Albums

Diskografi

- 1970

Jamie Lomax fra West Tennessee

han kom hertil' efter krigen som en fremtidsvision
jamie lomax fra west tennessee
han røg fransk cigaretter eller gav dem væk til folk
nu hvor den mørke tid var forbi
han var en lenny*- god mand han gik og passede sig selv
gik med revolver men gjorde ikke nogen fortræd
han dryssede rundt i hans kaki * som en dukke der var glemt
af nogle unger der ikke fik ham med

og de sagde han var ægte som usleben rav
han blev bange en nat ved kammeraternes grav
en træt træt fugl der bare skal hvile sig lidt
oven på det han fik at se i den lange nat

de tog imod ham i norlan * som en hjemkommen søn
de tog imod ham så flot som de kunne
de lod skibene tude havnen fuld af vældig musik
og de tog billeder der findes endnu
de samlede ind til et lille værelse hvor jamie lomax han kunne være
så han ikke behøvede at tage hjem
de kunne se ham i himlen de ku' følge ham i søvn
de var så bange for at mister ham igen

han kom hertil efter krigen som en fremtidsvision
så borgmester og doktor og præst
de ku' tage jamie lomax og skære et bette stykke
af hans ribben ud af hans bryst
og fabrikere ham en pige
der var uskyldig og ren
og vende ryggen til natten imens
de vil kalde sol for måne de vil sige ræv til en kat
hvis de kunne få lidt af det der var hans

Printversion
Bagom sangen

Jamie Lomax fra West Tennessee

Da jeg var en bette dreng ku' man sidde og og lytte, når onkler og fædre sad og snakkede, gennem tæt cigaret-røg. Det var kun 10 - 20 år efter krigen, og dét er ikke ret lang tid, nu hvor vi er meget ældre. Så tit gik snakken om, hvad de rendte og lavede "under Hitler", som det hed...

Der var mange fantastiske historier - én af dem var dén om den sorte, amerikanske soldat, der dukkede op i byen, i de sidste dage af krigen. Han var angivelig kommet kørende, sydfra i en jeep. Fordi han havde vundet, blev han modtaget som en helt - et sted, hvor man ellers ikke uden videre stikker tillids-poster ud til mennesker, af anden farve, end dén Hausgård kalder hudfarvet hud...

Jamie Lomax - det er et navn, jeg har fundet på - blev nærmest modtaget som en Messias, i befrielsens optur. Selv borgerskabet ville ha' deres døtre sat sammen med ham.

Det er én af de krigs-historier, jeg lå og hørte, under stuebordet, når snakken gik. Lige siden holdt jeg øje med afvigende hudfarve, blandt jævnaldrende på egnen. - Fik han mon egentlig noget...?
Trackliste Der er ikke nogen trackliste til dette album
Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C

Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined method PDO::disconnect() in /var/www/allanolsen.dk/public_html/incl/footer.php:57 Stack trace: #0 /var/www/allanolsen.dk/public_html/disko.php(181): include_once() #1 {main} thrown in /var/www/allanolsen.dk/public_html/incl/footer.php on line 57