Miss Pachoulia - Allan Olsen

vi sang Only the Lonely nu hvor festen var forbi
og Pachoulia du ditch'ede din bejler
han blev opløst i x-mas - so far so good
pludselig stod vi to i garderoben sammen
vi fulgtes gennem gryende gader
du sagde du boede alene vi sku' hjem og lytte til dine plader
Lovin' Spoonful – Daydream

og din skuldertaske gled ned og kælede for din arm
fuld af billig vin og Lola Baidel
isslag og knirksne men det eneste jeg ku' høre
var dine fløjlsbukser's inderlår der sagde uit uit uit når du gik
jeg forsøgte at gi' min hjerne ædru instrukser
forhippet på at få min hånd i fremmede bukser
som i en bog af Ulf Lundell

miss Pachoulia
miss Pachoulia
budt indenfor i varmen og alligevel brændt af
for jeg pustede støv af pickup'en på din grammofon
og så spillede vi J'taime
det blev det nærmeste jeg kom dig
miss Pachoulia

jeg kom rendende et par uger når du lukkede op
og pustede støv af din pickup - jaloux på hver en trevl på din krop
imens du drak te af dit krus - hvem der var te i dit krus

jeg kom med blomster til dig - og jeg stjal blonder til dig
men du gik i army outfit - ikke at du ville slå ihjel
men ingenting måtte signalere Lolita
så hang jeg i din slipstrøm – kikset og kaw'
lige som Michael Caine i Educating Rita
jeg kaldte dig miss Pachoulia
det syntes du var smukt
du skal vide det var noget jeg havde læst
på en shampooflaske du brugte
når jeg intim researchede på dit wc

miss Pachoulia
miss Pachoulia
den dér duft af nederlag der aldrig helt damper af
du strøg en tændstik og idet dit ansigt
blussede op så forstod jeg
at du var teflon og jeg var ståluld
miss Pachoulia