Koncerter
Bagom sangen...

Rødt Jern
Skrevet i Aalborg, omkring '94, i en fin lille lejlighed, flinke mennesker havde lånt os, da vi kom fra København. Det fuck'ede op med dét sted, vi skulle bo - og så var der lige plads til os hér, en ...

Rødt Jern

Skrevet i Aalborg, omkring '94, i en fin lille lejlighed, flinke mennesker havde lånt os, da vi kom fra København. Det fuck'ede op med dét sted, vi skulle bo - og så var der lige plads til os hér, en måneds tid... Tak for det!

Jeg havde været i Føtex, og var faldet over en Dalai Lama-bog - og så de næste dage kun alt jordisk gods som forgængeligt - dømt til fortæring. Alt, undtagen sindet.

Samtidig gik jeg rundt og rumlede lidt med et fix-billede, fra mine tidligste drengeår, i Grønholt. Det gør jeg tit, simpelthen fordi jeg er så heldig, bare at kunne gøre det, uden nogen absolut bér mig gøre gavn, med et eller andet...

Denne gang var det en enorm maskine, en sten-knuser, jeg ku' huske. Et enormt monster, med meter-tykke, rustne jernkæber, placeret i en lavning i terrænet, et sted. Men hvor? Og var den virkelig, eller bare noget jeg havde drømt, engang? Som knægt havde jeg dette, tilbagevendende mareridt. - Jeg var på cykel ned ad en stejl skråning - helt glat, som marmor, ingen sider, træer eller noget - bare nedad, i vanvittig fart, og naturligvis uden bremser. For enden af skråningen var der bare afgrund - og nede i dén, et glubsk, menneskeskabt monster. Det var en blanding af bedstefar's tærske-værk til korn - og stenknuseren. Tærskeværket var helt reelt - en stor, larmende, lyserød træ-konstruktion, i laden. Den skulle man holde sig fra. Men min storebror kom alligevel i remmen, og var ved at blive radbrækket - men slap med skrækken. Men hvad med sten-knuseren? Var den virkelig, gik jeg i Aalborg, og feslede med...

Jeg blev enig med mig selv om, den måtte findes et sted bag én af gårdene i Vrangbæk. Jeg udfrittede den gamle, der var landpost i 46 år, netop i dét område. Min far har aldrig været meget meddelsom, når jeg har spurgt til faktuelle forhold, omkring hans post-rute. Han var statsansat, og mener den dag i dag, at hans viden - tavshedspligt, er Den hellige Gral...

Men jeg fandt den. For jeg tænkte at HVIS den havde eksisteret, kunne den aldrig forgå, og aldrig flyttes af mennesker. Den var sat i sin lavning i terrænet af jætter, engang.

Jeg gik rundt langs læ-hegn og små skovbælter, og vidste mange gårdejer-øjne konstant naglede mig. Og så stod - og står - den dér, nøjagtig, som jeg huskede den. Bare en 90 % mindre... Lavet i Sverige, "Kungsälv", står der på den. Jeg satte mig lidt og gloede på den. Lagde mig i græsset, og gloede lidt på lærken, ovenover. Fordi jeg ikke skal andet, og ikke kan bruges til andet.

Men selv stenknuseren i Vrangbæk skal ædes og fortæres af det røde jern - det kommer bare til at ta' tid, den er jo svensk, og fra en tid, hvor industrialismen stadig var ny, og naiv nok, til at producere ting, der skal holde - næsten - evigt.

Så Rødt Jern blev skrevet i en rush, som en symbiose mellem Dalai Lama og ét af mine mange raids tilbage til dét, jeg kom af. Det er grundforskning, som Johnny-boy kalder det, når vi snakker sang-skrivning. Alt skal forgå, alt vi har frembragt - osse fejlslagne konstruktioner, skolens vederstyggelige bekæmpelse af barnets medfødte nysgerrighed og kreativitet.

Som værk blev Rødt Jern lidt af en prøvelse. Da vi indspillede den til Jern-pladen, blev den stiv og uforløst. Og det er er stadig en sang, vi mosler meget med, når den skal arrangeres til live-versioner. Men det er bare fedt. Andre sange kan kun spilles på én måde. Ikke Rødt Jern. Vi mangler stadig at finde formen - og finder den måske aldrig, men vi leder...

G� til sang

Ord

Lumre
Fise

Verdensturné i Vendsyssel

14.12.2012

Som I kan se her på siden, foreligger nu kalenderen for min forårstur, 2013.

Det er lidt som at skulle sige til sin kære, at man har fundet en anden – ja ikke at jeg har prøvet dén slags – men hvis man nu i sin behagelige, daglige kærlighed, pludselig er stødt på en gammel skole-flirt, og der ikke var nogen vej tilbage. – Så er der dømt  familiesamtale…

Dét ved I : Jeg elsker at spille for jer ALLE sammen over HELE Danmark.

Men foråret bliver en nordisk tour-de-force - en Verdensturné i Vendsyssel.

Vendsyssel – og vel stort set resten af landet, bortset fra de fire ”store” byer, omtales og i-tale-sættes mere og mere af dem, der bor og regerer landet – i og fra de fire”store” byer. Og tonefaldet klinger mere og mere bekymret og problematiserende. –Der er sgu ikke meget, ”der er SÅ dejligt på landet” over udkantsdanmark-debatten, for tiden. – Så skal de udfases, så skal de hjælpes, så skal deres huse køres over med en bulldozer… Har man fulgt den ophedede bekymrings-debat om ”udkants- /vandkants-/-banan-Danmark, før man tar’ hjemmefra, forventer man at møde en grædende landmand og nogle triste og underernærede får. Det sære er – når vi - dvs. mig og min guitar og dem jeg har med – kommer ud til disse små flækker, hvor ALT er nedlagt - borgerservice, skolen, biblioteket, sygehuset – alt – for at spille, ja så mødes vi af en overstrømmende entusiasme og kreativitet til at få noget lokalt til at lykkes. Der er ingen jammer: Jae, hér bor så 216 mennesker – og vi regner med at de 150 kommer til koncerten i forsamlingshuset i aften. – Osse selv om det meste af inventaret er solgt fra, eller bare forsvundet. – Det finder vi ud af…

Derfor tænkte jeg: Nu skal det for en tid være slut med, at dem fra Tolne skal køre til Hjørring, dem fra Jerup til Frederikshavn, dem fra Brovst til Aalborg, eller dem fra Agger til Thisted – for at se på en tosk’ med en guitar. Nu kommer vi til dem – i hvert fald indenfor magelig knallert-afstand. Og har bulldozeren allerede kørt forsamlingshuset over – ja så må vi snakke med den lokale tømrer om at få rejst en barak…

Jeg har aldrig haft svært ved at falde til og føle mig hjemme nogen steder. Det betyder ikke, jeg ikke ved dybt inde, hvor jeg hører til, og Vendsyssel vil det altid være dér, hvor pløkken til min bardun blev banket solidt i jorden.

Så folks – kig op på den anden side af Limfjorden fra den 6. Marts – det er gæstfrie folk – eller osse ses vi rundt i landet, senere på året.

Lige nu er der en nordenfjordsk familiesamtale, det gælder…

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C