Instrumenter

Instrumentarium

Guild F-50.

Denne Guild har jeg kun haft et års tid. Jeg faldt for den bl.a. på grund af den mørke patina, dér hvor dens tidligere ejermand, har haft sin arm, når han spillede på den. Og det samme på bagsiden. (Det går sikkert af, hvis man gir' det en gang sulfo!)

Men det er netop dét, der fascinerer mig, ved brugte instrumenter. - At deres måde at være slidt på, viser et stykke historie om, hvilket liv, de har haft.

Da jeg fik den hjem fra USA, opdagede jeg desuden, den angiveligt har tilhørt en herre, ved navn Casey James. Navnet står på det lille dæksel, på hovedet. Jeg googlede C.J. og fandt ud af, at han nåede top 3 i American Idol, i 2010, eller sådan noget. Men guitaren er fra midt i 70'erne, og kan altså ikke være custom-made til Casey Jones, der er født i '82. Så måske har han fået lavet dækslet, med sit navn? Eller er det en helt anden kammersjuk, ved navn Casey J.? Hmmm...

Anyway - denne form / dimention på en guitar, kaldes Jumbo, og stammer fra Gibson's model SJ (Super-Jumbo) eller J-200, (se oversigten), en model, Gibson "opfandt"  i 1937. (Omend bl.a. Stahl og Larson Bros. endnu tidligere lavede noget lignende)

Efter min mening overgår Guild's "go" efter en jumbo-model, ofte en Gibson J-200. Meeeen - ikke altid...

 

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C