Koncerter
Bagom sangen...

Balladen Om Rosa
Dén skrev jeg, mens vi boede i Fredericiagade, i København. Det var ikke svært. Sangen består jo i princippet kun af to vers - hvilket jeg ofte har måttet toppes med mine stakkels musikere om - de ...

Balladen Om Rosa

Dén skrev jeg, mens vi boede i Fredericiagade, i København. Det var ikke svært.

Sangen består jo i princippet kun af to vers - hvilket jeg ofte har måttet toppes med mine stakkels musikere om - de tæller anderledes, men det er min sang.
Jeg har tit haft fornøjelse af at bruge såkaldte dyre-allegorier, i sange. - Så er der ingen der blir' fornærmede. Og det fede er, man kan lade fantasien rende løbsk, og udsætte kræ'ene for hvad som helst...

En anden ting, jeg holder af - fordi jeg bestemt ikke er bibelstærk - er mine helt personlige, meget tidligt indpodede, sikkert ofte helt fejlagtigt citerede, billeder af store ting og sager, fra Det gamle Testamente.
Meget af min tid i Bibelhistorie, som det hed i min skoletid, tilbragte jeg på gangen udenfor klasselokalet - men af og til var der en drabelig historie, om de syv plager, og græshopper, og lækkerier, som hang fast...

Da vi skulle indspille sangen, til pladen, Jern, opdagede vi i studiet, at den manglede et dur-stykke - en slags omkvæd. Det var ikke så godt, for musikere hader at hænge og vente på at indspille noget, der ikke er skrevet færdigt.

- It's not a song yet, konstaterede Vinnie Kilduff, vores irske producer,tørt - og jeg ku' jo godt se, han havde ret.

Jeg piskede løs med papirstumper og kuglepen, og anede overhodet ikke, hvad de fire linier skulle være... Men manglede gjorde de. - Det ville være fedt, hvis Rosa lige forlod sit e-mol-univers, og gik til G-dur, dér - men totalt latterligt, hvis ikke der var noget tekst, men hvad? Et omkvæd er det sted i sangen, der konkluderer selve meningen, med skidtet - dér hvor man sætter flaget op. - Men hvad handlede Balladen om Rosa egentlig om?

Da jeg var færdig, og vi skulle indspille sangen, havde jeg fået dén ide, at trommeslageren skulle spille med sine stikker på strengene på en kontrabas, der lå på et pool-bord. - Det ville lyde fedt...Trommeslageren - en virkelig irsk, hot-shot gjorde det, men endte til sidst med at være så rasende på mig, at han ville skyde mig...

Et par år senere kom musik-begavelsen, og forfatteren, Henrik Marstal til Hasseris, for at interviewe mig til en bog han skrev på - en bog om sang-skrivning.
- Jeg kan høre på Jern, at du først har skrevet omkvædet til Balladen om Rosa, efter sangen var skrevet færdig, sagde han...
- Njaa, det mindes jeg nu ikke, sagde jeg, og tænkte - Hva' satan??

G� til sang

Ord

pøle
At pøle med noget, vil sige at rode, eller døje med.

Biografi

Opvækst & baggrund

Allan Olsen blev født og voksede op i Frederikshavn.

Allan Olsen har selv  fremhævet ikke mindst to forhold – stedet, og tiden, som afgørende for hans sang-univers. Stedet, fordi hans hjemby som en del af landets yderste provins – set i forhold til hovedstaden – var indbegrebet af at tilhøre de udstødte, de oversete. Og tiden, fordi han blev født direkte ind i rockens og poppens tilbliven.

Således har A.O. ofte fremhævet netop disse to forhold, som rockens egentlige væsen og forudsætning. – For hvis ikke ungdoskulturens bullhorn, rockmusikken skal relatere sig til teenageårenes usikkerhed, skam og bitterhed over, " ikke at være noget " -hvad skal rock'en  så ?

Det er ud fra denne betragtning forståeligt, at Allan Olsens første musikalske inspiration og identifikation lå tæt opad, især den engelske rock. Den udsprang fra fra byer, der mindede om hans – Sheffield, Liverpool og Manchester. Jern-industri og afsondrethed fra større og " finere " metropoler, som London, eller København.

At det blev den akkustiske udtryksform, der fra starten prægede A.O's sangskrivning, beror på lidt af en tilfældighed. Han lyttede hovedsageligt til The Who, Rolling Stones og Kinks. - Men den første guitar, han fik fat i, var nu en gang en akkustisk.

I starten af 70'erne ramte den engelske singer/songwriter-form Danmark, med navne som Nick Drake, Richard Thompson, Ralph Mc.Tell, og ikke mindst guitarguruen, Bert Jansch.

Den amerikanske pendant med bl.a. Dylan, Neil Young – og Randy Newman, havde allerede tidligere været et omdrejningspunkt for A.O. siden de første spæde tiltag, som sanger og guitarist. Ikke mindst Randy Newman's plader, Sail Away og Good ol' Boys var – og er stadig – i hyppig bevægelse på A.O.'s pladespiller.

Skal man således sammenfatte en tidlig inspiration hos A.O. kunne det være Bert Jansch' komplekse, akkustiske guitarspil, Dylans impressionistiske og traditionsbundne sangskrivning, Randy Newman's kyniske ironi og evige afsøgen " shitkickers, outlaws, rednecks & slimy ol' bastards " samt kirurgiske iagttagelsesevne – tilsat en god portion Pete Townshend'sk energi og rå power.

Eller som pladeliste:

Bob Dylan, Before the Flood '74
Randy Newman, Good old Boys, '74
Bert Jansch, L.A.Turnaround, '73
Nick Drake, Pink Moon, '72
Neil Young, Harvest, '72
The Who, Who's Next, '71

Med hensyn til eventuelle danske inspirationskilder, siger A.O.:

... Ikke alverden - måske lige med undtagelse af Dissing. - Man skal huske, at dér, hvor jeg voksede op, fornemmer man allerede som dreng, at ingen i resten af landet overhodet aner vi eksisterer, ingen medier gider beskæftige sig med disse yderkanter.
- Og gør de det endelig, er det med et overbærende, slet skjult gaaaab.
- Så vi relaterede os meget mere til amerikansk eller engelsk musik, end til det danske. Engelsk rock ville hele universet noget – dansk rock ville ikke os i nordjylland en skid, så vi følte os mere i familie med skotske fiskere, end med Gasolin eller Røde Mor...

Igang

I starten af 70'erne var der mange små spillesteder i Danmark, osse i selv de mindste byer i Nordjylland. Eller rettere værtshuse med musik. Alene i Frederikshavn, nævner A.O. 4 - 5 steder, med ugentlige musikarrangementer. – Mange i en by med 30.000 indbyggere...

A.O. begyndte omkring '73 sammen med et par fra " slænget " at spille i hjembyen, på bl.a. Spækbrædtet og Moby Dick, der var dels spisesteder, dels værtshuse.

A.O.'s velkendete rablende stil med fabulerende introduktioner til sangene blev anlagt fra starten. Dels havde han set repræsentanter for den engelske singer/songtradition – bl.a. Alex Campbell og Ralph Mc.Tell benytte sig af denne sceneform – dels var " det at snakke till folk " ofte den eneste vej til deres opmærksomhed, eller sågar måden at undgå øretæver på...

... Jeg vil mene, jeg er blevet bedre til at synge og spille med årene. Jeg er jo typen, der altid forsøgt at snakke mig fra det – gi' igen på publikums tilråb, og dén slags...

Efter at være flyttet til Århus i '79 tar' A.O. på den tids, næsten obligatoriske rejse til Asien, herunder bl.a. Indien, hvor han i løbet af få døgn skriver tre sange, som skal vise sig at blive både stil-skabende for hans dannelse som sanger og sangskriver, og elskede Olsen klassikere, nemlig Op til Alaska, Rimmerby Strand og Mergelgraven.

Disse tre sange tar' alle udgangspunkt i opvæksten og tilhørsforholdet til den vestlige kulturs randområder, både geografisk, og mentalt – men ikke nødvendigvis til Frederikshavn, som A.O. utallige gange har pointeret. Stilmæssigt repræsenterer især Mergelgraven og Rimmerby Strand i øvrigt den fremadskridende fortællingsform, som mange senere A.O. sange bæres af – bl.a. Taberens Søn, og Balladen om T.T.T.

De følgende ti år turnerer A.O. med sit støt voksende sangkatalog. Spillestederne er fortsat værthuslignende lokaliteter med stærkt skiftende tradition, for live musik. A.O. har ofte udtalt, at de mange år som decideret værtshus-underholder lærte ham alt, hvad han kan fra en scene.

Først i 1989, som 33 årig, debuterer A.O.  som pladekunstner, med udgivelsen, Norlan. (se diskografi). Det er Polygram's Jens Ove Friis kaldet Jof, der henvender sig til Olsen, på opfordring af A.O.'s mangeårige ven og kollega, Johhny Madsen.

JOF skifter gennem årene til forskellige andre selskaber, og et langt stykke af vejen følger Allan Olsen med.

Allan Olsen har gennem mere end 30 år cementeret sin position som én af landets mest respekterede, succesfulde og hyldede sangskrivere (se pop-priser & hæder). Hans karriere er karakteristisk ved den skarpt opdelte solo / band form, samt ved stilmæssigt, vidt forskellige pladeudgivelser.

Udover de fortløbende turnéer herhjemme, har A.O. optrådt for danskere og skandinaver, mange steder i verden – herunder, Hongkong, Shanghai, Singapore, Mozambique, Canada, Cuba og El Salvador.

Pop-priser og hæder:

2005: Grammy-award for Gæst, samt P4 Prisen.

2002: Søren Prisen

2001: Grammy-award for Onomatopoietikon

2000: Skagen Festival’s Hæderspris, samt Bjørn Afzelius Prisen

1999: Grammy-award for Sange for Rygere

1997: Grammy-award for Jern, samt DJBFA’s Hæderspris og Frederikshavn’s Kulturpris

1996: LO’s Kulturpris

1993: Grammy- award  for Dalton

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C