|
|
De kommende år
Jeg skrev De kommende År i Møllestien, i Århus. Det var vinter-vejr, november 1991, og jeg kan huske det drev ned ad Velux-vinduerne med den dér november-blanding af regn og slud.
Der er altid tegn ...
De kommende år
Jeg skrev De kommende År i Møllestien, i Århus. Det var vinter-vejr, november 1991, og jeg kan huske det drev ned ad Velux-vinduerne med den dér november-blanding af regn og slud.
Der er altid tegn i vejret - tentakler og tråde, der rækker bagud, i hukommelsen. Alle kender det - erindringens evne til at karikere og forenkle. - Hvordan var vejret om sommeren, da du var dreng? - Solskin, altid saftevand og solskin, og knæ med plaster på. - Og om vinteren var der sne sne sne...
Jeg sad og skrev på denne forenkling (det må man gerne, når man selv har betalt for papir og blyant, osse selv om det man skriver, ikke passer) - Pigerne med hårbånd og drengene i knickers...
Jeg var midt i at skrive sange færdig til Pindsvin i Pigsko-pladen, og ville gerne lave en sang, der på én gang rummede et smukt, naivt håb for fremtiden, og alligevel forholdt sig til en samtid, jeg syntes var ved at lukke sig om sig selv i EU-regulativer og smalsporet egoisme. - Så op af sækken med de stiliserede erindringsbilleder, fra før verden gik af lave - og fra begyndelsen af vestens lyse, derud-ad-kultur...
Vi havde fået den fedeste pr-stunt idé, til sangen. Meningen var, at vi - pladeselskabet altså - skulle købe 100 ghetto-blastere, stoppe et kassettebånd med De kommende År i hver af dem, og placere dem i skraldespande, under bænke, i gyder og alle steder, omkring Rådhuspladsen, i København. Så skulle 100 mennesker på slaget midnat, på udgivelsesdagen, trykke play, og bare efterlade ghettoblasterne, og gå sin vej. Så ville denne sang lyde over hele indre København - og hundrede tilfældigt forbi passerende mennesker ville få sig en gratis spillemaskine (og sikkert smide kassettebåndet væk, men det var ok). Desværre fik pladeselskabet kolde fødder, da det ikke stod klart, hvor vidt det er lovligt at efterlade 100 kassette-optagere på offentlig gade og vej.
I stedet blev der arbejdet på, at vi skulle spille De kommende År live, ved et stort, tv-transmitteret arrangement, på Rådhuspladsen, i København, nøjagtig når midnatsklokken var færdig med at bimle det nye år ind. - Årets første sang om håb for det nye år... Det blev heller ikke til noget. Men ideen var god nok.
I stedet blev jeg dén nytårsaften båret på lazarettet, efter at være ramt i brystet af en mega-raket, under vores årlige Møllestien-slag, hvor gadens to ender gik i ildkamp, mod hinanden. Min uniform bestod af et stribet slips - vist eneste gang jeg har haft et sådant på - og stort set ikke andet... Gå til sang
|
|
|
|
Nå tak folks
05.06.2012
Knapt har trio-turneen lejret sig i mindet, knapt har Per fået slået græsplænen hjemme i Risskov, knapt har Nicolaj fået skiftet bleer og tømt ungernes tagrende-hagesmæk, på trend-cafeen, på Vesterbro, knapt har en anden én fået rettet klapperslange-støvlerne ud, før rygtet vil, vi skal ud igen til efteråret, med denne lille, indbildske trio-konstellation. Rygtet taler sandt – dét skal vi…
- Og hvorfor så det?
Ja altså for det første ligger der jo penge på gaden, i de byer, vi endnu ikke har besøgt, hører vi. – Byer hvis vrede borgere med oplagt forurettelse har anført, vi sprang dem over, på forårs-turen. Flere – jeg mener det drejer sig om mindst tre – musik-begavede possums har besøgt såvel denne hjemmeside’s gæstebog, som ALDI-versionen, FaceBook, og brokket sig over, netop deres by er blevet vejet og fundet for let i første runde.
En sådan publikums-storm bør vi naturligvis ikke sidde overhørig… Dertil er vi ALT for pligtopfyldende og aaaaalt for selv-fede, det er klart.
Så fra den 14. november til den 1. december tar vi lige en tur mere, Per, Nick (Jan, Jesper) og jeg. Hvorfor er Jan og Jesper sat i parentes?, vil nogen spørge. – Ja, det er de fordi den naturlige udvælgelse har ordnet det sådan, at det er dér, de har det bedst – ikke på scenen, ikke i det stærke lys, ikke i jeres hyldest - men derimod or’nende i mørke huler og uhumske gange, med en rulle jack-kabler under armen.
Sådan er dét, og det er godt.
Så når vores sporadiske festival-bemandede-droner er kastet, ses vi igen ude i den normaliserede virkelighed – trio efterårstur, med start den 14. november.
Se tur-kalenderen – og i dén, din by’s navn – under ”koncerter”, hér på siden…
K. Olsen. Nyhedsarkiv »
|
