Koncerter
Bagom sangen...

Gajo
Efter debut'en med Norlan, i '89, måtte der gerne komme en plade, der ikke bare fik masser af fede anmeldelser, men som osse ku' spilles i radioen. - Mindre vendsysselsk mumleri, særhed - og kauterv...

Gajo

Efter debut'en med Norlan, i '89, måtte der gerne komme en plade, der ikke bare fik masser af fede anmeldelser, men som osse ku' spilles i radioen.
- Mindre vendsysselsk mumleri, særhed - og kautervælsk, tak!
Nogenlunde sådan fornemmede jeg mit pladeselskabs opfattelse af tingene, og deres kontraktlige fremtid, med mig, dét efterår.

Jeg var blevet optaget af dét med sigøjnere, fordi jeg havde læst en bog om cirkus og tivoli-folk - de rejsende, i forbindelse med at jeg researchede til min sang om Tårnspringeren, Jimmie Jamieson.
Gajo er roma - sigøjnersprog - for dét, der ikke er sigøjner, min fars cykel, for eksempel. Derfor tog han altid, ikke bare sin cykel men osse sine træsko indendørs, hvis rygtet gik, at nu var der nu sigøjnertrup, der havde slået sig ned på Havmarken, tæt på havnen. - Han var, som de fleste mænd i byen, sikker på, at blev der stjålet for eksempel 70 cykler og 35 par træsko, henover en weekend - så var det sigøjnertruppen, på måske i alt 12 - 14 mennesker, der stod bag hele forbrydelsen.
Det er så dét, sangen handler om. - Lukketheden og fremmed-forskrækkelsen, og alt dét hejs...

Da vi lavede videoen til sangen, i og omkring en gammel flyver-hangar fra krigen, udenfor Frederikshavn, dukkede den gamle ikke desto mindre op, i sin lille hjemmemalede, røde Morris Mascot-stationcar, med kæmpe-store hvide bogstaver henad siden, hvor der stod GAJO. Det var hans ultimative støtte og accept af knægten...

Lyden, musikken på sangen, udsprang af at jeg på dét tidspunkt, guitar-mæssigt var optaget af, dels omstemning, væk fra guitarens normale stemning (hér er H-strengen stemt ned til A) - og som altid, optaget af Pete Townshend's akustiske power-spil.
80'erne hadede - eller bare ignorerede totalt, den akustiske guitar, undtagen i nogle singer-songwriter-nicher. - Det var plastic-keyboards, oversavede t-shirts, og synthesizers, det hele. Undtagen good ol' Pete! Han fik som altid det totale punk-raseri ud af sin Gibson J-200. - Yesss!!

Når jeg i dag hører Gajo tænker jeg - dens kvaliteter som sang, ufortalt - Olsen, hvor gik det lige galt dér? - Men intentionen var der...

Gå til sang

Ord

Vintersol

Tjaa - det er blevet sommer og festivaltid

30.07.2012

Men osse tid til de små, fine steder hvor jeg efterhånden kommer, hvert år. Der er en rytme i måden, hvorpå vi vender tilbage, en rytme i, hvordan koncerterne forløber, og en rytme i, hvad der sker rundt om dem.
Hér i august er det jo bl.a. Café Ellegård i Sommersted, Pottegården, Ellinge Lyng og Den Blå Biograf i Lønstrup – alle sammen steder, hvor gode mennesker år efter år sætter penge og helbred på spil, for at sammensætte et fint sommerprogram.

Og jeg ved, at dén musik-tradition, jeg kommer af hører hjemme, og udfolder sig bedst, netop på disse mindre klub-lignende spillesteder. Det var dér det startede – i bl.a. Amerikanske coffee-houses og bluesklubber, i 50’erne…

Der er lidt feriebarn over det, når vi ankommer til disse steder – lidt som at komme hjem igen. – Ok, når I har slæbt jeres grej ind, er der lige lidt frisk fisk til jer…
Efter jobbet falder vi i snak med lokale – og ofte osse ferierende turister, med overståede fladskærms-abstinenser og masser af historier og overskud…

For mig er disse små steder en tilbagevenden til de grundvilkår jeg begyndte med, som meget ung folkesanger. Forholdene var måske mere tvivlsomme, og prioriteringen af mit spilleri hos såvel værten som publikum, en noget anden. Men ind imellem lykkedes det at fange to – tre stykker ved et bord, bare et vers eller to. Og det var nok til at man gad gå hjem og skrive flere sange. Det er det heldigvis stadigvæk.

Ses i shorts!

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C