|
|
Diskografi
Pindsvin i pigsko - 1992
Aston Martin '66
Hans kone hed Asta - indtil hun fik nok af ham
hun bøjede sig over han for der var noget hun
ville fortælle ham om - hun sagde
- hør nu her din bette åndelige neger
- hør nu her din bette åndelige myre
- jeg er tæskhamrende træt af dig og så din automani
i morgen kommer mor og far med en helt ny cardigan
- så er det slut med at rende og sætte
møgbeskidte oliefingre her
Har du forstået?
Har du forstået?
Han kom til at sige ja på en facon der var lidt for automatisk
forbandet automatgear var dét han lå og baksede med
da han kom ind fra garagen var hun allerede gået
han smøgede sit bukseben op og kiggede på sit skinneben
det skinneben hun sparkede til
mens han lå og baksede med sin
Aston Martin
sin Aston Martin '66
Oprindelig kørte han Audi
han har altid været vild med tyskerne
altså ikke med selve tyskerne,
men deres biler må man bøje sig for
- som han byttede men en Bentley der vistnok var en
Bedford bygget om – en cabriolet med kalveskindskaleche
En tid følte han sig lykkelig han begyndte faktisk at arbejde
- indtil han hørte om det hér dødsbo i Korsør
for første gang i sit liv forvandt han sin frygt for
fremmede folk - da han stod ved adressen
med en håndfuld kridhvide nelliker
- henover skulderen på enkens depression så han en
Aston Martin
en Aston Martin ´66
De snakker om ham over hækken rundt omkring i byen
de snakker henover hækken om hvem
der holder huset rent for ham
han ligger alene til langt ud på natten
på en udtræksottoman*
- som Astas de gamle opholdt sig meget på
indtil Asta hun blev født
og Astas de gamle kom foran på point
Han ligger alene til langt ud på natten
og kigger i en bog der hedder
Europaautoatlas
Europaautoatlas
Bologne - Marseille
fuglene synger udenfor det er ved at være morgen
Europaautoatlas
Kölner connection
Sean Connery og ham
Goldfinger
Blaupunkt 17 megahertz spiller lidt for ham:
- now won't you stay...
fuglene synger udenfor det er ved at være morgen
snart skal han se jer i sin
Aston Martin
|
|
Printversion
Bagom sangen
Aston Martin '66
Dén skrev jeg ved havebordet, i Møllestien, i Århus. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår.
Jeg havde set et tv-indslag, om dén dansker, der havde ejet flest biler, gennem tiden. Jeg kan ikke huske, hvor mange - men mange. Han fortalte om, hvordan han lå vågen hele natten, og glædede sig, når han næste dag skulle afhente sit seneste køb. - Det var selve dét at sætte sig ind i bilen, den første tur - for så straks at miste interessen, og drømme om den næste...
Han virkede som en glad og tilfreds mand, med en passion - men han kom osse fra et sted i midt-eller vestjylland, tror jeg.
Jeg kunne godt li' tanken om denne besættelse af noget, der ruller ud ad en landevej.
På dét tidspunk lyttede jeg til - eller rettere studerede - en hel del Van Morrison - hans fabulerende og mediterende grooves og måde at synge på. - Bl.a. sangen, In the Garden.
Det jeg husker bedst er dog, at jeg dén dag, hvor jeg skrev sangen, skulle gæste-optræde, ved en koncert med Johnny, i Århus Musikhus.
Jeg viste kort Knud Møller - guitar, Aston '66 - akkorderne - og fortalte, at de bare kører rundt, de samme fire, hele sangen. Michael Friis - på dét tidspunkt, Johnny's trommeslager, talte for - og så kørte bussen, ellers...
Så spillede vi den - bare fra hoften - og jeg tror aldrig siden, jeg har været med til at spille en federe koncert-version af sangen...
Da den kom på plade, var der en del, der mente melodien var ren Springsteen, Tunnel of Love, eller ren Tracy Chapman's, Talking about a Revolution - eller hva' med ren Hothouse Flower's, Don't go? Aston Martin '66 er nok dem alle - og de er stjålet fra hinanden.
Når man spiller dén akkord-rundgang, er det faktisk allermest, Æblemand - da da da da da da da / Æblemand / da da da...
Køb på iTunes
|
1. En helt ny film
2. Lun luft over danmark
3. Mr. world news
4. Er det mig der lyver?
5. Nat på Mercur
6. Aston Martin '66
7. De kommende år
8. Bette Liverpool
9. Jeg vil
10. Nye tider
Aston Martin '66
Dén skrev jeg ved havebordet, i Møllestien, i Århus. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår.
Jeg havde set et tv-indslag, om dén dansker, der havde ejet flest biler, gennem tiden. Jeg kan ikke huske, hvor mange - men mange. Han fortalte om, hvordan han lå vågen hele natten, og glædede sig, når han næste dag skulle afhente sit seneste køb. - Det var selve dét at sætte sig ind i bilen, den første tur - for så straks at miste interessen, og drømme om den næste...
Han virkede som en glad og tilfreds mand, med en passion - men han kom osse fra et sted i midt-eller vestjylland, tror jeg.
Jeg kunne godt li' tanken om denne besættelse af noget, der ruller ud ad en landevej.
På dét tidspunk lyttede jeg til - eller rettere studerede - en hel del Van Morrison - hans fabulerende og mediterende grooves og måde at synge på. - Bl.a. sangen, In the Garden.
Det jeg husker bedst er dog, at jeg dén dag, hvor jeg skrev sangen, skulle gæste-optræde, ved en koncert med Johnny, i Århus Musikhus.
Jeg viste kort Knud Møller - guitar, Aston '66 - akkorderne - og fortalte, at de bare kører rundt, de samme fire, hele sangen. Michael Friis - på dét tidspunkt, Johnny's trommeslager, talte for - og så kørte bussen, ellers...
Så spillede vi den - bare fra hoften - og jeg tror aldrig siden, jeg har været med til at spille en federe koncert-version af sangen...
Da den kom på plade, var der en del, der mente melodien var ren Springsteen, Tunnel of Love, eller ren Tracy Chapman's, Talking about a Revolution - eller hva' med ren Hothouse Flower's, Don't go? Aston Martin '66 er nok dem alle - og de er stjålet fra hinanden.
Når man spiller dén akkord-rundgang, er det faktisk allermest, Æblemand - da da da da da da da / Æblemand / da da da... G� til sang
De kommende år
Jeg skrev De kommende År i Møllestien, i Århus. Det var vinter-vejr, november 1991, og jeg kan huske det drev ned ad Velux-vinduerne med den dér november-blanding af regn og slud.
Der er altid tegn i vejret - tentakler og tråde, der rækker bagud, i hukommelsen. Alle kender det - erindringens evne til at karikere og forenkle. - Hvordan var vejret om sommeren, da du var dreng? - Solskin, altid saftevand og solskin, og knæ med plaster på. - Og om vinteren var der sne sne sne...
Jeg sad og skrev på denne forenkling (det må man gerne, når man selv har betalt for papir og blyant, osse selv om det man skriver, ikke passer) - Pigerne med hårbånd og drengene i knickers...
Jeg var midt i at skrive sange færdig til Pindsvin i Pigsko-pladen, og ville gerne lave en sang, der på én gang rummede et smukt, naivt håb for fremtiden, og alligevel forholdt sig til en samtid, jeg syntes var ved at lukke sig om sig selv i EU-regulativer og smalsporet egoisme. - Så op af sækken med de stiliserede erindringsbilleder, fra før verden gik af lave - og fra begyndelsen af vestens lyse, derud-ad-kultur...
Vi havde fået den fedeste pr-stunt idé, til sangen. Meningen var, at vi - pladeselskabet altså - skulle købe 100 ghetto-blastere, stoppe et kassettebånd med De kommende År i hver af dem, og placere dem i skraldespande, under bænke, i gyder og alle steder, omkring Rådhuspladsen, i København. Så skulle 100 mennesker på slaget midnat, på udgivelsesdagen, trykke play, og bare efterlade ghettoblasterne, og gå sin vej. Så ville denne sang lyde over hele indre København - og hundrede tilfældigt forbi passerende mennesker ville få sig en gratis spillemaskine (og sikkert smide kassettebåndet væk, men det var ok). Desværre fik pladeselskabet kolde fødder, da det ikke stod klart, hvor vidt det er lovligt at efterlade 100 kassette-optagere på offentlig gade og vej.
I stedet blev der arbejdet på, at vi skulle spille De kommende År live, ved et stort, tv-transmitteret arrangement, på Rådhuspladsen, i København, nøjagtig når midnatsklokken var færdig med at bimle det nye år ind. - Årets første sang om håb for det nye år... Det blev heller ikke til noget. Men ideen var god nok.
I stedet blev jeg dén nytårsaften båret på lazarettet, efter at være ramt i brystet af en mega-raket, under vores årlige Møllestien-slag, hvor gadens to ender gik i ildkamp, mod hinanden. Min uniform bestod af et stribet slips - vist eneste gang jeg har haft et sådant på - og stort set ikke andet... G� til sang
|
|
|