En plads i byen - Allan Olsen

find en plads i byen til min dreng
find en plads i byen hvis I kan
han er min perle
han er det perleste jeg har

vi rullede ind i aftes dreng og mand
nu står vi i din gade med hat i hånd
jeg har ham her bag frakken
han er syv
jeg gemmer ham som om
han var en tyv

men kast en bold hen til ham
hvis han lader den gå forbi
så henter jeg den til dig og sir'
- kast en ny

høje råb og lygter blinker blå
indeklemte spørgsmål – nå hva' så
- hva' ka' I at gi' os?
- what's in it for me?

find en plads i byen til min dreng
han trænger til at lege sig træt igen
men varsom for jeg tænker han forstår
meget mere end
manges mor og far

kast en bold hen til ham
han er en fremmed men måske
blir' han din ven den dag vi finder
plads til drengen i din by