Mit navn er Leo Numinen, det stammer fra min far
Han kom fra Saukkoranta, som de fleste ved hvor er
Han magtede ikke et liv på land og en aften stak han af
Han efterlod lidt gener og en mundharmonika
Jeg var skoletræt fra fødslen, skolen sagde mig ingenting
Den passede bedst til pigerne og til de drenge der var lissom dem
Lærerinden skrev syv ord på mit papir da vi tog derfra:
”Leo Numinen er flittigst med sin mundharmonika”
Vi hang i viadukten bag ved købmand Thy
Der sker ikke så meget action hér i vores bette by
Der blev røget, der blev tumlet og der blev drømt om at ta’ herfra
Og jeg øvede Little Walter-blues på min mundharmonika
Så en aften kom der én der hed Danny, og Danny havde en plan
Han ville uddanne sig til først soldat og så til befalingsmand
Han ville væk herfra og se sig om og måske ta’ en tjans
Som frivillig i Afghanistan og tjene en skilling imens
Jeg svingede mig op og kom til at sige, jeg var klar til at ta’ med
Men som Danny sagde - Leo Numinen
Tror du virkelig at talebanerne
De er bange for en mundharmonika?
Jeg prikker affald for Park & Grønt med et søm sat på en pind
Jeg har ikke tænkt så meget på Danny - ude af øje ude af sind
Men så i aftes kom en bil til byen, som ingen før havde set
Den var mørkeblå med lygter, der så ud til at skamme sig lidt
Tre alvorsfulde mænd stod ud ved Danny og deres hus
Og jeg tænkte nu bli’r der basis for en mundharmonikablues
De begraver ham på torsdag og kisten den blir’ let
Der var ikke så meget tilbage af Danny og hans konstabelkasket
Jeg holder mig på afstand som vi almindelige mennesker skal
Men i lommen knuger jeg min mundharmonika
.jpg)
