Albums

Diskografi

Pindsvin i pigsko - 1992

En helt ny film

jeg gik om bord i en sær biograf
hvor de spiller en underlig sang
normalt er jeg ellers ingen avangardist
men jeg manglede et sted at gå hen
jeg var næsten alene i salen
da filmen sku' til og i gang
så jeg blev temmelig forbløffet da lyset blev dæmpet
og en hel masse mennesker begyndte at myldre ind
de sagde

vinder vender
trend skifter hænder
vi forlanger mer' end et tre minutters knald
spørg dem du kender
tampen brænder
et flertal forlanger at se
en helt ny film

da filmen var rullet og jeg forlod biografen
var natten som et fortids blackout
jeg gik rundt og var sikker på en evig stand by
siden dagen efter twist and shout
men stenbukkens tegn slog gnister på himlen
op popstjernen blinkede lidt mat
måske er det hele noget rent horoskopisk
eller drivhuseffekten der er ved at få fat
de siger

de ser en vending i tidens tegn
film der springer fra egn til egn
fra sukkerpoppen til frankfurt am main
en helt ny film
en helt ny film

read all about it
read all about it

nu har jeg cirklet i showbizzmanegen
efterhånden en hel del år
der blir' rift om håndsæben i kabinettet
når de ser hvad der foregår
cocktailparties for miss ebenezer
mon medlemsbogen blir' brændt
champagnen blir' lunken når en helt ny ungdom
tar' sig sammen og kigger på
en helt ny film
og siger

vinden vender

replica watches

Printversion
Køb på iTunes
Trackliste 1. En helt ny film
2. Lun luft over danmark
3. Mr. world news
4. Er det mig der lyver?
5. Nat på Mercur
7. De kommende år
8. Bette Liverpool
9. Jeg vil
10. Nye tider

De kommende år

Jeg skrev De kommende År i Møllestien, i Århus. Det var vinter-vejr, november 1991, og jeg kan huske det drev ned ad Velux-vinduerne med den dér november-blanding af regn og slud.
Der er altid tegn i vejret - tentakler og tråde, der rækker bagud, i hukommelsen. Alle kender det - erindringens evne til at karikere og forenkle. - Hvordan var vejret om sommeren, da du var dreng? - Solskin, altid saftevand og solskin, og knæ med plaster på. - Og om vinteren var der sne sne sne...
Jeg sad og skrev på denne forenkling (det må man gerne, når man selv har betalt for papir og blyant, osse selv om det man skriver, ikke passer) - Pigerne med hårbånd og drengene i knickers...
Jeg var midt i at skrive sange færdig til Pindsvin i Pigsko-pladen, og ville gerne lave en sang, der på én gang rummede et smukt, naivt håb for fremtiden, og alligevel forholdt sig til en samtid, jeg syntes var ved at lukke sig om sig selv i EU-regulativer og smalsporet egoisme. - Så op af sækken med de stiliserede erindringsbilleder, fra før verden gik af lave - og fra begyndelsen af vestens lyse, derud-ad-kultur...
Vi havde fået den fedeste pr-stunt idé, til sangen. Meningen var, at vi - pladeselskabet altså - skulle købe 100 ghetto-blastere, stoppe et kassettebånd med De kommende År i hver af dem, og placere dem i skraldespande, under bænke, i gyder og alle steder, omkring Rådhuspladsen, i København. Så skulle 100 mennesker på slaget midnat, på udgivelsesdagen, trykke play, og bare efterlade ghettoblasterne, og gå sin vej. Så ville denne sang lyde over hele indre København - og hundrede tilfældigt forbi passerende mennesker ville få sig en gratis spillemaskine (og sikkert smide kassettebåndet væk, men det var ok). Desværre fik pladeselskabet kolde fødder, da det ikke stod klart, hvor vidt det er lovligt at efterlade 100 kassette-optagere på offentlig gade og vej.
I stedet blev der arbejdet på, at vi skulle spille De kommende År live, ved et stort, tv-transmitteret arrangement, på Rådhuspladsen, i København, nøjagtig når midnatsklokken var færdig med at bimle det nye år ind. - Årets første sang om håb for det nye år... Det blev heller ikke til noget. Men ideen var god nok.
I stedet blev jeg dén nytårsaften båret på lazarettet, efter at være ramt i brystet af en mega-raket, under vores årlige Møllestien-slag, hvor gadens to ender gik i ildkamp, mod hinanden. Min uniform bestod af et stribet slips - vist eneste gang jeg har haft et sådant på - og stort set ikke andet...

G� til sang

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C