Lampen er slukket

Vel hjemme har jeg med skepsis åbnet guitarkasserne og strøget en enkelt e-mol akkord. Alt blev pakket ned direkte
efter sidste job i Århus, og stemmer guitarerne af lort nu, ja så gjorde de det osse på scenen i Musikhuset… 
- Nå, det er nu ikke så slemt endda…

Vi har besøgt samtlige store fine teatre og sale før, men aldrig i én sammenhængende solo-turné.
De mange kvadratmeter scene gi’r plads til lidt gejl og scenografi, og jeg nød at kunne veksle mellem at stå i midten, og sætte mig lidt ud til siden under mit lysstof-armatur, mens Mars langsomt fik glød på scenehimmelen. 
Tak til Johnny for lys, og til Jesper og Marco for at slæbe og læsse hele habengut’et ud og ind, hver aften.

Og ikke mindst tak til Jakob Mygind, Nicolai Land, Anders Nolde Pedersen, Mette Kathrine Jensen Stærk, Gæst Vincent og Viggo Sommer, fordi I gavmildt droppede ind som gæster, bag mit silhouet-gardin.
Ideen til dette opstod, som I har kunnet følge på FB, i Viggos køkken op mod jul, og jeg ville gerne fortsætte ideen på scenen. I Viggo’s køkken var det et dogme, at vi absolut ikke måtte øve eller forberede noget som helst. Det spontane var drivkraften, og de samme regler skulle gælde ved koncerterne.
Nu er det jo sin sag at blive bedt om at stå og spille for 1500 mennesker, bag et gardin - uden at kunne se - eller at have øvet med solisten.
Men I var alle med på joken - tak for dét.

Tak til arrangørerne, der overalt viste fleksibel tålmodighed med vores uortodokse ideer og scenekrav.

Men først og fremmest - tak og på gensyn til alle jer, der kom forbi, betalte og lyttede...

Ses senere på året derude!

K. Olsen