Koncerter
Bagom sangen...

De kommende år
Jeg skrev De kommende År i Møllestien, i Århus. Det var vinter-vejr, november 1991, og jeg kan huske det drev ned ad Velux-vinduerne med den dér november-blanding af regn og slud. Der er altid tegn ...

De kommende år

Jeg skrev De kommende År i Møllestien, i Århus. Det var vinter-vejr, november 1991, og jeg kan huske det drev ned ad Velux-vinduerne med den dér november-blanding af regn og slud.
Der er altid tegn i vejret - tentakler og tråde, der rækker bagud, i hukommelsen. Alle kender det - erindringens evne til at karikere og forenkle. - Hvordan var vejret om sommeren, da du var dreng? - Solskin, altid saftevand og solskin, og knæ med plaster på. - Og om vinteren var der sne sne sne...
Jeg sad og skrev på denne forenkling (det må man gerne, når man selv har betalt for papir og blyant, osse selv om det man skriver, ikke passer) - Pigerne med hårbånd og drengene i knickers...
Jeg var midt i at skrive sange færdig til Pindsvin i Pigsko-pladen, og ville gerne lave en sang, der på én gang rummede et smukt, naivt håb for fremtiden, og alligevel forholdt sig til en samtid, jeg syntes var ved at lukke sig om sig selv i EU-regulativer og smalsporet egoisme. - Så op af sækken med de stiliserede erindringsbilleder, fra før verden gik af lave - og fra begyndelsen af vestens lyse, derud-ad-kultur...
Vi havde fået den fedeste pr-stunt idé, til sangen. Meningen var, at vi - pladeselskabet altså - skulle købe 100 ghetto-blastere, stoppe et kassettebånd med De kommende År i hver af dem, og placere dem i skraldespande, under bænke, i gyder og alle steder, omkring Rådhuspladsen, i København. Så skulle 100 mennesker på slaget midnat, på udgivelsesdagen, trykke play, og bare efterlade ghettoblasterne, og gå sin vej. Så ville denne sang lyde over hele indre København - og hundrede tilfældigt forbi passerende mennesker ville få sig en gratis spillemaskine (og sikkert smide kassettebåndet væk, men det var ok). Desværre fik pladeselskabet kolde fødder, da det ikke stod klart, hvor vidt det er lovligt at efterlade 100 kassette-optagere på offentlig gade og vej.
I stedet blev der arbejdet på, at vi skulle spille De kommende År live, ved et stort, tv-transmitteret arrangement, på Rådhuspladsen, i København, nøjagtig når midnatsklokken var færdig med at bimle det nye år ind. - Årets første sang om håb for det nye år... Det blev heller ikke til noget. Men ideen var god nok.
I stedet blev jeg dén nytårsaften båret på lazarettet, efter at være ramt i brystet af en mega-raket, under vores årlige Møllestien-slag, hvor gadens to ender gik i ildkamp, mod hinanden. Min uniform bestod af et stribet slips - vist eneste gang jeg har haft et sådant på - og stort set ikke andet...

G� til sang

Ord

Laura
husholderske hos fam. Varnæs i tv serien, Matador.

Tourdagbog uge 2

19.03.2013

Anden uge af JØWT-turnéen er vel overstået med dejlige aftener i Skovsgård, Klokkerholm og Tversted.

Jeg har spillet på det gamle hotel i Skovsgård, med den klassiske hotel-sal, der emmer af afdansningsbal og juletræsfest, flere gange, og det er altid fedt at komme sådanne steder. Det kan godt være, det er romantik, men man får noget væsentligt foræret, allerede før lyset dæmpes, dén slags steder – og dét er en god begyndelse.

Osse Klokkerholm – Tagrenden – har jeg besøgt før, om end det må være snart tyve år siden. Et dejligt, bluesy, tæt og varmt sted…

Formanden for musikforeningen præsenterede mig og sagde, at man var karrig med arrangementer hér i Klokkerholm, men tilbuddet om en JØWT-koncert ville man dog ikke afslå. - Glædeligt, og udsolgt.

Men jeg tænker på, at disse steder, hvor man ”normalt” ikke har alverden på tapetet, bør bruge det aktuelle momentum, når man har haft en god aften, som denne, til at holde gang i noget – til at arrangere noget, der måske ikke trækker fuldt hus men som alligevel markerer, at noget rører sig. Ellers er man jo lige vidt, om tre måneder…

Efter sidste uges nyanskaffelse – en banal, men pisse-irriterende forkølelse, der med konstant natte-hoste har gjort det af med min i forvejen, relativt begrænsede sangstemme – undergik min optræden vel nærmest følgende udvikling: Første aften i Skovsgård – en del sang, og megen larmende hoste. Anden aften i Klokkerholm - samme mængde hoste på scenen, og stort set ingen stemme. Og så finalen i Tversted den tredje aften - stadig hosten og harken, og et sangforedrag, der kunne minde om en blanding af en pint kalv’s dødsklage og et for stramt bundet suspensorium (googl selv!)

Aflysninger var på tale. Men af én eller anden grund ved jeg, at aflysninger overhodet ALDRIG kan komme på tale, netop på denne tur. Koste hvad det vil. Vi spiller, med dét vi har, for arrangementet er vigtigst – og langt vigtigere end hvordan jeg har det…

Tversted var et nyt bekendtskab for mig, og et vidunderligt ét af slagsen. Man fornemmer i hvor høj grad, ikke mindst det lokale jazz-miljø, og dertil hørende koncerter har opdraget et meget stort og trofast publikum. Dén slags tradition hænger i luften – selv i aulaen til en relativt anonym SFO, eller hvad nu det var…

Min uge sluttede på overraskende vis i går mandag – ja dér sluttede min uge altså – da jeg skulle signere CD’er hos SPAR i Agger. Et par hundrede kunder og fans var mødt op og tog totalt røven på mig, da jeg kom ind, ved at skråle fødselsdagssang for mig - med Michael Iversen i front på ukulele! Og så var der kagemand. Sådan én har jeg vist ikke fået i over fyrre år!

Ses i Rakkeby og på Læsø om et par dage!

Yo!

Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C