Albums

Diskografi

- 1970

En stille glød i mørket

Når dagene endte og vi andre gik til ro
så sad han der alene i ternede futsko
længst væk i mørket, ingen talte til ham der
han sagde, en stund alene er det bedste man har

Vi hørte i mørket hans åndedrag der pev
støv og skidt i lungerne var en del af hans liv
han lod aftenen falde, mens han tændte sin cigar
Som en stille glød i mørket husker jeg min bedstefar

Han såede marken med myldrende frø
Der fløj ud i verden når vestenvinden føg
Han ku vente på regnen i uger i træk
som faldt så hårdt og nådesløst at alt blev skyllet væk

Men når regnen den faldt stille og vinden den holdt læ
så stod kornet til min skulder og så stod kornet til hans knæ I den slags rige tider ku det nogen gange ske
at han nynnede i mørket når vi ingen ting ku se

hmmmm..... (nynnes frit over melodien)

I den slags rige tider ku man spørge om lov
til at kravle op til bedstefar, når man mente han sov
Det eneste vi skulle for at få lov at sidde der
det var at jage lidt med fluerne så de ikke kom ham for nær

Jeg husker den morgen da de bar ham ud
jeg hørte nogen tale om at rejse hjem til Gud
jeg hørte nogen græde et sted bag en dør
så bleg så jeg aldrig min bedstefar før

Og dagene ender og vi andre går til ro
længst væk i mørket står hans ternede futsko
Han talte ikke meget men jeg husker sætningen
at når alderdommen melder sig, blir mørket din ven

Han talte ikke meget men jeg husker sætningen
at når alderdommen melder sig, blir mørket din ven

Printversion
Bagom sangen

En stille glød i mørket

Jeg skrev En stille glød i Mørket på Skovvejen, i Århus, omkring '83.

Jeg boede i en lille to-værelses i stuen, sammen med min gamle kam'sjuk fra skolen, Søren. Vi fik tiden til at gå med en del druk, opstyltet forfatter-følelse (Søren udgav dog senere et par romaner) og forefaldende pige-jagt. - Og så med at eksperimentere med indisk mad - curry, som vi efter et halvt år sammen, i Asien, betragtede som inkarnationen af ånd, eventyr, rastløshed, og alt andet eksotisk, vi ikke havde kendt til, hjemme i Vendsyssel.

Men midt i alt det nye og høj-pandede, venden sig væk fra det hjemlige, havde jeg en dyb følelse af at være rodfæstet oppe nordpå - en følelse, jeg aldrig har mistet, uanset, hvor meget jeg rakker rundt.

Da jeg skrev En stille Glød, var det bare en fuldstændig én til én udlægning, af et minde om, hvordan der var og så ud, hvor jeg voksede op - i hvert fald de første 8 - 10 år. Det ned til detaljen sådan jeg husker min bedstefar, og de omgivelser han - og vi, befandt os i. Der er noget aften-skumring over sangen, som ikke kun ligger i den første linie - Når dagene endte, og vi andre gik til ro... Det er lisså meget det mørke der sænker sig, når et liv er ved at slutte - hér på den gode, rolige måde. Og så var der rent faktisk ikke meget lys, indendørs efter solnedgang. Hvad skulle man med dét?

Man kan sige, En stille Glød, er en national-romantisk omgang vælling. Men dels var jeg altså stadig en temmelig ung mand, da jeg skrev den - og dels er det som sagt nøjagtig sådan, jeg husker min bedstefar...
Trackliste Der er ikke nogen trackliste til dette album
Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C