Koncerter
Bagom sangen...

P.E. Krogen
Bagom Sangen-tingen skal ikke så meget handle om dét, sangen handler om - mere omstændighederne, hvor under den blev til, og hvad der trickede mig til at skrive om lige dét eller dét. Jeg vil ikke ana...

P.E. Krogen

Bagom Sangen-tingen skal ikke så meget handle om dét, sangen handler om - mere omstændighederne, hvor under den blev til, og hvad der trickede mig til at skrive om lige dét eller dét. Jeg vil ikke analysere mine sange, for hvis det er nødvendigt, er sangen ikke færdig nok til, at andre kan få det ud af den, de skal.

Poul Erik Krogen kunne jeg både skrive og snakke længe om, men jeg har skrevet min sang om ham, og det må så være mit bud. Men om arbejdsprocessen har jeg lidt at gi'.

Vi - mine børns mor, og drengene, der var i skolestartsalderen på dét tidspunkt, flyttede til Thailand omkring 2006. Vi har haft det privilegium at kunne rejse meget i verden med ungerne, bl.a. fordi, jeg normalt ikke spiller i perioden, fra julefrokost-mentaliteten gir' bodega-skruen et ekstra vrid på knappen, til efter den kollektive januar-depression, har lagt sig. Så afsted til de varme lande...

Vi har været meget i Thailand, hér er relativt sikkert, ufarligt, billigt og godt vejr. Maden er fantastisk - og thaierne er buddister, og ikke lette at gøre i dårligt humør (omend især nyrige og ubehøvlede russere gør en ihærdig indsats, nu om dage). Så vi flyttede til Thailand, mens vi ventede på en skoleplads, til den mindste.

Jeg havde store skaber-planer. Ingen telefon, intet net - bare en hængkøje, og en voldsom kreativ produktion, der bl.a. skulle indebære sange til to plader, en erotisk novellesamling, for ikke at tale om alt dét der skulle læses...

Da vi syv måneder senere rejste hjem til Danmark, var det blevet til , og masser af hængen i hængekøjen, hvor jeg havde fået læst hele to bøger, Det lykkelige Arabien af Thorkild Hansen, og Majbritte Ulrikkeholm's glimrende håndbog i kreativitet, Det magiske Rum. Og så havde jeg fået skrevet sangen om P.E.Krogen.

Når man skriver om virkelige personer, må man naturligvis ha' sine facts i orden. Jeg kendte ikke Krogen, mødte ham aldrig, og vidste ikke alverden om, hvem han var - udover at jeg kendte hans historier, selvfølgelig. Men jeg ville partout skrive om dét menneske, jeg vidste måtte stå et sted bag ham, og vente på han kom hjem - dét menneske jeg forestillede mig som hans livs-elskede, hans muse, og måske beskytter - hende, der står og venter ved havelågen, på godt og ondt...

Jeg syntes, jeg havde hørt et sted, at hans kone hed Edith. Det er bare ikke nok - man må ha' vished, for hvis hun lever endnu, skal hun jo ikke hedde Hanne eller Ulla i en sang om ham.

Da jeg på et tidspunkt var hjemme i Danmark, for at spille nogle koncerter, stod jeg med min nye P.E. Krogen-sang, og skulle på scenen, og synge den. Hed hun overhovedet Edith? Jeg vidste, der i salen ville være en hel del mennesker, som sandsynligvis i sin tid, havde kendt Krogen, og som vidste, hvad hans kone hed. Heldigvis var arrangøren én af dem - og i dét minut, jeg gik på scenen, kunne han bekræfte, hun hed Edith, hvorefter jeg gik ind og sang min nye sang, om P.E. Krogen, én af de største, danske fortællere og entertainere...

Da jeg havde indspillet sangen til Multo Importante, modtog jeg et meget fint brev fra P.E. Krogens enke - Edith Krogen, og senere havde jeg dén ære, at hun kom til en koncert i Grenå, og hilste på. Det var stærke sager at synge P.E. Krogen, dén aften, og vide, at Edith sad på 4.række, lidt til venstre for midten...

Poul Erik Krogen's samlede er heldigvis udkommet som CD-boks, og er let at skaffe - do it...

G� til sang

Ord

Finns butik
Glimrende instrumentforretning i Danmarksgade, Fr.hvn.

Bag pladetitlen - PINDSVIN I PIGSKO

21.08.2014

Dette cover husker jeg mest som et meget sjovt billede af, hvor grafisk arbejde var nået til - rent teknisk - i forhold til i dag.

Coveret blev lavet af firmaet, Manad, hér i århus. De var nogle af dem, der var længst fremme på beat'et, og meget dygtige. Mener, de holdt til i Grønnegade, lige om hjørnet fra Møllestien, hvor jeg boede på dét tidspunkt - hvilket vil sige cirka 1991. Så jeg rendte oppe på deres værksted og forstyrrede konstant, mens de forsøgte at få fred til at lave mit plade-cover.

Som altid, når en plade er ved at være færdig til udgivelse, syntes jeg, at det var nødvendigt, at jeg blandede mig i ALT i processen. Skulle det nu være en guld- eller kobberfarvet skygge på de dér væddeløbs-køtere, eller hvad med en knaldrød?

De var lige begyndt at arbejde med computere. Gu' ved hvad man i dag ville sige til de modeller, de havde til rådighed i starten af 90'erne... Men det var uden tvivl state of the art - og som noget aldeles nyt kunne vi jo sidde og se på et utal af fotos af greyhounds og købe adgang til at benytte det valgte på coveret. Det var noget helt nyt.

Som ved mine to tidligere plader havde jeg ikke rigtig en mening om, hvad skidtet skulle hedde. Derfor gik jeg igang med at afsøge albummet's sange for at finde en titel.

I Bette Liverpool synger jeg jo: "min vandseng er fuld af pindsvin i pigsko" - et voila - pladen skulle da hedde Pindsvin i Pigsko. I det hele taget var jeg - til mit pladeselskabs store glæde - temmelig optaget af at skabe et mere pågående og ja, stikkende udtryk, end på Norlan og Gajo. Mere kant... 

Jeg ved ikke hvorfor, men straks jeg så titlen for mig, fik jeg billeder ind af halsende hell-hounds, greyhounds og snerrende køtere.

Jeg husker ikke helt, hvad der blev betalt for lån af coverbilledet, men jeg husker vi brugte tiiiimevis på at vælge det rigtige - og på at bearbejde det.

Det blev - indtil JØWT - den sidste plade fra mig i LP-format. Så kom CD'erne med deres grimme, snoldede plastic-æsker, der passede ind i diverse hyldekoncepter derude. Fra dén dag blev det en pauver business at designe pladecovere.

Resten er historie...

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C