Koncerter
Bagom sangen...

Lorna
Som lejlighedsvis nævnt, handler meget - om ikke al - min sangskrivning, om vi mænds forsøg på at tiltuske os værdighed, klamre os til den, miste den - og forsøge igen at opnå den. I hvert fald kan je...

Lorna

Som lejlighedsvis nævnt, handler meget - om ikke al - min sangskrivning, om vi mænds forsøg på at tiltuske os værdighed, klamre os til den, miste den - og forsøge igen at opnå den. I hvert fald kan jeg jo se, mange af mine deciderede ham/hende-sange tar' udgangspunkt i dette.
Lorna er naturligvis ingen undtagelse.
For mig er det ofte et spørgsmål om at sætte en kulisse op - et scenarie, der kommunikerer en troværdig virkelighed, omend sagerne er nok så fiktive og selvopfundne.
Navnet Lorna kan på ingen måde associere til latte-kulturen, eller en dertil hørende storby-kultur. Og en indkøbspose fra "Funnypark" findes vist ikke - endnu. Men Lidl, Rema 1000 og meget andet af dén skuffe, fandtes heller ikke i Danmark, for bare en halv snes år siden, da jeg skrev sangen. - Så hvem ved, hvornår den første Funnypark holder åbnings-udsalg?

Men først og fremmest er Lorna jo en sang, der kredser omkring tv-serien, Matador. Jeg ville gerne hylde dette mesterværk, i en sang. Så min såre simple "metode" var at forestille mig, hvad Matador's anti-tese er. Kulde, afsondrethed, en kultur, hvor man ikke snakker mere sammen - eller går ud - mere end højest nødvendigt. Og en ungkarl, alene i sin sofa, uden nogen at se - Matador med... for Matador er en serie om sammenhold, småby-kultur, på godt og ondt, kærlighed og kampe. Og selve dét at se Matador - som serie - er jo indbefattet af den totale, nationaliserede kerne-familie's væren sammen, i stuen. Derfor - synes jeg - er det muligt at skrive en sang om det. Fordi der er så stærke modsætninger, mellem sangens jeg-person, og alt, hvad Matador er, og var. Uge efter uge, endda...

Matador var noget, vi havde til fælles - og blev efterhånden noget nær et nationalt relikvie, man skal passe meget på med at pille ved. Var det ikke fordi, jeg elsker Matador, lisså meget, som alle andre, havde jeg ikke givet mig i kast med at skrive sangen. Hvorfor skulle jeg det?

I toget fra Kbh til Jylland, kom jeg til at sidde i rygevogn - det var dengang - med Lise Nørgård, selve Mor Matador. Hun skulle til Randers, og se Poul Thomsens nyeste generation Balder. Jeg ville gerne spille min nye Matador-sang for Fru Nørgård, men modet svigtede mig - selvom jeg var rejsende med guitar...

Gå til sang

Ord

En plads i byen

Lampen er slukket

26.02.2018

Venner, borgere - kammerater!

Den sidste neon-griselampe er slukket for denne gang. En lastbil fuld af alskens ragelse har forladt nattens hvide landevejsstreger, og Jan Vinther , lydmanden, ligger atter trygt på sit leje med en eller anden mega-tung bog (på brystet). Endelig kan han hvile sine bedagede ører…

Vel hjemme har jeg med skepsis åbnet guitarkasserne og strøget en enkelt e-mol akkord. Alt blev pakket ned direkte
efter sidste job i Århus, og stemmer guitarerne af lort nu, ja så gjorde de det osse på scenen i Musikhuset… 
- Nå, det er nu ikke så slemt endda…

Vi har besøgt samtlige store fine teatre og sale før, men aldrig i én sammenhængende solo-turné.
De mange kvadratmeter scene gi’r plads til lidt gejl og scenografi, og jeg nød at kunne veksle mellem at stå i midten, og sætte mig lidt ud til siden under mit lysstof-armatur, mens Mars langsomt fik glød på scenehimmelen. 
Tak til Johnny for lys, og til Jesper og Marco for at slæbe og læsse hele habengut’et ud og ind, hver aften.

Og ikke mindst tak til Jakob Mygind, Nicolai Land, Anders Nolde Pedersen, Mette Kathrine Jensen Stærk, Gæst Vincent og Viggo Sommer, fordi I gavmildt droppede ind som gæster, bag mit silhouet-gardin.
Ideen til dette opstod, som I har kunnet følge på FB, i Viggos køkken op mod jul, og jeg ville gerne fortsætte ideen på scenen. I Viggo’s køkken var det et dogme, at vi absolut ikke måtte øve eller forberede noget som helst. Det spontane var drivkraften, og de samme regler skulle gælde ved koncerterne.
Nu er det jo sin sag at blive bedt om at stå og spille for 1500 mennesker, bag et gardin - uden at kunne se - eller at have øvet med solisten.
Men I var alle med på joken - tak for dét.

Tak til arrangørerne, der overalt viste fleksibel tålmodighed med vores uortodokse ideer og scenekrav.

Men først og fremmest - tak og på gensyn til alle jer, der kom forbi, betalte og lyttede...

Ses senere på året derude!

K. Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C