Koncerter
Bagom sangen...

Kommer kongen tilbage
Marianne Jelved rendte bestyrtet op og ned af de mudrede skråninger, i Vendsyssel, en efterårsdag, sidst midt i '90erne. Det var gået op for hende, man var begyndt at anlægge to motorvejs-strækninger,...

Kommer kongen tilbage

Marianne Jelved rendte bestyrtet op og ned af de mudrede skråninger, i Vendsyssel, en efterårsdag, sidst midt i '90erne. Det var gået op for hende, man var begyndt at anlægge to motorvejs-strækninger, mellem Aalborg, Hirtshals og Frederikshavn - og dét skulle stoppes! Det blev det ikke, så måske var det en ren hævnakt, da hun måneder senere fik lukket den toldfrie Kattegat-handel, på færgerne, mellem Frederikshavn, Sverige og Norge - en handel som i stor grad havde ligget til grund for butikshandelen i Frederikshavn, osse.

Marianne Jelved var valgt ind i folketinget, som opstillet i Nordjyllands Amt - og TV-avisen spurgte hende hvilke kvaliteter, hun forbandt med en ægte nordjyde. - Hun svarede stout-hed, ordholdenhed, vedholdenhed, og dén slags. - Det lod de være med at kommentere på, i nyhedsudsendelsen... Hun stillede ikke op i Nordjylland igen, senere.

Det syntes, som var det samme eftermiddag, Danyard - Frederikshavns værft måtte lukke porten, for sidste gang, og da MAN-fabrikken med vist omkring 600 ansatte osse bukkede under, var byen nærmest slagtet.
Jeg var til én af disse jubilæum-i-den-gamle-klasse-fester, lige dér omkring, og fik en snak med taxa-chaufføren, da jeg skulle hjem. Han var ret optimistisk, for som han sagde - Det er jo altså ikke Hjørring, det hér, vi skal nok komme igen...
Netop dén stemning synes jeg altid, jeg fornemmer, når jeg er tilbage i mit "Memory", og jeg takker mere og mere mine gener, for at være udsprunget af netop dét sted...

Sangen handler i lisså høj grad om det - nærmest - modsatte forhold: - Hvor længe blir' man egentlig ved med at stamme fra et bestemt sted? Jeg har boet langt største delen af mit liv væk fra "dét derhjemme", og kan vel dårligt påkalde mig andet end mindet's indsigt i, hvad det vil sige at være hjemmehørende dér. Mark Twain sagde at nostalgi er sindets og åndens onani - og dér er det så med at sove med hænderne over dynen.
Ergo var jeg nødt til, i starten af sangen at beskrive mig selv, netop som én der tar tilbage, til noget der engang var mit - som en reporter, der vil notere og fortælle, hvad han ser.

Og ja - Kong Frederik, Ingrid, og lille Margrethe kørte gennem byen i åben bil, dengang jeg var dreng. Vi fik skolefri, og skulle stå med papir-flag langs havnen, når kortegen passerede. Jeg kan huske, vi snakkede om, hvor store ører, kongen havde. Det var da handel, værftsindustri - alt boomede i byen.

Svendebyen - dén bydel, hvor værft-svendene boede, og hvor min far kom fra, Tolne og sandbanken, Brændevins Hage, næsten ovre ved Læsø - steder, der altid vil være behæftet med den største og mest eksotiske stemning, for mig.

Der er lidt engelsk i omkvædet, ja. Når man sidder med en totalt færdig sang, som man egentlig godt kan li', og det eneste der ikke er på plads - og aldrig kommer det - er de første ord i omkvædet, så hellere "bad times i Memory" - end helt at forkaste sangen. Dylan havde gjort det sidste - hvilket gør ondt at tænke på!

G� til sang

Ord

flueben
bogstaver

Bag pladetitlen - PINDSVIN I PIGSKO

21.08.2014

Dette cover husker jeg mest som et meget sjovt billede af, hvor grafisk arbejde var nået til - rent teknisk - i forhold til i dag.

Coveret blev lavet af firmaet, Manad, hér i århus. De var nogle af dem, der var længst fremme på beat'et, og meget dygtige. Mener, de holdt til i Grønnegade, lige om hjørnet fra Møllestien, hvor jeg boede på dét tidspunkt - hvilket vil sige cirka 1991. Så jeg rendte oppe på deres værksted og forstyrrede konstant, mens de forsøgte at få fred til at lave mit plade-cover.

Som altid, når en plade er ved at være færdig til udgivelse, syntes jeg, at det var nødvendigt, at jeg blandede mig i ALT i processen. Skulle det nu være en guld- eller kobberfarvet skygge på de dér væddeløbs-køtere, eller hvad med en knaldrød?

De var lige begyndt at arbejde med computere. Gu' ved hvad man i dag ville sige til de modeller, de havde til rådighed i starten af 90'erne... Men det var uden tvivl state of the art - og som noget aldeles nyt kunne vi jo sidde og se på et utal af fotos af greyhounds og købe adgang til at benytte det valgte på coveret. Det var noget helt nyt.

Som ved mine to tidligere plader havde jeg ikke rigtig en mening om, hvad skidtet skulle hedde. Derfor gik jeg igang med at afsøge albummet's sange for at finde en titel.

I Bette Liverpool synger jeg jo: "min vandseng er fuld af pindsvin i pigsko" - et voila - pladen skulle da hedde Pindsvin i Pigsko. I det hele taget var jeg - til mit pladeselskabs store glæde - temmelig optaget af at skabe et mere pågående og ja, stikkende udtryk, end på Norlan og Gajo. Mere kant... 

Jeg ved ikke hvorfor, men straks jeg så titlen for mig, fik jeg billeder ind af halsende hell-hounds, greyhounds og snerrende køtere.

Jeg husker ikke helt, hvad der blev betalt for lån af coverbilledet, men jeg husker vi brugte tiiiimevis på at vælge det rigtige - og på at bearbejde det.

Det blev - indtil JØWT - den sidste plade fra mig i LP-format. Så kom CD'erne med deres grimme, snoldede plastic-æsker, der passede ind i diverse hyldekoncepter derude. Fra dén dag blev det en pauver business at designe pladecovere.

Resten er historie...

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C