Ballade om Smutti

Skrevet omkring '89, i Møllestien, i Århus.

I dén periode havde jeg held med at knalde små, rappe vers af, fra morgenstunden - bare lige op og lodret - hen til bordet, og så skrive på resterne af søvnens, fortumlede univers.

Måske kom det af, at jeg på dét tidspunkt dyrkede Tom Waits' plade, Franks wild Years - hvor han til sidst synger - You're innocent when you dream, when you dream...

Jeg plejede, som de fleste af de ligesindede at skrive, til langt ud på natten. Men så prøvede jeg at vende døgnet, som når en lystfisker vælger et nyt sted, langs åen.

Sange som Stille Morgen, Gajo-Verden ( Steve Earle ) I svedremmens Ånd - og altså Balladen om Smutti, blev skrevet på dén måde. Så kunne man være selv-fed over endt arbejde, inden middag.
Når man skriver har man sådanne ting med sig selv. - Er dét bord nu bedre at sidde ved, end dét der? Skal man ha' udsigt til noget, eller hovedet inde i en væg? Og hvad med stolen? Dybest set alt sammen en måde at slibe værktøjet på, overspring, der skal holde gespenstet - sangen - i skak, til man kan spidde den...

Balladen om Smutti er endnu en autentisk skildring.
Vi havde dén der køter. Den var kommet med os fra husmands-stedet ind til byen, som en del af flyttelæsset, med Davids Budcentral. Men den ville ikke være indendørs, i et parcelhuskvarter, straks en dør stod på klem, rendte den tilbage sydpå, over bakkerne.
Så blev den kørt over under den frygtelige storm, i august, 1969, og ligger nu sammen med adskillige efterfølgere, i jorden, i mor og fars have.

Nogen har måske registreret sådan noget fabulerende, talk-the-blues-hejs, sidst i sangen, når jeg spiller den live. Det er bare sådan noget, der opstod en aften, et sted - lissom når et par nye sko får de første skrammer. Efter et par dage, hører de bare til...

Gå til sang