Koncerter
Bagom sangen...

Rolig rolex
Hmmm, tja - når man er født ind i dén tid, hvor ungdom (modsat erfaring), med ét blev selve civilisationens omdrejningspunkt, og endda siden de sene teens, har levet af - og i - pop-kulturen, ja så st...

Rolig rolex

Hmmm, tja - når man er født ind i dén tid, hvor ungdom (modsat erfaring), med ét blev selve civilisationens omdrejningspunkt, og endda siden de sene teens, har levet af - og i - pop-kulturen, ja så står der helt automatisk nogle eksistentielle spørgsmål, og skraber på éns dør, når man uvægerligt må til at kalde sig voksen... Det gør der faktisk, uanset, hvem man er, når man bliver voksen.

Jeg skrev dén sang i Hasseris, ved Aalborg. Vi var vel blandt de sidste, der fandt sådan en fantastisk, gammel Villa Villakulla, til en favorabel pris - og gik så i gang med den klassiske, meget lang-trukne og kostbare renovering. Men det blev et fedt hus, og øverst oppe fik jeg indrettet det ultimative studie / skrive-sted, mega-højt til loftet, og en fantastisk lyd og udsigt, og alt det dér. - Så sad jeg dér, ved mit hjemme-designede, svævende skrivebord, og stirrede ind i væggen. - Hvad nu?

Det er en farlig ting, når man har vænnet sig til - og lever af - at skrive, kontinuerligt. I mange år har en forkert stol, eller en gal udsigt, eller lyde fået skylden, hver gang, det ikke lige kørte, som det skulle. Så laver man de perfekte rammer, og ved at hvis ikke der bliver skabt noget, er det kun én selv, der er en idiot, eller færdig. Ikke møblerne...

Jeg sad og funderede over, hvem, jeg egentlig var blevet gjort til, og hvem jeg hér tidligt i fyrrene, havde gjort mig selv til. - I et område, hvor man mest hører naboernes Audi-døre's tunge sug, når de vel ankommet til bunden af grusbelagte indkørsler, bærer deres poser fra Salling's delikatesse-afdeling ind i villaens velformede tryghed. Lissom jeg selv...

Det var én af de mest forbandede sange, at få indspillet ordentligt. Jeg skriver ganske vist i cover-noterne til Onotomatopoietikon - vist osse hér i diskografien, at vi introducerede "crack-beat" i Danmark, med denne plade. Det var i hvert fald dét, vi forsøgte, netop på Rolig Rolex.
Crack-beat kan bedst beskrives, som "lige og shuffle på én gang". Det fører for vidt at pære i det hér - men det er et groove, en fælles, rytmisk fornemmelse, som jeg især var blevet betaget af hos bandet, Little Village, med bl.a. Ry Cooder, John Hiatt - og ikke mindst verdens største trommeslager (synes jeg )- Jim Keltner.

Vi rodede med det i dagevis, i studiet - bare jammede rundt over én akkord, til alles blikke var totalt udslukte. - Så var den der sgu lige - i 15 sekunder, og så alligevel ikke. Vi var helt derude, hvor vi snakkede om, at det muligvis var en måde at spille sammen på, som krævede, man var født og opvokset i sump-deltatet i Lousiana - og i øvrigt spillede i dét band, man havde spillet med, siden man var tre år gammel...
Men det var en lærerig proces, som kostede pladeselskabet en masse studie-penge. - Dem havde de nu osse tjent nok af, på bl.a. Jern, så...

G� til sang

Ord

Only the Lonely
Sang af og med Roy Orbison

Jeres Egne Silhouetter?

22.12.2017

På facebook kører vi i øjeblikket en konkurrence, hvor I kan vinde koncertbilletter til den forestående turné ved at poste jeres egne skyggebilleder.
Hop ind på www.facebook.com/allanolsen49


 

Folks!
Tøv ikke - vær med i skyggespillet. 
Ta’ billeder - eller skyd en lille film gennem et stykke lyst stof. Underbukser. Af ét eller andet, nogen eller noget, der ligger på jer på sinde - og lad os se det. 
Det behøver ikke at være med lyd - just shoot.
En hvid serviet og et stearinlys med et fingertegn. Hende med landets længste tunge tæller osse!

Mit eget silhouet-flip startede den dag i sommers, hvor solen skinnede.
Jeg gik forbi et lagen på en tøjsnor, og mellem stoffet og solen, spankulerede en tilfreds, sort (måske?) kat. Og dén kat var ikke bare solo - den var SUPERSOLO. Én dimension.
Så sad vi et par stykker og snakkede om papirklip, H.C.Andersen, og sort/hvid film. - Resten var en tur i Jysk efter landets største lagen, samt grin, smøger, vin, pils og pizza…
Det er aldrig skidt at forenkle tingene til det yderste, for at se, om kernen holder. 
Prøv! Det er pisse sjovt - sjovere end Hit med Dans!

Jeg kvitterer rundhåndet med et par koncert-billetter til den mest gakkede, sjove, grimme eller triste, eller… indfald. Vi starter nu og fortsætter frem til den 25. dec.

K. 
Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C