Koncerter
Bagom sangen...

Aston Martin '66
Dén skrev jeg ved havebordet, i Møllestien, i Århus. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår. Jeg havde set et tv-indslag, om dén dansker, der havde ejet flest biler, gennem tiden. Jeg kan ikke huske, ...

Aston Martin '66

Dén skrev jeg ved havebordet, i Møllestien, i Århus. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår.

Jeg havde set et tv-indslag, om dén dansker, der havde ejet flest biler, gennem tiden. Jeg kan ikke huske, hvor mange - men mange. Han fortalte om, hvordan han lå vågen hele natten, og glædede sig, når han næste dag skulle afhente sit seneste køb. - Det var selve dét at sætte sig ind i bilen, den første tur - for så straks at miste interessen, og drømme om den næste...

Han virkede som en glad og tilfreds mand, med en passion - men han kom osse fra et sted i midt-eller vestjylland, tror jeg.

Jeg kunne godt li' tanken om denne besættelse af noget, der ruller ud ad en landevej.

På dét tidspunk lyttede jeg til - eller rettere studerede - en hel del Van Morrison - hans fabulerende og mediterende grooves og måde at synge på. - Bl.a. sangen, In the Garden.

Det jeg husker bedst er dog, at jeg dén dag, hvor jeg skrev sangen, skulle gæste-optræde, ved en koncert med Johnny, i Århus Musikhus.
Jeg viste kort Knud Møller - guitar, Aston '66 - akkorderne - og fortalte, at de bare kører rundt, de samme fire, hele sangen. Michael Friis - på dét tidspunkt, Johnny's trommeslager, talte for - og så kørte bussen, ellers...

Så spillede vi den - bare fra hoften - og jeg tror aldrig siden, jeg har været med til at spille en federe koncert-version af sangen...

Da den kom på plade, var der en del, der mente melodien var ren Springsteen, Tunnel of Love, eller ren Tracy Chapman's, Talking about a Revolution - eller hva' med ren Hothouse Flower's, Don't go? Aston Martin '66 er nok dem alle - og de er stjålet fra hinanden.

Når man spiller dén akkord-rundgang, er det faktisk allermest, Æblemand - da da da da da da da / Æblemand / da da da...

G� til sang

Ord

Jet
Gult lavpris benzinselskab

Bag pladetitlen - NORLAN

29.06.2014

Nu er det jo sommer, og der sker ikke så meget. Så må vi jo finde på noget...
Hér er nogle "bag pladetitlen"- sommerspecials. For hvorfor hedder pladerne som de hedder?

NORLAN

Min første plade kom til at hedde Norlan på baggrund af sangen med samme titel. omega replica watches Og det er jo ikke så svært at se ordet Norlan som afledt af Nord+land. Landet i nord. 
At de to d'er skulle væk, var sådan en slags udløber af min noget overstyrede stræben efter at være fundamentalistisk tro mod min kultur og - om ikke dialekt - så accent. - Man udtaler kun nødig d'er i Vendsyssel - og slet ikke de bløde... 

Jeg mente - med rette - at landets udkanter på alle måder blev underløbet og patroniseret af en magtfuldkommen hovedstads- og elitær førerdanmark-mentalitet. (Nu vil jeg påstå, at det med årene kun er blevet værre) Jeg insisterede på at søøøøng' drævent og fuldstændig som jeg snaaakke', i mine første mange sange. Og fremdeles osse, fra først til sidst, på min debut-plade, NORLAN. Det var ikke godt, kunne jeg allerede høre, da den udkom. Og i dag får et genhør med pladen mine tæer til at krumme. så de passer en damestørrelse 37. 

Hvad tænkte jeg dog på? Jeg var trods alt 33, men ja ja - helt uerfaren i at synge på en plade. Gode mennesker tæt på mig forsøgte at tale mig fra min sangstil - men forgæves. Jeg vidste bedst. Det ku' faktisk ha' sluttet min plade-karriere, inden den var rigtigt i gang, men heldigvis holdt sangene og ikke mindst bandet...

Men selv begrebet NORLAN kom et helt andet sted fra. (Jeg var ikke klar over nazisternes blad hed Norland, dengang)

En hel del år før jeg skrev de sange, der findes på NORLAN-pladen, spillede jeg en hel sommer på et værtshus i Skagen. - Tror det var Linie 74. Det var en fin, lys sommer, jeg var nok et par og tyve og følte det som et verdensgennembrud, at jeg skulle spille en masse dage i træk på samme værtshus. - Med hyre og det hele, jo jo - det kørte.

Hver aften mødte jeg andre der spillede, tilrejsende og lokale, sømænd med mundharper, fiskere, chicks og turister. Aner ikke hvor jeg boede eller sov.

Jeg havde købt min første Martin guitar - en DS-28 - for penge jeg havde sparet sammen som natportier på Becks Hotel i Frederikshavn. Til nogle afdrag, i hvert fald. Den gamle lagde udbetalingen på næsten 2000 kroner i Finn's butik. Han døde så for et år og tolv dage siden, uden at få pengene tilbage. Når nogen dør, er det for sent at sige - Hey, vent lige lidt forresten, jeg skal lige i automaten efter de penge, jeg skylder dig...

Af én eller anden grund befandt jeg mig en sådan sommermorgen ved fem-tiden på havnen i Skagen. Der var ikke et øje at se nogen steder og kun de evigt rugende mågers klagende skrig at høre. Det var lyst, og jeg lallede rundt med min guitarkasse. 

Dengang var det kutyme at klistre stickers på sin guitarkasse - stickers,tag heuer replica watches der viste, hvor man havde spillet og rejst. Jeg havde ikke rigtig spillet så mange steder, så i stedet klistrede jeg alle mulige - gerne officielle - stickers, på min. Jeg havde et par DSB-ting á la: Stil ikke Deres kuffert på sæderne, og Læn Dem ikke ud, eller et Tryk for skyl, fra togenes toilet. Men ingen Atomkraft, nej tak. - Det måtte de andre om.

Netop som jeg står dér på havnen i Skagen og forsøger at beslutte mig for en retning at gå, får jeg øje på en stor butiksrude foran mig. Eller ikke rigtig en butik - nærmere noget skibsproviantering. NORDLAND står der over et stort glasparti - og på selve ruden, sidder nogle fine stickers på en arms længde med samme påskrift. 

Jeg stiller guitarkassen fra mig og går igang med at pille, med en tommelfingernegl. Dén sticker skal jeg ha' på min Martin-kasse.

Netop da jeg har fået godt fat i folien, og det fine logo begynder at slippe ruden, runger en meget stor og dyb stemme, højst en meter bag mig.

- Er deeet sjooovt dét deeejr?

Jeg ved, at jeg i Skagen på dette tidspunkt, i færd med at begå hærværk, ser den visse død i øjnene. Jeg vender mig om og konstaterer, at den opstående sol over Skagerak er totalt formørket af en skikkelse i husstørrelse - iklædt blåt arbejdstøj. Og mest af alt ved jeg, det er omsonst at stikke af, da hans omfang alene, afskærer mig til alle sider.  

- Neeej, siger jeg, så svagt og defensivt jeg kan og begynder at spadsere udenom ham med min guitarkasse, som når man satser på at blive usynlig for en rasende bjørn.

- Vær gla' for jeg er søvnig, hører jeg ham buldre, og så: - Her! Ta' det klistermærke. - Det er øøøø'lagt alligevel. 

Jeg går et par skridt tilbage mod ham. Der står Nordland med store typer på hans blå Kansas-nylonjakke. 

Jeg siger ikke tak, men okay, idét jeg tar Nordland- stickeren. -Tak ville kunne opfattes fesent og kællingeagtigt. 

Jeg aner ikke hvorfor, men i stedet for at forsvinde i en fart, gir' jeg mig med rystende fingre til at sætte stickeren på guitarkassen, foran ham.

- Nej, det skal sgudda sidde dér for enden, siger kæmpen, og snupper mærket med sin store røde lab. Jeg mumlede et eller andet billigende og gik derfra med Norland-stickeren placeret for enden af min guitarkasse. Og dér sidder det måske endnu, hvis ikke Johnny Møller fra Thyborøn, som købte guitaren af mig, få år senere, har pillet det af.

Fra den morgen på Skagen havn var der noget indfødt og fuck jer søndenfjords over logoet og brandet Nordland, for mig.

Så kom sangen - så røg d'erne - og så kom NORLAN, min første longplaying-plade...

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C