Albums

Diskografi

- 1970

Vintersol

nu kigger hun på bryllup med en prins og én fra Shanghai
og man tar' sig i at mumle ikke for højt men ud det skal det
at i sin tid fik vi piger der var lisså gule som hende
og for den sags skyld betragtede os som lisså prins som ham
se nu hilser hun på snobber fra sit elopvarmede vattæppe
så aftentam en anden én kan snige sig ud imens
men lige da frakken rammer nakken blir der sandelig suttet tænder
om man nu har husket nøglen for hun går snart i seng
vi mødtes til en nadver lige da smøgerne steg til en trediver
mer' for altervinens skyld end pastorens triste suk
som slagtekvæg der bøjer sig for snakkens kastagnetter
så vi boltpistolen spejle sig i hinandens blik
og pludselig var man totakts med vekselstrøm og to tallerkener
ikke fordi hun overgår en anden én som kok
hun er sær på nye måder og man selv har mistet Pejling
med at pine livet ud af andre end én selv

tænk at de her horn ku stækkes
tænk at vintersol ku vækkes
tænk at de her 37.5 ku varmes op
den hér lugt af uld det regner på
det dér glemte hva' så vil du noget?
og så kom hun vist fra landsbyen
Maria Magdalene

ingen dansesko skal blankes ingen fine ord skal vankes
vi behøver ikke puste os op og prale med vores ar
man har sine hun har hendes skønt vi ryger samme mærke
og med vilje ka' komme til at lægge en 10 styks når man går
3 prikker over tom'len skabt under sydkorshimmelen
tro og håb og kærlighed og nu forlænget lukketid

tænk at mørke helt ka glemmes
tænk at de hér sejl ku strammes
tænk at de her 37,5 ku varmes op
hun havde ikke så meget med sig
af habengut og pikpak
og alligevel fyldes stuen her
af hendes rige hoste
som en schäferhvalp der leger med en blikspand
henover brosten

tænk at de hér horn ku stækkes
tænk at vintersol ku vækkes
tænk at de her 37.5 ku varmes op
hun griner ikke men smiler let
hun dufter ikke men lugter godt
hun kom vist hertil fra landsbyen
Maria Magdalene

Printversion
Bagom sangen

Vintersol

For nogle år siden kørte jeg med min storebror til landsbyen, Marie Magdalene på Djursland. Min bror ville gerne se kirken - og især dén flyve-røn, et træ, der voksede i murværket, over kirkedøren. Nu er træet der ikke mere, og det er min storebror heller ikke.

Jeg tænkte på den fine tur, vi havde derned, og at Marie Magdalene er et meget flot bynavn. Jeg kan ikke tro, nogen kan være er født eller vokset op i Marie Magdalene, uden at dét i sig selv har haft en positiv indflydelse på, hvem man er blevet til, senere i livet. Bare en lille smule, i hvert fald - måske dén smule, der udgør forskellen, dén dag man står overfor et andet menneske, med et mordvåben i hånden. (- Så er det jo ikke så fedt, hvis den anden kommer fra Kassel eller Wuppertal).

Jeg satte mig for, en dag at skrive en sang, hvor byen, Marie Magdalene indgår i teksten. For så kunne man forestille sig en husmor ved sit køkkenbord, der en formiddag slår sit vindue op, og råber ud over sin landsby - Skynd jer - tænd for radioen, der er én der synger om os!

Og så syntes jeg der var noget gammelt og ukrænkeligt over dén landsby - osse fordi, min storebror var én, der i sin milde tilstedeværelse, besjælede sine omgivelser med ro og ånd, så sangen kom til at handle om to, der på tværs af al fornuft og skik, møder hinanden, et sent sted i livet.

Det er én af få sange, jeg ikke helt kan sted- eller tidsfæste, men at vurdere efter de første linier i sangen, om at nu sidder hun og glor på bryllup med en prins, og én fra Shanghaj - må det ha' været i tiden efter Joachim og Alex's bryllup. - Det ved jeg heller ikke helt, hvornår var - googler lige... nå, 1995. Den er nok fra omkring '97, og skrevet i Aalborg.
Trackliste Der er ikke nogen trackliste til dette album
Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C

Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined method PDO::disconnect() in /var/www/allanolsen.dk/public_html/incl/footer.php:57 Stack trace: #0 /var/www/allanolsen.dk/public_html/disko.php(181): include_once() #1 {main} thrown in /var/www/allanolsen.dk/public_html/incl/footer.php on line 57