Koncerter
Bagom sangen...

Skal man være udhvilet når man dør?
I Carsten Jensen's bog fra 1985, citeres en gammel dame, på sit dødsleje. - Nu skal jeg dø, og jeg har endda været i radioen, siger hun. Vi har haft, hvad vi kan kalde moderne medier - hvilket for mi...

Skal man være udhvilet når man dør?

I Carsten Jensen's bog fra 1985, citeres en gammel dame, på sit dødsleje. - Nu skal jeg dø, og jeg har endda været i radioen, siger hun.
Vi har haft, hvad vi kan kalde moderne medier - hvilket for mig vil sige mange, trykte, levende, dagligt udkommende - at medierne er blevet virkeligheden, og vi er blevet dem, der betragter medierne, og hvad de serverer for os. Altså vores virkelighed skabes mere af medierne, end vores virkeligheden beskrives, af disse.
Har det ikke været i fjernsynet, findes det ikke...
Samtidig er grænserne mellem fiktion, beskrevet virkelighed, dokumentar - og ren underholdning, forlængst udvandede.

Det gør noget ved vores måde at se verden på. Og når endelig man fanger en længe udskældt diktator, som Saddam, har vi via uendelige, tendentiøst vinklede tv-reportager, opbygget en diffus vrede og afsky mod ham, som får os til, ikke blot at labbe hans hængning i os - men osse at acceptere dét vi ser, som klonet dokumentar, sandhed, og underholdning. Fladskærmen er jo den samme, uanset, hvad vi ser på, og sofaen - og ungerne, der kigger med.
Vi fik første gang fjernsyn, lige i de dage, hvor den første Kennedy, blev skudt. Det var sådan set OK med mig, for jeg var dødeligt forelsket i Gitte Hænning, og hende viste de osse. Hun sang, Tag en gammel sweater På... Jeg var overbevist om, at havde den gamle ikke købt dét apparat, havde præsidenten været i live endnu. Men så havde jeg ikke haft min Gitte...

G� til sang

Ord

trekvart århundrede
75 år

Tourdagbog uge 2

19.03.2013

Anden uge af JØWT-turnéen er vel overstået med dejlige aftener i Skovsgård, Klokkerholm og Tversted.

Jeg har spillet på det gamle hotel i Skovsgård, med den klassiske hotel-sal, der emmer af afdansningsbal og juletræsfest, flere gange, og det er altid fedt at komme sådanne steder. Det kan godt være, det er romantik, men man får noget væsentligt foræret, allerede før lyset dæmpes, dén slags steder – og dét er en god begyndelse.

Osse Klokkerholm – Tagrenden – har jeg besøgt før, om end det må være snart tyve år siden. Et dejligt, bluesy, tæt og varmt sted…

Formanden for musikforeningen præsenterede mig og sagde, at man var karrig med arrangementer hér i Klokkerholm, men tilbuddet om en JØWT-koncert ville man dog ikke afslå. - Glædeligt, og udsolgt.

Men jeg tænker på, at disse steder, hvor man ”normalt” ikke har alverden på tapetet, bør bruge det aktuelle momentum, når man har haft en god aften, som denne, til at holde gang i noget – til at arrangere noget, der måske ikke trækker fuldt hus men som alligevel markerer, at noget rører sig. Ellers er man jo lige vidt, om tre måneder…

Efter sidste uges nyanskaffelse – en banal, men pisse-irriterende forkølelse, der med konstant natte-hoste har gjort det af med min i forvejen, relativt begrænsede sangstemme – undergik min optræden vel nærmest følgende udvikling: Første aften i Skovsgård – en del sang, og megen larmende hoste. Anden aften i Klokkerholm - samme mængde hoste på scenen, og stort set ingen stemme. Og så finalen i Tversted den tredje aften - stadig hosten og harken, og et sangforedrag, der kunne minde om en blanding af en pint kalv’s dødsklage og et for stramt bundet suspensorium (googl selv!)

Aflysninger var på tale. Men af én eller anden grund ved jeg, at aflysninger overhodet ALDRIG kan komme på tale, netop på denne tur. Koste hvad det vil. Vi spiller, med dét vi har, for arrangementet er vigtigst – og langt vigtigere end hvordan jeg har det…

Tversted var et nyt bekendtskab for mig, og et vidunderligt ét af slagsen. Man fornemmer i hvor høj grad, ikke mindst det lokale jazz-miljø, og dertil hørende koncerter har opdraget et meget stort og trofast publikum. Dén slags tradition hænger i luften – selv i aulaen til en relativt anonym SFO, eller hvad nu det var…

Min uge sluttede på overraskende vis i går mandag – ja dér sluttede min uge altså – da jeg skulle signere CD’er hos SPAR i Agger. Et par hundrede kunder og fans var mødt op og tog totalt røven på mig, da jeg kom ind, ved at skråle fødselsdagssang for mig - med Michael Iversen i front på ukulele! Og så var der kagemand. Sådan én har jeg vist ikke fået i over fyrre år!

Ses i Rakkeby og på Læsø om et par dage!

Yo!

Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C