Koncerter
Bagom sangen... cartier replica breitling replica

Ballade om Smutti
Skrevet omkring '89, i Møllestien, i Århus. I dén periode havde jeg held med at knalde små, rappe vers af, fra morgenstunden - bare lige op og lodret - hen til bordet, og så skrive på resterne af s...

Ballade om Smutti

Skrevet omkring '89, i Møllestien, i Århus.

I dén periode havde jeg held med at knalde små, rappe vers af, fra morgenstunden - bare lige op og lodret - hen til bordet, og så skrive på resterne af søvnens, fortumlede univers.

Måske kom det af, at jeg på dét tidspunkt dyrkede Tom Waits' plade, Franks wild Years - hvor han til sidst synger - You're innocent when you dream, when you dream...

Jeg plejede, som de fleste af de ligesindede at skrive, til langt ud på natten. Men så prøvede jeg at vende døgnet, som når en lystfisker vælger et nyt sted, langs åen.

Sange som Stille Morgen, Gajo-Verden ( Steve Earle ) I svedremmens Ånd - og altså Balladen om Smutti, blev skrevet på dén måde. Så kunne man være selv-fed over endt arbejde, inden middag.
Når man skriver har man sådanne ting med sig selv. - Er dét bord nu bedre at sidde ved, end dét der? Skal man ha' udsigt til noget, eller hovedet inde i en væg? Og hvad med stolen? Dybest set alt sammen en måde at slibe værktøjet på, overspring, der skal holde gespenstet - sangen - i skak, til man kan spidde den...

Balladen om Smutti er endnu en autentisk skildring.
Vi havde dén der køter. Den var kommet med os fra husmands-stedet ind til byen, som en del af flyttelæsset, med Davids Budcentral. Men den ville ikke være indendørs, i et parcelhuskvarter, straks en dør stod på klem, rendte den tilbage sydpå, over bakkerne.
Så blev den kørt over under den frygtelige storm, i august, 1969, og ligger nu sammen med adskillige efterfølgere, i jorden, i mor og fars have.

Nogen har måske registreret sådan noget fabulerende, talk-the-blues-hejs, sidst i sangen, når jeg spiller den live. Det er bare sådan noget, der opstod en aften, et sted - lissom når et par nye sko får de første skrammer. Efter et par dage, hører de bare til...

G� til sang

Ord

Sloggi
undertøjsfabrikat, fortrinsvis til fornuftige kvinder.

Tourdagbog uge 1

11.03.2013

Når man går i skoven, kommer man nogen gange til at rage til en gren, der kaster uventet mange bær eller frugter af sig.

JØWT – og hvad deraf hidtil er affødt, minder indtil videre om en sådan tur i det grønne. Modtagelsen blandt anmelderne har som bekendt været særdeles rundhåndet, salget er gået grassat, og turnéstarten, forgangne weekend, har været en varm og vidunderlig oplevelse. Tak for det hele.

Hér et lille tilbageblik langs de sidste dages landeveje.

Selvom jeg har insisteret på, vi så vidt muligt skal overnatte lokalt – altså i de små-byer, hvor vi spiller, har vi de første dage haft base i Aalborg, på grund af diverse logistik.

Allerede første aften – eller nat – havde min søn Marco, der som bekendt er med os som CD-sælger og roadie – efter en lystig tur i Jomfru Ane Gade - en lille uoverensstemmelse med hotellets natportier. Emnet var rygeregulativer og disses håndhævelse. – Er døråbningen til hotellet indendørs eller udendørs? Indendørs åbenbart, for vi måtte erlægge en ” ryge-bøde” på 1500 dask ved afrejsen. Til gengæld snuppede knægten en slørhale fra hotel-diskens lille glas-bowle, som han tog med på sit værelse, som gidsel. Dyret fik en fin plads i håndvasken, men valgte alligevel før solopgang at afgå til de evige fiskemarker. Fisken blev dog erstattet af en nyindkøbt - og pænere - til bowlen, næste dag.

Det er koldt i Danmark i disse dage – hvilket osse betyder høj, klar himmel over Vendsyssel. Uanset i hvilken retning man forlader byerne, sidst på eftermiddag, står nordvest-himmelen som en orange katedral foran Jesper’s Chrysler’s forrude, hvilket i sig selv er en westernfilm, som vi helt gratis får lov at nyde. Der er nu heller ikke meget at glæde sig over, hvis man lader sit blik glide over det indvendige scenarium i bilen. Ganske vidst sidder vi mageligt i flysæder – men disse ser mest ud, som flyder de på et tæppe af plastik-flasker, cola-ditto, og tomme smøg-pakker – fra en tidligere turné. Fra min plads ser jeg desuden bedst lydmanden, Jan Vinther’s nakke, der i al sin manglende hårpragt ikke byder på den store afveksling.

Alle fire koncerter – Hjørring, Vodskov, Frøstrup og Jerup var intense og dejlige med både gensyn og mange nye ansigter. Fornemmer virkelig jeg spiller for en helt rigtig blanding af de faste possums og mange nye, der er strømmet til, netop fordi vi i denne omgang hundrede procent vælger at fokusere på dér, hvor de er.

Det var så fedt at se, hvordan man i Frøstrup har fået sat sit faldefærdige forsamlingshus i stand og fået indrettet en sal med et unikt udsseende og en suveræn lyd. Eller at møde entusiasmen hos hjælpere og arrangører i Jerup, hvor man fra starten havde været skeptisk overfor, hvorvidt sådan noget ”musik-værk”, kunne spænde an, hos dem. Dét ku’ det – og sådan oplever vi det indtil videre overalt. – En sejrsgang for dét Danmark, som mest omtales i problematiserende vendinger, men som altid viser sig at repræsentere masser af de kvaliteter, man måske tar’ for givet i kulturen, i de større byer.

Vi ses nordenfjords, igen om nogle dage…

Allan Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C