Koncerter
Bagom sangen...

De kommende år
Jeg skrev De kommende År i Møllestien, i Århus. Det var vinter-vejr, november 1991, og jeg kan huske det drev ned ad Velux-vinduerne med den dér november-blanding af regn og slud. Der er altid tegn ...

De kommende år

Jeg skrev De kommende År i Møllestien, i Århus. Det var vinter-vejr, november 1991, og jeg kan huske det drev ned ad Velux-vinduerne med den dér november-blanding af regn og slud.
Der er altid tegn i vejret - tentakler og tråde, der rækker bagud, i hukommelsen. Alle kender det - erindringens evne til at karikere og forenkle. - Hvordan var vejret om sommeren, da du var dreng? - Solskin, altid saftevand og solskin, og knæ med plaster på. - Og om vinteren var der sne sne sne...
Jeg sad og skrev på denne forenkling (det må man gerne, når man selv har betalt for papir og blyant, osse selv om det man skriver, ikke passer) - Pigerne med hårbånd og drengene i knickers...
Jeg var midt i at skrive sange færdig til Pindsvin i Pigsko-pladen, og ville gerne lave en sang, der på én gang rummede et smukt, naivt håb for fremtiden, og alligevel forholdt sig til en samtid, jeg syntes var ved at lukke sig om sig selv i EU-regulativer og smalsporet egoisme. - Så op af sækken med de stiliserede erindringsbilleder, fra før verden gik af lave - og fra begyndelsen af vestens lyse, derud-ad-kultur...
Vi havde fået den fedeste pr-stunt idé, til sangen. Meningen var, at vi - pladeselskabet altså - skulle købe 100 ghetto-blastere, stoppe et kassettebånd med De kommende År i hver af dem, og placere dem i skraldespande, under bænke, i gyder og alle steder, omkring Rådhuspladsen, i København. Så skulle 100 mennesker på slaget midnat, på udgivelsesdagen, trykke play, og bare efterlade ghettoblasterne, og gå sin vej. Så ville denne sang lyde over hele indre København - og hundrede tilfældigt forbi passerende mennesker ville få sig en gratis spillemaskine (og sikkert smide kassettebåndet væk, men det var ok). Desværre fik pladeselskabet kolde fødder, da det ikke stod klart, hvor vidt det er lovligt at efterlade 100 kassette-optagere på offentlig gade og vej.
I stedet blev der arbejdet på, at vi skulle spille De kommende År live, ved et stort, tv-transmitteret arrangement, på Rådhuspladsen, i København, nøjagtig når midnatsklokken var færdig med at bimle det nye år ind. - Årets første sang om håb for det nye år... Det blev heller ikke til noget. Men ideen var god nok.
I stedet blev jeg dén nytårsaften båret på lazarettet, efter at være ramt i brystet af en mega-raket, under vores årlige Møllestien-slag, hvor gadens to ender gik i ildkamp, mod hinanden. Min uniform bestod af et stribet slips - vist eneste gang jeg har haft et sådant på - og stort set ikke andet...

G� til sang

Ord

Sindal
Stationsby mellem Hjørring og Frederikshavn. Ca. 3.000 indbyggere

Tak for iår

28.11.2017

Possums

 

Jeg ved ikke hvad det er med min hukommelse. Men når jeg blir bedt om at sig “tak for i år” og fremhæve noget konkret, går det i klyt for mig… Jeg husker en masse - og alligevel intet.
Jeg ejer ingen korttids-kronlogigsk hukommelse, åbenbart. Jeg husker perfekt, cartier replica hvad der skete dén og dén dag i 1984, eller tidligere. Tror jeg da. Men spørg ikke, hvad jeg lavede i forgårs.
Jeg er sikkert enten dum eller dement - eller begge dele. Eller osse husker jeg måske på en anden måde?

 

Men dette, snart forgangne år, 2017?  Hmmm…

 

Jo, altså vi udgav jo en plade - HUDSULT - og turnerede hen over sommeren på festivalerne. Mange endda, i forhold til, hvad jeg plejer.
Tit var det møgvejr, men som regel var vi de heldige. Undtagen på Alive-festival i Thy, hvor vandet tæskede ned over publikum, der så til gengæld var ligeglade. Uforglemmeligt fedt.
Festivaldanmark. Jeg genkalder mig menneskemasser, og individer i mængden, skråt nede foran mig. Ansigtsudtryk. Glade, syngende, ligeglade, nogle fanatiske - men de fleste, bare til stede.
Derimod husker jeg  ikke ansigterne i bandet. Jeg tror og håber, de var der, og at de har grinet og haft en fest sammen. Men jeg kan umuligt genkalde mig deres mimik, simpelthen fordi de altid befandt sig bag mig.
Men jeg hørte dem. Ikke som I andre ude i "front-lyden”, men i scenelyden, som jeg aldrig har hørt og nydt bedre, sammen med et band.
Tak for det.

 

Bagefter har jeg ligget i en hotelseng, med en let skinger, men ikke alarmerende hyletone i hovedet, og lyttet til en natte-hendøende by, udenfor. Med adrenalin-vågne øjne. - Hvordan kan en så lille, rød lampe på en fladskærm oplyse et helt hotelværelse, i dén hensigt at oplyse om, at skærmen er slukket? Endda en hel junior-suite? (hvad så end jeg laver i sådan én, i min alder). Elsker hoteller. Morgenmad og aviser. Alt forberedt og fikset, mens vi andre sov. Kun alene i sin bil finder man samme, afsondrede og egoistiske tryghed, som på et hotelværelse. 

 

Og bandbus-kulturen, jo jo… corum replica watches Men hvor meget af myten og drømmen er der tilbage? Har den overhovedet nogensinde givet mening, i vores lille land? Hvor meget Running on Empty mellem Tucson, Arizona / Cleveland, Ohio kan der egentlig klemmes ind i et smut fra Skanderborg til Haderslev? 

 

Og sangene, de nye og de gamle. Under evig beskydning og omsmeltning i nye, dygtige  hænder. - Rødt Jern, der aldrig har villet finde sig i at være en sang. Pludselig blev den det, i Nibe. Og Besé, Besæt, Kassér, der faldt på plads under en lydprøve i Ringkøbing…

 

Det har været et fedt og anderledes år har det. Ses til næste, som er lige om lidt. For der er mindre end en måned til vintersolhverv - 21.12. som er årets korteste dag. 

 

Tak for i år,

K. Allan.

 

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C