Staklernes hus - Allan Olsen

jeg kom cyklende med den gamle
da han pegede på et hus og sagde
dem der bor der er nogle stakler
det er staklernes hus
det er staklernes hus

så jeg tænkte mig en familie
af skimmel og svamp
der var mørkt bag alle ruder
højst en enkelt nøgen lampe
lyste bagest i en stue
hvor de nok sad og grublede
i staklernes hus

der var aldrig nogen der så dem
ikke så vidt jeg ved
nogen sagde de så et postbud
gå fløjtende derind
han tørrede en tåre væk med uniformens ærme
idet han kom ud

der blev aldrig fejet fortov
folks lort fik lov at ligge og drive
man var enige om at staklerne var for stakkels
til at feje og rive
så'n som der så ud
omkring staklernes hus

kun vilde blomster voksede
i et enkelt bed
men de vendte hovederne ud mod gaden
de vendte blomsterryggen til
og hvis en fugl kom til at flyve henover staklernes hustag
pippede den forskrækket og slog et lodret slag
og skyndte sig op i himlen
over staklernes hus

vi voksede op og lærte os den dér duknakkede gang
der var standard når man gik forbi staklernes hjem
nogen gange tænkte jeg på
hvordan vi mon så ud
hvis nogen kiggede ud på os
indefra staklernes hus

vi var mange der havde svært ved
at nærme os en pige
men man ku' altid snakke om staklerne
hvis man manglede noget at sige
hva' så har du hørt om de stakkels stakler
i staklernes hus
- lad mig lægge en arm omkring dig
og lad os gå en tur og lad mig vise dig
staklernes hus