig brik i alt dét, hele JØWT-projektet, og ikke mindst denne vidunderlige odyssé rundt i landets nordlige ende, handler om for mig. – Det er et vedvarende venden tilbage til udgangspunktet, eller noget lige i nærheden. Både det geografiske, det mentale, det historiske og det medmenneskelige udgangspunkt. Dette bliver for mig i sig selv mere og mere til et centrum – og uden et sådant – ingen udkant, som bekendt…

Ugen startede med to fantastiske aftener hos Michael Gajhede i Skagen. En god og tør indfødt, der har fået til vane at lave spredte musikarrangementer i sit sejlmagerværksted, på Skagen havn. Og en udmærket musiker selv – vi spillede sammen i Skagen for omkring 30 år siden – dengang spillede han kontrabas.

Lokaliteterne i sejlmagerværkstedet byder ved første øjekast ikke ligefrem ind til koncert – lidt kawt, som vi ville sige - et nærmest T-formet lokale. Men netop derfor kan det blive rigtig fedt at spille et sådant sted. Hvis lydanlæg, tekniker og koncertarrangør finder fodslaw – så kører det. Og det gjorde de i en grad, vi og de besøgende sent glemmer. Tæt, varmt og pakket til sidste bøde-nål eller hva’ nu man bruger sådan et sted. Tak for dét – og gerne på gensyn.

Så var det trediedagen – og Løkken. Et herligt gensyn med Peter Bådsmand nøjagtig et år efter jeg for første gang besøgte dette hærdede, 43 år gamle kæmpe-værtshus.

Og igen i år blev det en rørende dejlig aften med publikum på 250 stole på rækker - en opstilling det hæderkronede druk– og danse-sted må ha’ knaget i stolperne over at være vidne til…

På Peter Bådsman entres scenen ved, at man kravler over en én meter høj ræling på dén halve(!) fiskekutter, der udgør den optrædendes arbejdsplads. Der er simpelthen ingen anden adgang. – Kan man ikke besejre denne forhindring, har man intet at gøre på scenen, på Peter Bådsmand. Sådan er dét…

Ses i næste uge, hvor det jo bl.a. er atter en tur til Frederikshavn. Og sikkert en sviptur forbi ham med kosten ved kantstenen…

På gensyn

Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C