Koncerter
Bagom sangen...

Jamie Lomax fra West Tennessee
Da jeg var en bette dreng ku' man sidde og og lytte, når onkler og fædre sad og snakkede, gennem tæt cigaret-røg. Det var kun 10 - 20 år efter krigen, og dét er ikke ret lang tid, nu hvor vi er meget ...

Jamie Lomax fra West Tennessee

Da jeg var en bette dreng ku' man sidde og og lytte, når onkler og fædre sad og snakkede, gennem tæt cigaret-røg. Det var kun 10 - 20 år efter krigen, og dét er ikke ret lang tid, nu hvor vi er meget ældre. Så tit gik snakken om, hvad de rendte og lavede "under Hitler", som det hed...

Der var mange fantastiske historier - én af dem var dén om den sorte, amerikanske soldat, der dukkede op i byen, i de sidste dage af krigen. Han var angivelig kommet kørende, sydfra i en jeep. Fordi han havde vundet, blev han modtaget som en helt - et sted, hvor man ellers ikke uden videre stikker tillids-poster ud til mennesker, af anden farve, end dén Hausgård kalder hudfarvet hud...

Jamie Lomax - det er et navn, jeg har fundet på - blev nærmest modtaget som en Messias, i befrielsens optur. Selv borgerskabet ville ha' deres døtre sat sammen med ham.

Det er én af de krigs-historier, jeg lå og hørte, under stuebordet, når snakken gik. Lige siden holdt jeg øje med afvigende hudfarve, blandt jævnaldrende på egnen. - Fik han mon egentlig noget...?

Gå til sang

Ord

En plads i byen

Tourdagbog uge 1

11.03.2013

Når man går i skoven, kommer man nogen gange til at rage til en gren, der kaster uventet mange bær eller frugter af sig.

JØWT – og hvad deraf hidtil er affødt, minder indtil videre om en sådan tur i det grønne. Modtagelsen blandt anmelderne har som bekendt været særdeles rundhåndet, salget er gået grassat, og turnéstarten, forgangne weekend, har været en varm og vidunderlig oplevelse. Tak for det hele.

Hér et lille tilbageblik langs de sidste dages landeveje.

Selvom jeg har insisteret på, vi så vidt muligt skal overnatte lokalt – altså i de små-byer, hvor vi spiller, har vi de første dage haft base i Aalborg, på grund af diverse logistik.

Allerede første aften – eller nat – havde min søn Marco, der som bekendt er med os som CD-sælger og roadie – efter en lystig tur i Jomfru Ane Gade - en lille uoverensstemmelse med hotellets natportier. Emnet var rygeregulativer og disses håndhævelse. – Er døråbningen til hotellet indendørs eller udendørs? Indendørs åbenbart, for vi måtte erlægge en ” ryge-bøde” på 1500 dask ved afrejsen. Til gengæld snuppede knægten en slørhale fra hotel-diskens lille glas-bowle, som han tog med på sit værelse, som gidsel. Dyret fik en fin plads i håndvasken, men valgte alligevel før solopgang at afgå til de evige fiskemarker. Fisken blev dog erstattet af en nyindkøbt - og pænere - til bowlen, næste dag.

Det er koldt i Danmark i disse dage – hvilket osse betyder høj, klar himmel over Vendsyssel. Uanset i hvilken retning man forlader byerne, sidst på eftermiddag, står nordvest-himmelen som en orange katedral foran Jesper’s Chrysler’s forrude, hvilket i sig selv er en westernfilm, som vi helt gratis får lov at nyde. Der er nu heller ikke meget at glæde sig over, hvis man lader sit blik glide over det indvendige scenarium i bilen. Ganske vidst sidder vi mageligt i flysæder – men disse ser mest ud, som flyder de på et tæppe af plastik-flasker, cola-ditto, og tomme smøg-pakker – fra en tidligere turné. Fra min plads ser jeg desuden bedst lydmanden, Jan Vinther’s nakke, der i al sin manglende hårpragt ikke byder på den store afveksling.

Alle fire koncerter – Hjørring, Vodskov, Frøstrup og Jerup var intense og dejlige med både gensyn og mange nye ansigter. Fornemmer virkelig jeg spiller for en helt rigtig blanding af de faste possums og mange nye, der er strømmet til, netop fordi vi i denne omgang hundrede procent vælger at fokusere på dér, hvor de er.

Det var så fedt at se, hvordan man i Frøstrup har fået sat sit faldefærdige forsamlingshus i stand og fået indrettet en sal med et unikt udsseende og en suveræn lyd. Eller at møde entusiasmen hos hjælpere og arrangører i Jerup, hvor man fra starten havde været skeptisk overfor, hvorvidt sådan noget ”musik-værk”, kunne spænde an, hos dem. Dét ku’ det – og sådan oplever vi det indtil videre overalt. – En sejrsgang for dét Danmark, som mest omtales i problematiserende vendinger, men som altid viser sig at repræsentere masser af de kvaliteter, man måske tar’ for givet i kulturen, i de større byer.

Vi ses nordenfjords, igen om nogle dage…

Allan Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C