Koncerter
Bagom sangen...

Frie Mænd
Dette lille velordnede land lukker sig ved tusmørke omkring freaks, snigere, krejlere, perverse stoddere, stødere, bug-skrydere med busk-ryddere, udskud i træksko uden hælkappe, og med tvivlsomme hens...

Frie Mænd

Dette lille velordnede land lukker sig ved tusmørke omkring freaks, snigere, krejlere, perverse stoddere, stødere, bug-skrydere med busk-ryddere, udskud i træksko uden hælkappe, og med tvivlsomme hensigter... Der er flere dildoer bag nedrullede gardiner, i Den rådne Banan, end på Vesterbro - historier, der ryster det jævne, fladskærms-dopede kaffe-liv, dukker op, i formiddags-avisernes head-liners. "Mand bider hund" , "Gift ged Død" og så videre. - I love it...

Det kan godt være, Information og Politiken går bag om alting - men jeg ved som halv-gammel strejfer, i det store og hele, hvordan landet ligger. Det er bare nye nuancer, hver gang en ny krap-halset debattør, melder sig på banen... Men pladder-pressen er der først, med nyt om, hvor rabiat og vanvittigt livet former sig, mens de fleste af os ligger og savler på puden...

Ham hér i sangen er så betaget af en kvinde, at han har indstillet sig på, måske - i den bedste af alle liberale verdener - at kunne købe hendes lig, hvis han bare har råd. Så vil han udstoppe hende, med vat og kapok (Jeg er vild med dét ord, og bruger det osse i Turki Tonki), og bare ha' hende stående, ved vinduet... - Skulle det da være en bedre skæbne at formulde i sin grav, mellem skolopendere og kryb?

Gå til sang

Ord

Turki Tonki

Tourdagbog uge 3

25.03.2013

Vi kører og konstaterer det hele tiden: foråret er kommet til Vendsyssel - men vinteren er her endnu. Jeg har det glimrende med årstiderne - faktisk er det dem (samt rugbrød), jeg altid savner i de varme lande. Men denne vinter er én af den slags, der blir ved med at gi' uønskede ekstra-numre. - Som at høre en vits for femte gang...

Men vi kører heldigvis amerikansk, så Voyageren's spindeværk snurrer ubesværet ad vidunderligt lige motorveje, og lisså gerne over rimmer og dopper på Læsø, hvor asfalteringen sine steder ligger i forlængelse af den lette omgang med både told og moms...

Som i sidste uge hverken kan eller vil jeg fremhæve det ene sted for det andet. Overalt blir' vi sgu mødt af venligsindede indfødte - overalt føler jeg det bekræftet, at gider man selv rykke sig og gøre en lille indsats, kommer det ti-fold tilbage...

Alligevel gjorde søstrene Lene og Jette i Rakkeby Forsamlingshus et særligt indtryk. Et par damer med varme og imødekommende sind - "Jaaaamen kom da ejen'for!" (Goddag på rigsdansk) med et naturligt sunget og talt vendelbomål. - For som Lene siger: "Sån't snakker a' - å det håer a no åltier jur'..."

Og deres glæde ved at ha' fået monteret raaaasende dyre akustikplader i loftet, så lyden i lokalet var blevet mindre skinger. Og det var den. Tættere på sit publikum kommer man ikke, og bedre behandlet føler man sig aldrig...

Samme kan siges om Læsø - Kattegat's største - jep, større end Samsø - ø. Hér har jeg altid elsket at spille, for der er ikke så meget at rafle om. Læsøboerne er og blir' dem på den yderste pynt, og dén slags er det aldrig uspændende at besøge. Og fiskefrikadellerne på caféen i Østerby er til enhver tid det nærmeste, man kommer trøsten ved mor's lune bord. Turnéens første snaps faldt som en naturlig forlængelse af denne delikatesse.

Vi havde Skol med. Skol hjemme fra gaderne, som jeg har kendt altid. Og Skol er Læsø-ekspert, så der var ikke dén afkrog eller kirke - eller dét sted, hvor en kirke engang havde ligget, vi ikke fik at se, før færgen tilbage, i går klokken 15:00.

Så er det to gange Skagen samt et glædeligt gensyn med Peder Bådsmand i Løkken det gælder, denne uge. Ses around!

Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C